I'm alive

Jo, jo jeg lever skam. Lever med virus på begge mine computere, som min far har kikket alvorligt på, så det næsten forsvandt, rumlen i maven, som har givet nervøse trækninger og en smule nældefeber, som er blevet kløet i, så halvdelen af mig ligger under mine i forvejen korte negle. Alt sammen noget, som gør at jeg kan mærke hele mig. Småting, som dog ikke har forhindret mig i den første ultrakorte snescootertur ud til liften i sne fuldstændigt uden konturer, så det var svært at se om hvad der var op eller ned og med sølle 40-60 km i timen, men nok til at jeg fik luft til kinderne, der lynhurtigt ændrede kulør fra gusten til nisserød. Det er ikke hver weekend strikkepindene holder ferie, og det er også langt i mellem at kameraet får lov at hvile i tasken, men det er altså heller ikke hver dag vi har gæster fra Fjeldsø. Gæster, der dog ser så selvstændige, at de kan klare sig selv og søge andet underholdning, mens Jan og jeg i tosomhed tager i biografen og ser den længe ventede "Mænd, der hader kvinder". Jeg marathon-læste bøgerne, dvs næsten i et hug, og blev bestemt ikke skuffet over filmen i aften. Som svenskerne dog kan skrive krimier, og som danskerne dog kan filmatisere! Så nu er dagen brugt... ligesom mig. Min dyne skriger efter selskab og jeg har lovet, så det vil jeg holde! Sov godt allesammen. Måske finder jeg både strikkepinde og kamera frem i morgen, og måske viser jeg den "Klokkeblomst" frem, som jeg blev færdig med i mandags, og som jeg allerede bor delvist i? Måske. (Der skal tales for Lena og Johannes i kirken i morgen. Gad vide om der kommer nogen indvendinger?)

Gæster

Så kom "Snuffis" familie i dag. De er på ferie heroppe, og jeg krydser fingre for at vejret holder for de skal da både opleve at køre snescooter, hundeslæde, se nordlys, gå byen tynd og lege turister. Nu har vejret holdt så længe, så det måtte sådan set gerne holde de næste 14 dage frem også. Det er et noget andet vejr end i Danmark både hvad angår temperatur og snemængde. ((Der er Arctic Circle Race næste weekend, og om det er derfor eller bare en stavefejl...???)

Tyveri på nettet

Det er dybt foruroligende, at en for mig næsten ukendt, fortæller mig, at mine billeder på min blog kan hentes ned af enhver i fin, fin kvalitet og er blevet brugt i andre sammenhænge end noget jeg har givet tilladelse til. Jeg har intet fået at vide om lån eller køb af mine billeder, og vil derfor mene at det er tyveri? Hvordan sikrer jeg mig? Jeg har i venstre side skrevet flg.: "Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi! (For en ordens skyld: private blogs er omfattet af gældende regler om copyright.Du må godt låne mine billeder til privat brug, men du skal angive kilde og jeg vil sætte pris på at du giver mig besked først.Vil du bruge dem kommercielt, skal du have min skriftlige tilladelse først".(Øv og jeg har mere end 4000 billeder på nettet. Skal jeg lukke for bloggen for at undgå tyveri? Dét er da surt. Hvad skal jeg gøre? Ignorere det? )

Trist

En af vores bekendte, som pigerne har dyrket taekwon-do med, valgte i sidste uge at afslutte sit liv. En dejlig, glad og ung mand, som ikke benyttede alle os, der hellere end gerne ville have hjulpet ham, hvis han havde bedt om hjælp. Hvis, hvis og hvis. Det er svært for mig, at forstå, at nogen vælger livet fra. Faktisk bliver jeg gal på dem, som vælger den løsning, for den sætter de nærmeste i så frustrende og traumatisk en situation, at det kan være svært at forstå, hvordan de kommer videre. På den anden side, ved jeg da også godt, at det er en sidste og desperat handling i afmagt og fortvivlelse. Uanset dødsårsag, bliver jeg udmattet af begravelser. Jeg er udmattet indeni, og det gør ondt indeni, for de efterladte. Og især, hvis de er blevet efterladt på den måde, som vores bekendt efterlod sine nærmeste på. På så dejlig en dag som i dag, hvor solen skinnede fra en fuldstændig blå og skyfri himmel, sad jeg med ambivalente tanker og følelser i kirken. Efter kirkegangen og begravelsen på kirkegården, kunne jeg fortsætte mit liv med et pædagogisk råds-møde på skolen, og da jeg endelig kunne slippe ud i dagen, solen og den friske, klare luft, ville Johannes bekræfte, at "Jo", på byens kunstnerværksted var de begyndt at lave anderledes og mere "brugbar" husflid. Han ville vise os dét, som han havde set, og vi tog med ham på kunstnerværkstedet, der befinder sig på havnen. Kunstneren selv kom ud og fortalte, at hans husflid var særdeles efterspurgt af især udenlandske turister, som mente at "kunst-genstandene" kunne bringe held og styrke til ejeren. Der var også husflid af den mere gængse art, og det blev naturligvis også studeret. Der blev smilet og grint, og udenfor, nede på isen var en fanger i gang med at flænse en ny-fanget sæl. Ham ville jeg også ned til. (Sæl-kraniet er bestemt ikke nyt. Det har været festmad for de sultne måger i et stykke tid)Jeg kom med lidt hjælp ned på isen, hvor jeg kunne fotografere og sludre med fangeren, der fortalte, at der havde været hvidfisk/hvaler inde i fjorden i nat, om det dejlige vejr og den pragtfulde sejllads han lige havde været ude på. Hmmm... mig misundelig? Nej, overhovedet ikke :-O Jo! Jeg glæder mig til at komme ud på havet igen. Glæder mig til at mærke havluften, havduften og friheden derude. Jeg glæder mig og ser frem til det! Johannes bød på sen eftermiddagskaffe, og deres hjem bærer præg af, at de forbereder bryllup om ganske kort tid. Aftenen er stadig ny. Den skal bruges langsomt med de sidste rækker hækling på "klokkeblomst", og tankerne kan rode rundt indimellem hinanden inden de forhåbentlig finder hvile og rette plads, for plads, dét skal de have!

Snik-snak

Som tiden dog går. Lige pludseligt er det mandag igen. Jan fik lidt mere ud af weekenden end mig. Jeg gik rundt og samlede mig sammen til at rydde op og gøre rent. Lidt blev det til, og det har også ret. Johannes og Jan tog afsted tidlig lørdag morgen på hundeslæde på rypejagt. De havde en dejlig tur høj solskind og bidende frost. Jeg kan af gode grunde ikke fortælle om deres tur, men Jan fortalte, at næsten hjemme havde de opdaget, at de havde tabt Johannes gevær, så Jan tog afsted i går på snescooter sammen med en kollega ind, hvor geværet formodentligt var tabt, og de var så heldige at finde det igen. Ovenstående billeder er taget af Jan. Jeg hækler i adstadigt tempo min "Klokkeblomst", og desværre er der ikke garn nok. Der skal bestilles en nøgle mere hjem... medmindre du sidder inde med en rest? (Kauni orange QQ 100% uld 8/2). 25-50 gram vil sagtens kunne gøre det. Du kan sende mig en mail, hvis nu og så videre. Jeg betaler selvfølgelig for garn og forsendelse! Weekenden er gået med at prøve at få styr over vores værelser nedenunder. Der skal lægges gulve, males og gøres beboeligt. Vi har snakket om det i ca 15 år, og nu har vi vist brugt tid nok på at snakke om det?! Mine forældre er blevet besøgt, og vi har som vi plejer, drukket lørdag/søndag-eftermiddags-kaffe hos dem, hvor min far så har haft mulighed for at vise sit nye, brugte kamera frem, som er erhvervet gennem qxl. Der mangles en oplader (Leica), så der fintænkes løsninger. Et par billeder fra weekenden, og med tilladelse fra de implicerede ;O) (Fugleungen er ikke så grim mere. Den har fået fjer, men kan endnu ikke flyve. Den bliver stadig fodret af sin mor og det kan høres i hele huset)