Mandags-lede

Jeg gik tidligt hjem fra arbejde i dag, læste ugeblade, strikkede et par pinde på en håndledsvarmer, læste ugeblade, strikkede endnu en pind, drak en kop te, mens jeg har undret mig over, hvorfor jeg er så total drænet for energi og bare er træt?! Ved nærmere eftertanke, er det vist en tilbagevendende begivenhed hvert år, at der lige er et par uger, hvor jeg skal vænne mig til årtiden og al det lys. (Kl. er ca 22 på dette billede)

Solen skinner natten igennem,

og måske er det årsagen til, at jeg vågner mange gange i løbet af natten med deraf følgende energiløshed om dagen?? I disse uger har jeg været allerbedst til at dase, slappe af og lave ingenting. Heldigvis er jeg jo ikke længere forpligtet over evne på arbejdet , så jeg kan løsne grebet på mig selv lidt og nyde den enorme forandring naturen gennemgår i disse dage. Laura er lidt snottet, hoster lidt og er lidt små-sløj..så det kunne måske også være sådan noget, der plagede mig?? Næppe, men jeg må anstrenge mig lidt og få lidt mere energi!

Spejdersøen bliver mere og mere sø, for hver time der går, og sneen smelter med lynets hast fra fjeldene. Grøfterne er brusende floder af beskidt vand,

hvor vinterens affald bliver revet med. I øvrigt kom den handicappede due igen i dag,

og spiste de frø, som jeg havde tiltænkt den..Gad vide om den ikke vil dele det med mågen??? Jo, lidt godt har jeg gjort i dag, trods min manglende energi.

Arbejdsvægring

Det føles som om, det er mange, mange dage siden, vi sidst var på arbejde. Det føles faktisk helt rart..tihi..I virkeligheden har vi kun haft fri i 4 dage, men det har været 4 pragtfulde dage, så det har føltes som mere end bare en overforlænget weekend. Jeg kunne gå hen og blive helt forfalden til alle disse dejlige og begivenhedsrige fridage. (Jan fik lov til at fotografere mig, hvilket ikke sker hver dag. Normalt sidder jeg tungt på kameraet)Vi har haft høj sol og varme, luften har emmet af forår og snespurvene har hver morgen vækket os med sange fra de varme lande, og løfter om afslappende sommerdage. Vores gæster rejste til middag i dag, og vi håber at de fik nogle gode dage?! Det er ikke hver dag, man får muligheden for at være væk fra børn, hverdagen og forpligtelser, og når man endelig får det, skal de bruges til noget fornuftigt og mindeværdigt. Vi gjorde som vi plejede: var ude og nyde vejret, solen og fritiden, og vi håber, at de også fik nydt deres fridage.. Da vi havde vinket farvel til dem i dag, tankede vi nogle dunke med benzin til snescooteren, studerede en måge med et dårligt højre ben, snakkede om de kvaler og besværligheder, det måtte være, at være måge og handicappet, kørte op i butikken og købte lidt kiks, og ringede så rundt for at høre, hvem der ville ud og nyde sneen. Den er blød, våd og synger på allersidste vers, så det er bare om at få klemt den sidste glæde ud af den inden vi tager fat på sommerens glæder. Selvom min mor skal pensioneres lige om lidt, har hun bestemt ikke glemt, hvordan et kurebrædt skal håndteres..Sara og hende boltrede sig i sneen og i hinandens selskab.Når vi sank i sneen, var det næsten umuligt at komme op igen, og det var vanskeligt at styre snescooteren i det. Vi lod tankerne køre i total tomgang, mens vi nød at sidde på klippen, der stak op af sneen, som en ø i havet, og vi kunne sidde og kikke på hundeslæde-kørerne, der også så ud til at nyde livet, vejret og forårsvarmen. Jeg burde være ladet fuldstændigt op til arbejdet i morgen, men sandheden er, at jeg meget hellere vil have fri igen, dase et eller andet sted og være uden forpligtelser. Gid...Nå, men der er en fridag på mandag og den ser jeg frem til. Jeg er ikke overtroisk, men da vi kom hjem i dag, sad der en due ude foran Saras værelse. Den manglede helt sit højre ben. Gad vide om mågen og den kender hinanden, og kan udveksle erfaringer om, hvordan man som fugl klarer livets stabadser med kun et brugbart ben. Dét må være besværligt?! Ingen handicap-hjælpemidler og sikkert udsat for chikane og mobning fra de andre i flokken?! Jeg hælder lidt flere frø ud til lige præcist dén due i morgen og håber, at det vil lette livet lidt for den. Både dynen og hovedpuden skriger begærligt efter at putte mig, og min bog lokker med de sidste sider, vækkeuret blinker frækt til mig, men hvisker også små ondskabsfuldheder om i morgen tidlig, men det er svært at løsrive sig fra stilheden og roen, der har sænket sig over vores hjem. Min far, mor og Jesper har lige rejst sig fra spisebordet, hvor de har spist fisk, og hyggesludret..ja, det vil sige mændene har over en god og stor whiskey, mens min mor og jeg har byttet og prøvet hinandens tøj, og nu er de fornuftigt nok, med tanke om morgendagens arbejde, hver især gået hjem, mens jeg sidder her og fortrænger i morgen og pligterne.

kaktus

Min fars kaktus blomstrer stadigvæk. Den er stor og gul, og meget synlig. Den ved at den er smuk.

Besøg

Foråret er for alvor kommet til byen. Vejene emmer, damper og hurtigt forsvinder der en masse sne. Spejdersøen, er ved at være sø igen, og vi må nok se i øjnene, at vores sidste slædetur meget snart skal nåes på denne side af sommeren. At vejene emmer og ikke mindst at ænderne er landet i de små pytter, der dannes i den optåendene sø. Jan var ude og køre hundeslæde med vores gæster i går, og de har haft en dejlig tur. Solen skinnede fra en høj himmel, og hvad vi ikke havde tænkt på, var at de burde have haft solcreme på, så de ligner nykogte luksus-rejer fra Royal Greenland i ansigtet. Vi sluttede dagen af med Rasmus Lybert og Christian Søgård -koncert i "Taseralik"-en flot og top-professionel koncert, hvor salen var fyldt til bristepunktet. Alt i alt en dejlig fredag, som i dag blev efterfulgt af en dejlig lørdag, hvor Jan og Jesper tog gæsterne med ind til Jesper og Christines hytte på snescooter til en kop kaffe. Vi afsluttede eftermiddagen med rundtur i byen i bil. Jeg behøver vel ikke at fortælle at solen også i dag skinner fra en klar himmel?? ( I får lige lidt flere billeder af vores hunde...)

Færdig Linus

Allerede i søndags inviterede mine forældre os allesammen på brunch i dag/formiddags. Det er vist ikke uden grund at sønderjyder er kendt for deres overdådige (kaffe-)borde. Min far, der er i den sammenhæng er prototypen på en sønderjyde, havde disket op, så vi ikke har spist hele dagen,- og aftensmaden først lige er blevet indtaget her kl 21.30. Som det næsten altid går, når vi er hos mine forældre, fik vi malende beskrivelser af både det ene og det andet. Et af hovedemnerne i formiddags var, at min mor var træt af sin stuebirk, der fylder enormt meget. Der havde været for-og-imod-diskussioner, og vi blev inddraget...Lena og jeg fik overtalt (med megen besvær..er alle sønderjyder mon så stædige??) min far til at finde en sav og efter meget parlamenteren frem og tilbage om hvor, hvormeget og hvordan, røg et par lange grene,- tungen og piben blev holdt lige i munden, og vi håber at birken overlever, og at grenene, vi satte i vand slår rødder. Optimismen kender næsten ingen grænser! Hvis birken går ud, har de da stadig deres blomstrende kaktus ;-) som i overstadige farver trodser regnen, kulden og tågen i dag.Vejret er trist og tågen ligger tæt og sigtbarheden er nogen gange nede på ca 25-50 mtr. Det er overhovedet ikke nok til, at flyveren kan lande. Den flyver, som vores gæster fra Nuuk skulle ankomme med. De kommer derfor først i morgen, og jeg håber og beder til, at der er bedre vejr, så byen kan vise sig fra en lidt mere charmerende side. (Lygtepælen har I set før, men i noget andet vejr på en anden årstid) Der var døbt extreeeem-knitting i går aftes, og dagen i dag blev brugt til at speedstrikke med en seneskedehindebetændelse i venstre håndled til følge, men jeg blev færdig, og Linus er blevet afleveret til min søster Lena, der rejser til Danmark i morgen, så hun kan aflevere den personligt og med et knus og kram i tillæg til Daniel. Der er ingen knapper i, men Lena har lovet at sy dem i for mig. Tak, Lena. Jeg tror ikke, jeg bliver nogen stor fan af strikke-kits nogensinde. Jeg kan bedre lide at sammensætte garner og farver selv. Jeg er jo godt klar over, at der løber mange små drenge (og sikkert også piger) rundt med lige nøjagtig den Linus, som jeg også har strikket. Trøjen og farverne fine, men når jeg har brugt så lang tid (og mange penge) på et stykke arbejde, synes jeg et eller andet sted, at det skal være unikt, og det er den her jo (næsten) ikke. Der er et par småfejl i, hvilket er det eneste, der adskiller den fra alle de andre, der er også er strikket med lige nøjagtig de farver i den størrelse. Jeg håber dog at Daniel bliver glad (han havde ønsket sig en vest, men det garn, jeg strikkede vesten i, var så ringe, at jeg har lagt det til side. Han skal nok få sig en vest..snart, når mit håndled har det lidt bedre, ikke brænder, svider og er ømt længere..man kan vist godt se på mine billeder, at jeg har kedet mig på min tur rundt i byen i dag??)