Ny sæson

 Vi har fået vores jolle i vandet og sejlsæsonen og hytteturene er igen i gang.

Vores hytte ligger på en skrænt og vi har igennem især de sidste par år kunne følge permafrostens optøning meget tæt.

Der er folk, som ikke kan mærke, se eller føle den globale opvarming, men vi skal blot kikke ud af vinduet, især oppe ved vores hytte,  for at konstatere at den evige frost har sluppet sit tag og overgivet sig til varmen.

Der er massive jordskredslignende kløfter og disse har flyttet sig næsten 8 meter på 1/2 halvt. 

Jeg ved det med sikkerhed, for der er blevet sat måleudstyr op omkring kløfterne af en, som er ved at skrive PhD omkring disse emner.

Der står udstyr og der har stået udstyr siden i efteråret, som konstant måler fakta.

Når det har sneet og regnet, kan man se al jorden og silten sejle ud i vandet og farve det til en grim, beige farve nedenfor vores hytte.

Vi er begyndt at tænke over, hvornår vi sætter motoren ned og starte den op, for det kan være hårdt ved motordelene i længden.

Bag ved vores hytte er der blevet mere vådt og det betyder så også at der kommer flere myg. Det kan vi også se i antallet af småfugle, som spiser insekter og dem, som ikke gør.

Da vi for næsten 15 år siden byggede hytten, hvor vi gjorde, var der især gråsiskner og snespurve, men antallet af laplandsværlinge er øget og de andre småfugle er der knap så mange af.

Vi har altid haft forskellige søfugle nede omkring kysten og de ligger ofte omkring elv-udmundingen og søger føde. 

De er så årsagen til at vi ikke måtte bygge vores hytten helt nede ved kysten, men skulle 100 mtr op fra kystlinien og 100 mtr væk fra elven. Fair nok, for de skal beskyttes og passes på.

Jeg nyder jo at have liv omkring mig  i form af forskellige dyr, men dyrene har trange kår.

Kår som vi er med til at skabe i form af vores forbrug, men også i form af vores blotte tilstedeværelse.

Tidligere var der harer og ryper i vores “baghave” men vi ser meget, meget få efterhånden.

Vi nyder stadig at sidde ude på vores hytteterasse, slikke sol (når der ikke er alt for mange myg) og nyde at vi hverken kan komme på nettet, ringe, skrive eller forstyrres på anden vis. Det giver en ro, at vi bare er os to, at vi ikke bliver afbrudt af elektroniske elementer i form af tv, radio eller computere.

Vi nyder at skulle hente vandet i elven, varme det op i en kedel på komfuret og brygge kaffen på den mest simple måde, der overhovedet findes.

Vi nyder at se solen bevæge sig fra øst til vest og mærke dagen skride frem uden kunstigt lys.

Når vi går i seng, ligger vi med hver vores håndgribelige bog med sider af papir, som skal vendes og vi vågner og står op, når vi ikke længere gider at ligge ned.

Jeg kan sidde med min rok, som skal trampes i og spinde indenfor og udenfor.

Jan sidder ofte med en kryds-og tværs eller læser videre i den bog, som han startede på om aftenen.

Andre steder i landet, kan man komme telefonisk i kontakt med omverden og man kan lægge et billede op på sit sociale medier i samme øjeblik, man har taget det. Det har sikkert også sin charme, men indtil videre og indtil nu, er jeg glad for at jeg er afskåret alt og alle, når jeg sejler fra byen.

Jeg føler et større og større behov for at lukke helt ned, lukke helt af og isolere mig fra den digitale verden, som jeg faktisk også er ret glad for og jeg har tilsyneladende ikke viljestyrke til at lade dem ligge eller lukke og slette dem helt i min almindelige hverdag.. endnu.

Som så i så mange andres liv, fylder de sociale medier alt for meget i min verden og i min hverdag og jeg kan mærke at jeg faktisk bliver stresset over dem i al almindelighed og jeg skal til at genetablere et mere fornuftigt forbrug.

Jeg har indtil videre flyttet min facebook app ud af syne på min mobil, så jeg skal anstrenge mig en anelse for at komme derind og det er det første skridt. 

Næste skridt er at slette appen på min mobil, så jeg aktivt skal logge på via en browser og med tiden tænker jeg at jeg helt skal slukke, lukke og afskrive min konto.

Jeg har droslet ned på min instagram og lægger ikke mange ting op derinde mere, men jeg bruger for meget tid på at scrolle og se reels og ligegyldigheder.

Jeg bilder mig ind at jeg slapper af, men gør jeg nu også det?

Det tror jeg faktisk ikke, for jeg kan jo mærke noget helt andet, når alle disse medier er udenfor rækkevidde og jeg interagerer med rigtige mennesker, som man kan mærke fysisk, kan dufte og hvor man kan tale sammen med- samtale, dialog og meningsudveksle med.

Derimod vil jeg skrive lidt oftere herinde. 

Det er hyggeligere for mig at kunne bladre tilbage i denne dagbog.

Jeg kan se i tv, læse i de forskellige (net-) aviser og se på de sociale medier at flere mennesker, især de unge, fravælger de sociale medier. Det synes jeg er dejligt.

Desværre ser jeg mange meget unge scrolle løs på TikTok og tro at alt hvad de ser på TikTok nærmest er den endegyldige sandhed.

Nå, men det var da også lidt af et sidespring jeg tog fra jordskred, global opvarmning og optøning af permafrosten.

Jeg vil logge af for nu herfra, ønske dig en god dag i det fri og håber, at du er sammen med rigtige mennesker, som gider at sam-tale, gider at kramme og som du kan spise en god is/drikke en kold øl/ en lækker frokost med.