Fotominder

 Jeg har jo købt et nyt kamera og jeg øver mig i at bruge det.

Det er det samme mærke som mit tidligere kamera, men funktionerne sidder andre steder og systemet er noget anderledes.

Mine fingre søger automatisk nogle knapper, som enten ikke er der eller som sidder andre steder.

Jeg tror, at jeg bliver glad for kameraet i længden.. altså når jeg har lært det at kende.

I går kunne jeg høre, at der var snescooterlarm nede ved Nalunnguarfik/ Spejdersøen. Jeg tænkte at det var en god anledning til at holde en pause fra min rengøring af ovnen og endnu bedre anledning til at øve mig med mit kamera.

Snescooterkøreren var gået i stå og scooteren var delvist sunket, men venner og tilskuere hjalp ham grinende op på land igen.

Mens han fik tømt sin scooter for vand og fik den til at køre igen med værktøj som folk havde liggende i deres biler, gik jeg med mine to venner over på den anden side af søen, hvor der lå nogle ænder/ andrikker og rappede om den eneste hun-and der lige var.

Der var en kamp om hende, men hun havde udvalgt hvem der skulle have hendes opmærksomhed.

Min opmærksomhed blev lagt omkring indstillinger i mit kamera og jeg var overrasket over, hvor hurtigt den kunne tage billeder lige efter hinanden.

Så når jeg ser disse billeder, vil jeg mindes min ven, som hjalp mig igang med mit nye kamera.

Nu glæder mig til vinter, hvor der igen er ørne i luften, som jeg kan forevige.

I aften kommer en af mine venner. 

Han har det samme kamera som jeg og vi vil lige lære noget nyt. 

Noget med noget makro og jeg håber, at jeg kan finde ud af det.

Vi snakkede lidt om det at fotografere i går.

For nogle mennesker handler fotografering om at vise resultaterne frem på de sociale medier og det er også meget hyggeligt at dele dem med venner og familien på facebook og instagram og hvad der ellers er.

Derudover har jeg et usb-stik, hvor jeg lægger billederne på og ofte kører billederne så i et slideshow på vores fjernsyn og giver anledning til, at vi mindes gode øjeblikke og oplevelser.

Derudover fik Jan og jeg et fotoramme i fælles fødselsdagsgave af vores børn i vinter.

Vi har haft een fotoramme i mange, mange år, men den skærm var så ødelagt af at have kørt i døgndrift i alle disse år, at det næsten ikke gav mening at have den kørende mere.

Vi købte også i fællesskab en fotoramme til Jans far og hygger os så med at sende billeder til hans ramme med en simpel app, så han kan følge med i hvad der foregår hos os og på den måde lader ham følge med i vores liv , ligesom Laura og Sara også sender billeder til vores ramme.

Dette billede, som ikke er noget særligt, et billede, som giver minder. Det blev taget  et par dage efter at min far blev indlagt på sygehuset og det blev klart for os alle, at han, og heller ikke min mor længere kunne tage vare på sig selv og på ham.

Når jeg ser på billedet, mindes jeg, at jeg gik og smågræd, syntes at det var hårdt, -især for min far og for min mor, men jeg syntes også det var hårdt for os, at skulle se ham på den måde og med de fremtidsudsigter der var (er) vidste jeg jo godt at et eller andet løb var kørt og at vi ikke kunne køre tilbage og mindes de gode ting, som vi havde haft sammen.. sammen.

Hvad og hvor bruger du dine billeder til?