Ingo 5 1/2 måned

 Kan du huske min lille hundehvalp.

Som den første hund nogensinde, for mit vedkommende, går jeg jævnligt en lille tur med ham.

Han kommer op i bagagerummet i vore bil og så kører vi ud, hvor der ikke er så mange mennesker. 

Han går i snor og når jeg er sikker på at der ikke er andre omkring os, bliver han løsnet og får lov at løbe lidt frit omkring.

Han foretrækker at holde sig tæt til os og løber ikke så langt væk. 

Han er i den grad et flokdyr og hvis Jan ikke følger med, stopper han op og piber indtil vi er samlet igen.

Han er 5 1/2 måned gammel og er stadig noget hvalpet. 

Han er en glad og humørfyldt hvalp. En stor hvalp af sin alder, men stadig en hvalp.

Han gør noget virkeligt godt for mit humør. 

Ikke at mit humør fejler noget som sådan, men han tilføjer noget ekstra og noget godt. 

Kæledyr kan bare noget for sjælen og selvom Ingo ikke er et kæledyr som sådan i traditionel forstand, så føler jeg et  tilknytningsforhold til ham og jeg fornemmer også han han føler det samme.

Det bliver lidt spændende, at spænde ham foran slæden til næste vinter og se om han også bliver en god slædehund.
(øv, jeg kan ikke få billederne til at lægge pænt på indlægget)