onsdag den 8. marts 2023

På sporet

Inden du tænker: har hun haft en depression?

Nej, det har jeg ikke. Jeg lever et almindeligt liv med dens op-og nedture, men jeg har haft svært ved at overskue alle de mange udfordringer, som kom på een gang og som hver og en og hver især krævede deres opmærksomhed. 

Jeg har forsøgt at rede livets trævlede tråde ud, men der er stadig knuder hist og her, som stadig kalder på mig, men jeg er ved at have tilegnet mig nogle erfaringer, så det ikke føles nær så overvældende.

Jeg skrev til en ven i går, at livet er ved at vende.. ikke tilbage, men til det bedre. 


De sidste par år har været omvæltende på enormt mange måder og jeg har haft mere end almindeligt svært ved at tackle og håndtere forandringerne. 


Udefra har der nok ikke været bemærkelsesværdige forandringer, men indadtil har jeg virkeligt kæmpet en kamp med mig selv for at acceptere og håndtere de livsændringer der naturligt er, når man bliver ældre, børnene flytter hjemmefra for ikke at flytte tilbage og når ens forældre svækkes og i mit tilfælde, vores far har fået en led og solid demenssygdom at bakse med.


Finder man mon nogensinde det ubekymrede livsyn frem igen, når man når vores alder, tænker jeg. Jeg har levet ca 2/3 dele af mit liv nu og som så mange andre spørger jeg mig selv om det bare var det.

Jan og jeg er stadig gode til at finde de små huller i hverdagen og fylder dem ud med, hvad der glæder os og jeg tror, at jeg står overfor et vendepunkt, hvor livet igen føles overskueligt. 


P.s :  Jeg har lært at spinde (hundeuld og andet) i mellemtiden (mellem mine indlæg fra for snart 2 år siden) og det har været så meditativ og godt for sjælen; at have noget mellem hænderne, som kræver koncentration men som samtidig giver plads til at man kan tænke eller slå tankerne fra. 

Tak for den lærdom


8 kommentarer:

  1. Velkommen tilbage! Har savnet dine fantastiske billeder og kommentarer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine komplimenter og tak fordi du gav dig tid til at kommentere

      Slet
  2. Kære Dorte,

    Hvor er det dejligt at høre fra dig igen. Du har en formidabel evne til at formulere det nære, det dybe og det allervigtigste med ord og billeder. Selvom mit forstadskøbenhavnerliv langt fra ligner dit i billeder, så vender udviklingen samme vej og følelseslivet ligeså - jeg ligger trygt i slipstrømnen.

    Tak for dig,
    Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din fine kommentar og kompliment. Det betyder meget at få lidt respons en gang imellem og især når det er så fine kommentarer, så tak for den

      Slet
  3. dejligt at "se" dig igen, så interessant at fölge dit liv i de rammer deroppe som er så forskellige fra mine. kh.fra Island, Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak til dig Frida for din trofasthed og altid venlige kommentarer

      Slet
  4. Velkommen tilbage i blogland. Selvom vi har masser af sne i DK i øjeblikket er det som altid dejligt at se dine flotte fotos.
    Jeg har altid syntes at det virkede meditativt at spinde og gav en ro og balance. Dejlig beskæftigelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar og flotte komplimenter. Ja, det er meget meditativt og afslappende at spinde og jeg håber at blive bedre og bedre indtil da, er jeg bare glad for at have muligheden for at øve mig

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.