Noget at glæde sig til
Lige om lidt bliver byen fyldt med folk udefra og byen kommer til at summe af liv.
En masse arrangementer bliver afholdt i forårsmånederne og de kommer oveni hinanden og vi får travlt med at opleve og suge til os af indtryk.
De sidste par har har ACR ikke været afholdt pga corona, men i år vil verdens hårdest skiløb blive afviklet her i byen igen.. og husker jeg ikke helt forkert er det endda for 25. gang, -altså et jubilæum.
Gennem rigtig mange år har jeg været frivillig og taget billeder, men de sidste par år har jeg stået på sidelinien og været tilskuer.
I år bliver Arctic Circle race afviklet fra den 31. marts til d. 2. april og det bliver så ikke det eneste, som vi kan underholde os med her i byen.
Hvert år bliver der gennemført et hundeslædevæddeløb og i år skulle det have været afviklet i Uummannaq, men havisen er usikker og det er derfor ikke forsvarligt at sende slæder ud på konkurrence eller for den sags skyld at sende nogen andre ud på isen, så derfor blev det besluttet i går, at hele løbet skulle flyttes her til Sisimiut og konkurrencen skulle løbe af staben d. 1. april.
Det bliver så spændende at følge og jeg skal da helt sikkert ud og tage nogle billeder, opleve stemningen og se de seje slædekuske, der gennem mange års træning, erfaring og uendelig tålmodighed har trænet deres hunde op til at kunne løbe i galop over så lange strækninger.
Jan og jeg har også en snescooteer og det sker da at vi kører andre steder hen end ud til vores hytte, når isen er til det.
I tirdags fik vi begge for en sjælden gang tidligt fri og kunne forlade arbejdspladsen så vi kunne nå ud i solen.
Jeg har døjet med træthed og manglende energi; sikkert pga et elendigt søvnmønster, hvor jeg desværre vågner mange, mange gange om natten, så det var tiltrængt at komme ud i den friske luft og den høje sol.
Vi har underlige temperaturer for tiden.
Der er varme og næsten ingen sne.
Vi har forårs-tilstande svarende til hvad vi plejer at have i slutningen af april måned.
Vi kørte en lille tur ud til Narsaq; et sted, hvor der er to kommunale hytter og et par nyopførte private hytter.
Det er et fint sted med god udsigt ud af Amerloq fjorden.
Med udsigt til Amerloq |
Jan og jeg mangler bestemt intet at lave. Vi har muligheder nok og vi gør vores bedste for at udnytte dem.
For at det ikke skal være løgn, så bliver Arctis Sound musikfestival også afholdt lige om lidt.
Det plejer at være et bredt udvalg af kendte og mindre kendte musikere i byen, når festivallen kører og byen emmer af liv og udfoldelse overalt.
Laura er stadig involveret i planlægning og afholdelse af festivallen, så de kommer hertil fra Nuuk og er here i næsten 2 uger.
En af mine venner og jeg har meldt os til at tage billeder og det glæder jeg mig også til
Jeg glæder mig.
Derud over kommer Sara med sin kæreste også for at holde påskeferie, så hjemmet bliver fyldt med liv og jeg tæller stille dage ned, samtidig med at jeg glæder mig over de mange muligheder vi kan fylde vores hverdag med
Velkommen! Jeg har savnet dig og dine beretninger fra Grønland. Og billederne. Min egen blog ser lidt trist ud, men jeg strikker stadig.
SvarSletVenlig hilsen Gitte “Taxastrikkeren”
Det er altså også svært at holde liv i en blog, når de fleste (også mig) er blevet forfaldne til det hurtige uden tekst fx IG. Tak for din fine kompliment. Ja jeg strikker også stadig :-)
SletHvor er det bare dejligt, at du er tilbage ved tasterne 🌷
SvarSletTak og hvor er det dejligt at du gav dig tid til at kommentere. Det betyder meget for at ville fortsætte, at man får lidt respons en gang imellem :-)
Slet