Hjerne-fastfood og lette løsningeer

 Skal jeg tilstå noget?

Jeg har gået og tænkt på, at jeg bliver mere og mere doven, lad, forvent og mageligt anlagt, hvad angår læsning. 

Og jeg er endda lærer. Sproglærer for at det ikke skal være helt løgn.

Jeg er også een af dem, som læser overskrifterne og derefter scroller lidt tankeløst ned over den resterende tekst, mens jeg lidt opgivende forsøger at finde nogle enkelte ord, som jeg kan hægte min interesse op på, noget som kan fastholde og noget som kan tvinge mig ind i teksten.

Kender du det?

Jeg har talt med nogen om det og jeg kan høre, at jeg desværre ikke er den eneste, som er kommet ud af træningen med at fordybe mig, være mere undersøgende og læse indad og tæt.

En fængende overskrift, et par billeder og så er jeg mæt og gider ikke læse mere og tror forøvrigt at jeg har fået al det essentielle og vigtige ud af enhver tekst.

Jeg er, ligesom så mange faldet for lydbøgerne og podcastene og ja, der kan man også fordybe sig, finde viden og komme helt ind til benet, men når jeg sidder med mine høretelefoner på, strikketøjet i hænderne eller spinder garn og lytter til en indtalt bog eller nogen som har gjort et forarbejde for mig og søgt viden, som de så deler ud af, føler jeg lidt at jeg snyder på en eller anden måde. 

Jeg er ikke helt så aktiv i min hjerne, som hvis jeg selv havde læst og undersøgt, føler jeg. 

Selv når det er en god spændingsroman, som jeg kan sidde og strikke til eller vaske op til føler jeg let at jeg går glip af noget, som læsningen gav.

Jeg har bøger liggende inde ved siden af min seng, men der bliver de pænt liggende uåbnet og ulæst, for jeg ligger med min mobiltelefon og glor på instagram, facebook eller andre hurtigtfordøjelige sider, som jeg i virkeligheden ikke får mange åndelige vitaminer ud af.

Det er ligegyldige hjerne-fastfood kalorier, som jeg ikke føler giver sund næring til min intellektuelle udvikling og mens jeg så ligger der og glor på underholdende ligegyldigheder, siger jeg til mig selv, at det også er godt at lade hjernen køre lidt i frigear, finder på gode argumenter for at finde endnu en ny lydbog til i morgen og lade endnu en episode afspille på en podcast.

Jeg får lyttet til en masse gode og spændende lydbøger og det er trods alt bedre end slet ikke at få lidt "boglig" inspiration og når jeg finder oplysende, interessante,  sjove, finurlige og underholdende podcast får jeg også følelsen af at have fodret min sjæl med andet end letfordærvelige internets-snask.

Og i virkeligheden er det jo ret fjollet, lidt gammeldags og lidt for konservativt, tror jeg og jeg skal nok bare vænne mig til at sådan er tidsånden i dag.

Du kan få læst næsten enhver tekst op via din digitale enhed og jeg tænker måske lidt for meget over, hvad det gør ved læsningen som læsning i al almindelighed, skrivningen og især vores evne til at fordybe os, når vi kan få det hele serveret. med lynets hast uden vi når at tænke dybere over noget som helst.