Rygvarmer til det kolde forår

Simon sendte mig en lille kasse med moskusuld.

Uld, som oksen har tabt, når den kløede sig på grene og store sten.

Ulden er nogen steder afbleget i solen og den er fyldt med and, snavs, klumper af filtret uld, blade og skidt.

Jeg har spundet det. 

Efter bedste evne. 

Det kunne have været bedre. Meget bedre, men det er sjovt at strikke af noget, som man selv har spundet.

Jeg valgte at strikke en bolero. 

Opskriften er en Annette Danielsen og hedder Mathildes bolero. 

Jeg slog meget færre masker op og strikkede på en pind 4 1/2.

Moskusuld har med at blive løst og slapt og det tog jeg højde for.

Boleroen varmer min ryg i dag, hvor det sner massivt; faktisk havde vi en lille snestorm i aftes og der ligger nu et tykt ,tungt lag sne overalt.

Jeg tror, jeg vil lave varm risengrød i aften med masser af kanel.