lørdag den 23. januar 2016

Olielamper i det gamle vindue

Mellem vores gang og vores soveværelse har vi et vindue.

Det har engang siddet i et andet hus. I det andet hus var jeg nogengange, som barn med min mormor ovre og besøge en anden ældre dame.
De drak kaffe gennem hugget sukker og sludresladerede, mens jeg ofte sad og kiggede ud af vinduet og nød det forudsigelige ved kaffedrikkeriet og de to ældre damers/ kvinders sludren.
Nu sidder vinduet indvendigt i vores hus med det gamle kit og ujævne maling og jeg glædes over det vindue, som nu er mit og som har siddet i min gang ind til vires soveværelse i rigtigt mange år og som kom i, da vi slog to små værelser sammen for at få et soveværelse så stort at man kunne drømme store drømme.
Allerhyggeligst er det, når de små olielamper bliver tændt og det gamle vindue bliver oplyst.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.