Her til morgen

Disse morgen-himmeler er så fantastiske og fortryllende, at jeg bliver nødt til at dele dem med dig

Jeg kan ærgre mig over at jeg ikke medbringer et fornuftigt kamera og må nøjes med mobilen, men kan du fornemme himlens farver og magi?

Og så vil jeg ønske dig et rigtigt godt nytår. 

Vi kom sædvanlig stille og roligt ind det nye år sammen med den nærmeste familie og helt usædvanligt var vi sammen med Jans bror, som holdt jul heroppe i år.

Og så vil jeg sige tak. 

Tak for alle de dejlige og søde hilsner, beskeder, mails og kommentarer mens jeg har været syg.

Jeg ved ikke om jeg er helt rask igen, men jeg har det væsentligt bede.

Jeg var i Nuuk på Dr. Ingrids hospital til CT scanning, men der var ikke noget unormalt at se.. Heldigvis, så nu er jeg henvist til en neurolog. 

Jeg forsøger at gære noget selv.

Spiser sundt, går lange ture og har fået ordnet tænder.. 

Jeg fik trukket en kindtand i undermunden ud og har fået fjernet nerver i den ved siden af. 

Det gjorde ondt, men allermest i psyken og forfængeligheden.

Jeg får strikket småting.

En farlig-fin og helt aldeles lækker halsedisse i ren moskus til Sara i julegave

Og så har jeg strikket huer.. En til Simon, een til min venindes barnebarn, en til Brian og nu er jeg i gang med en ny til simon

Nogle i ren uld og en i silke/merino.

Jeg har strikket halsedissen i moskus/merino

Og et sjal i Hjerholt et-trådet garn

Og et halstørklæde 

Og så startede jeg på et par vanter, men opskriften mistede jeg i min pakke-iver da jeg skulle hjem fra sygehuset i Nuuk

Jeg havde iøvrigt den mest fantastiske og dejlige sejltur hjem.

Hvis du har nogle feriedage i overskud og lidt ekstra på bankbogen, så und dig selv en sejltur med kystskibet. Især turen gennem Hamburger-sund er ufattelig smuk og burde være noget alle oplevede en gang i deres liv

Jeg forsøger at vende tilbage til min blog. Jeg savner den og jeg savner at skrive dagbog. 

Dette indlæg er skrevet på mobilen og med billeder udelukkende taget med

Mobilen.

Det er bedre end ingenting og måske det, der skal til for at komme i gang igen?

Der er så mange ord indeni

mig og så mange tanker, oplevelser og indtryk jeg gerne vil gemme, men een ting har jeg lært det sidste halve år/ hele pr: jeg skal være mere tålmodig med mig selv og langt mere accepterende, så hvis jeg ikke lige når det, er det okay