Frisk luft og flaghejsning i fjorden

I fredags skrev jeg, at vi ville sejle i den allerførste morgengry, men allerede da jeg lagde mig i sengen, vidste jeg, at jeg trængte til at kunne sove til jeg vågnede.

At jeg trængte til sove igennem og lade underbevidstheden vide at jeg ikke skulle op på et angivet tidspungt og lade den få sig en pause.

 

Vi sov og vågnede først ved 07.30-tiden, gav os tid til kaffen og drog så af efter 08.00

 

Nogen gange må man altså lige stoppe op og kigge prioriteringerne igennem igen og jeg er glad for at vi gik et par hastigheder ned og i ro og mag tog afsted, for indimellem får især jeg sat et alt for højt tempo, som jeg så kører efter i alt for lang tid uden tanke for den indre ro og energien senere.

Dem, som så os sejle afsted og dem var der vist ikke mange af kl før-9-lørdagmorgen, ville nok have kigget en ekstra gang på, da vi kom sejlende med vores flagstang.

Den var bundet forsvarligt fast både i stævn og i agter, ligesom vores store gasflaske på på 10 kg til vores komfur og vores to dunke til vores skibsovn og vores nye, lille cafébord til vores nye hytteterasse også var bundet og lagt forsvarligt i jollen, – for vejret var ikke helt som ønsket.

Vandet var uroligt og snebygerne for afsted, nedsatte sigtbarheden og når sneen blev erstattet med hagl, gjorde det faktisk ondt i ansigtet.

Vi mødte en fanger/fisker, som jeg kender og som skulle samme vej, – noget af vejen, så jeg lagde mig i hans kølvand, tæt, tæt og han sejlede en ny rute, som jeg ikke helt kendte.

Vore veje skiltes ved mundingen af 1.fjord/Kangerluaarsuk tulleq og vi vinkede god-tur og farvel til hinanden i den tætte snebyge og da vi kom ind i fjorden lagde de trælse bølger sig en smule og gjorde sejlturen lidt behageligere.

Vi kom ind og op til hytten, fik tændt op i både skibsovnen og den lille Zibro-ovn, så hytten kunne blive gennemvarm hurtigst muligt og vi lavede os en skoldhed kop grøn te og sad så i stilheden og så ud af vinduet, hvordan vejret blev bedre og bedre, for tilsidst at blive helt godt.

 

Vi hankede op i os selv og mens Jan hentede alle de tunge ting nede på stranden, skruede jeg skruer i terasse-brædderne og var færdig akkurat som Jan også blev færdig med at slæbe ting op.

 

Vi fik i fællesskab rejst flagstangen, som buer og sat op på terassebjælken, som er skæv og vi blev enige om, at vi ikke ville rette til med klodser og trisser.

Vi (læs:jeg) blev enige om, at Vorherre nok heller ikke brugte vaterpass, da han skabte naturen og at jo var meget pænt i al sin helhed og storhed, så ville vores flagstang såmænd også være fin, når flaget vejrede i fjordbrisen i solskinnet og kaffen var god og småkagerne knasende.

Da flaget var hejst, satte vi os ved det lille cafébord med hver vores varme kop kaffe og en æske tilbudssmåkager og sugede solstråler til os, nød udsigten og vores mulighed for at nyde det hele.

Da kaffen var drukket, samlede vi os atter sammen og fik med lidt møje og nogle udfordringer, sat udluftningsventiler i hver gavl i hytten og så kunne mørket såmænd også falde og omfavne os, hvad den så også gjorde med manér, for vi havde nået, hvad vi havde sat os for og vi kunne med god samvittighed spise aftensmad, slå mave længe, småsnakke og være tavse i hinandens selskab.

Jeg strikkede og strikkede og strikkede, men synes ikke rigtigt at strikketøjet vokser, men jeg ved jo af erfaring at lige pludseligt så er jeg igang med den allersidste maske og efterhånden glæder jeg mig til akkurat dén maske. Sådan er det jo, når man strikker på det samme strikketøj to gange.. (jeg har trævlet op og er startet næsten forfra)

 

Himlen hænger ekstra lavt derude i mørket, hvor der intet, absolut intet, kunstigt lys er udenfor og vi kunne se på stjerneskud og høre havets slå sine bølger mod klippekysten nedenfor os.

Indenfor har vi faktisk lidt kunstigt lys, – for min far har sat en solcelle op på hyttens sydside og den leverer for tiden strøm til et lysbånd op under hylden over kogeblusset og jeg købte i sommer i Bilka 6 stk LED batteridrevne lamper, som jeg har klæbet op under overkøjens underside og af min far og mor fik vi forrige efterår 5 små soldrevne havelamper, som står i en række fra hytten og om til lokummet. De kan slukkes, men faktisk fortryder jeg lidt at jeg ikke købte flere både af de batteridrevne klik-lamper, for de var på bud og ganske billige og at jeg ikke ledte efter nogle flere solcelledrevne lamper til at sætte op efter behov. Dét må jeg huske på næste gang jeg støder på nogle, der er billige og på tilbud.

 

Vi sov og vi sov igen længe, stod op og gik op i “baghaven”.

Jeg gik mere end almindeligt langsomt.

Opad er jeg bare dårlig til at gå og især fordi underlaget er blødt og man synker i, synes jeg det føles uendeligt at gå op.

Jeg gør holdt og fortryder næsten hver gang at jeg  ikke blev liggende i dynevarmen.

Jeg klager mig meget, længe og tror hver gang at min allersidste time er kommet, men når jeg når over den første bakketop, vender energien tilbage. Og lysten til at fortsætte lidt mere.

 

Der er faldet sne deroppe og jeg tror ikke, det smelter igen denne gang.

Der er koldt og luften skærer sig skarpt vej ned til lungerne og øjnene løber i vand, når der løfter sig en kold modvind, men udsigten er dejlig og god og værd at gå efter, når nu der ikke er andet at finde deroppe i baghaven.

 

Tidevandet var lidt imod os denne søndag.

Enten skulle vi sejle før kl 14 eller vente til efter kl 17.30, for der er en tidevandsforskel på 3,7 mtr og så ligger jollen på den tørre havbund når der er lavest.

Det sker ikke så tit at jollen ligger uden vand under kølen pga tidevandet, men akkurat i dag måtte vi tage højde for det og vi sejlede hjem tidligt,- så fik vi da drukket kaffe med min far og vist ham billeder af både flagstang, friskluftventilerne og hyggesnakket.

Min weekend har været god, selvom det føles lidt kort, -for kort denne gang, men lige om lidt og inden vi har set os om, får vi en ny, ubrugt weekend.

Har du også haft en god weekend?