Når glansen går af ..
Dagene flyder lidt sammen for mig.
Den ligner den anden mere end den foregående og ingen af dem indeholder i virkeligheden ting, som jeg føler er værd at dele.
Jeg er ektremt tyndhudet for øjeblikket og jeg har kørt for hårdt, for intenst og der er blevet brugt for meget af mig og min energi.
Hverdagen med to teenage-piger under samme tag igen, har svært ved at indfinde sig, jeg har svært ved at finde min udvidede rolle som både mor til mine børn og mor til mine børn, som er teenagere i den udvidede version.
Mine små frikvarterer med alene-tid eller bare alene-tid med manden er væk og jeg har svært ved at finde rum til dem, men jeg glæder mig efterhånden til at få hverdagen op og køre, komme ind i nogle rutiner, nogle vaner og ikke mindst i nogle omgangsformer, som er mindre opslidende.
Jeg har været for meget for andre og for lidt for mig selv og jeg forsøger stædigt at få vendt bøtten, så fordelingen er mere ligelig.
Jeg glæder mig til at have lidt overskud igen til de ting, som gør mig glad, som giver mig energi, som giver mig en indre ro og som giver indre rummelighed.
Nu er det jo ikke sur røv det hele og måske får jeg ridset det for hårdt og markant op, men de seneste par dage har energien stået på nul og stadig har der været opgaver, pligter og ting, som skulle ordnes.. men indimellem får vi da også hygget og have det rart. Sådan er livet jo nogengange og nogengange er for mig lige nu.
Jeg har faktisk en ny “gåseøjne” i Garnudsalgs bomuld/uld færdig.
Faktisk har den været færdig siden starten af juli og i dag kunne jeg sy knapperne i den vaskede og tørre “Agnes”, som jeg har strikket i silke/uld også fra Garnudsalg. Den er blevet så lækker og akkurat, som jeg har drømt om den skulle blive.
Jeg har stadig noget silke/uld, så jeg har er gået i gang med en ny “Cecilia” og den første har jeg faktisk heller ikke fået fotograferet, så jeg er bagud..
Den første/den på billedet er strikket i Angora Baby fra Garnudsalg
(mobilfoto)
ikke kun med mit liv, men også med at få fotograferet, det som faktisk er
Nåe jo.. og så er Saras værelse færdigt og det fotograferer jeg een af dagene, for det er blevet så fint, så flot og så hyggeligt.
Hun har ønsket at få mine papirklip op på sin væg og det gør mig altså lidt stolt
(De er i A3 størrelse)
Billedet af byen set udefra taget i starten af denne uge, hvor vi var ude og se på hvaler, ¨
kan du klikke større.. under samlingerne af de mange billeder, gik noget galt. Det må vi leve med
Glæder mig at se "Agnes"
SvarSletKH mor
Det kan du roligt gøre og snart tager jeg mig altså sammen til at få billeder lagt op på bloggen
SletSom oftest nyder jeg bare mine besøg her hos dig. Nyder dine ord og dine utrolig smukke billeder. Idag rører dit indlæg mig og jeg får lyst til, at skrive en hilsen til dig.
SvarSletDin ærlighed, åbenhed og sårbarhed rører mig og jeg nikker genkendende til, at skulle genskabe en ny hverdag når et barn vender hjem fra efterskole. Jeg har gjort det 2 gange og husker også omvæltningen som udfordrende. Jeg er sikker på, at du snart får "slebet" kanterne og igen fundet roen til, at være dig sammen med dine.
Varm tanke til dig fra Danmark.
Tak Anja for din forstående kommentar. Jeg tror lidt at det er tabu at skrive/sige at det kan være hårdt at få unger hjem under samme tag og at det ikke er evig lagkage, men når det er sagt, så går det stille og roligt fremad og de skarpeste kanter bliver rundet lige så fint. Jeg / vi arbejder hårdt for det
Slet