1 skoledag

År efter år efter år.. jamen, vel noget, der ligner 20-22 år, har jeg, når jeg har hilst på mine egne kommende elever velkommen tilbage til skolen og igen har sendt dem hjem, stået og set på de nye elever, der skal begynde i 1.klasse.

Heroppe starter eleverne i 1. klasse, når de er ca 6 år og de starter som skoleelever og ikke som børnehaveklasses-elever.

Elever fra 2. klasse og opefter får fri umiddelbart inden de nye 1. klasser starter og derfor har jeg mulighed for at smutte ud i skolegården for at se på alle de små poder, der trykker sig ind til deres forældre, lidt utrygge, lidt spændte, lidt nervøse, glade og så måske ikke så glade alligevel.

Små poder, som måske er lidt vemodige over at forlade den velkendte dagplejemor eller børnehaven, men som på den anden side har glædet sig og set frem til at kunne kalde sig selv for skole-elever?

Jeg bliver så rørt indeni, når jeg står og betragter alle børnene.

Deres ansigter røber deres usikkerhed og deres nervøsitet, deres forventningsglæde og deres stolthed over at skulle starte i skolen.

Jeg kan som tidligere skrevet ikke huske ret meget fra min egen første skoledag, men jeg ved, at hvis det var mig, som skulle slippe den hånd, som holdt i min og skulle gå hen over den store skolegård, alene og hen til mennesker, som jeg ikke rigtigt kender og mens en horde af folk kiggede på mig, ville jeg måske ikke klare det.

Jeg ville ihvertfald ikke være så modig, tapper og selvsikker, som rigtig mange af de små mennesker er, når de alene og med mange, manges øjne går hen over skolegården for at sætte sig ved siden af deres kommende klassekammerater.

Mit hjerte smelter og krøller sig sammen til en blød klump indeni mig, når jeg står og ser på alle de små nye ansigter, som tager hul på deres folkeskole-karriere og jeg krydser fingre og tæer for at de får så mange gode oplevelser og så mange successer som overhovedet muligt.

Jeg kan ikke vælge et billede ud, så jeg bombarderer dig med billeder fra i da og jeg håber at jeg har fanget bare lidt af det, som jeg så og som gjorde at mine øjne var lige ved at svømme over.

 

Uuuh…

Det hjælper at få øjenkontakt med en anden pige

Og så er det knap så slemt1

 

Bedstemødre, mødre eller mostre måske, iført nationaldragt, kigger spændt og stolt på poderne:

 

Skepsis, nervøsitet, glæde, utryghed, usikkerhed… hele følelsesregistret er vist repræsenteret.

 

Der er godt at kunne få øjenkontakt med mor og far

 

 

Drengen til højre har scoret en mønt og glemmer for et par minutter sted og sted

 

 

Åååh det er dejligt at få øje på et velkendt ansigt i flokken, der står og kigger på een

 

 

Det er spændende, hvad folkeskolen har at byde på

 

Det kræver mod og selvsikkerhed at gå op til de andre børn

 

Og hvis man er lidt genert i forvejen kan det være svært være midtpunkt

 

Der blev fotograferet og filmet på livet løs

 

Og det er også spændende at se, hvem man skal gå i klasse med

 

 

Familien er klædt i det fineste tøj

Og jeg gad godt vide, hvad han hvisker til sin kommende klassekammerat

Det er godt at have fars hånd at holde i

 

Og gad vide, hvad de har fået øje på?

 

 

Smil og forventnings-glæde

 

 

Og bliver de da ikke snart færdig med at råbe navnene op??

 

En dreng i de fineste isbjørneskindsbukser

 

Nogle af de små mennesker så så glade og forventningsfulde ud

mens andre var så seje, så seje

Og elever i de større klasser kiggede på oppe fra