Tre i et indlæg
Det, der med at få fotograferet færdigt strik, har glippet et par gange, men i dag tog Sara og jeg os sammen.
I sommer, omkring d. 2. juli blev jeg færdig med “gåseøjne” for anden gang.
Første gang fik jeg strikket den i noget hårdt og træls bomuldsgarn, som gjorde at den fine bluse lynhurtigt mistede sin facon og blev slatten de forkerte steder.
Jeg er vild med mønsteret på maven, så jeg købte noget bomuld/uld i Garnudsalg og jeg har brugt 182 gram i farven “rullesten” og strikket på pind nr. 3.
Jeg overvejer stadig om jeg skal istrikke ærmer, men det haster jo heldigvis ikke.
Opskriften til “Gåseøjne” finder du i bogen “Sommerstrik” af Annette Danielsen
Liselotte sendte mig hele to herlige coner af det overlækre silke/uld garn, som jeg også strikked min søsters kjole i og jeg strikkede, som det første, da jeg kom tilbage fra ferie en cardigan fra bogen “Suværen strik” modellen “Agnes”.
Bogen, havde Jan bestilt til mig og var en dejlig gave og og cardiganen var lige til at gå til, men jeg fortryder lidt at jeg ikke strikkede knaphuller hele vejen op, så jeg kan lukke helt af.
Jeg strikkede med to-tråde af garnet og hvis jeg ikke husker forkert på pind nr 4½ og i størrelse M.
Cardiganen vejer inklusiv de tre knapper 263 gram.
Garnet er gennemlækkert, især efter vask, hvor det bliver lækkert blødt og hvor silken giver en flot glans. Jeg er vild med det garn.. hverken mere eller mindre.
Måske kan du huske at jeg fortalte at jeg strikkede en Cecilia?
Jeg strikkede den i det blødeste baby-angora, som lagde sig som små kildrende, bløde fjer på min hud og jeg er altså hardcore uld-bruger og kan have næsten al uld direkte på huden, så den babybløde angora kildede mig så meget, at jeg slog masker op til en ny sidste søndag i den lækre silke/uld fra Liselotte og det kan jeg altså anbefale.. Jeg strikkede med een tråd og på find nr 4 (eller var det 4½?) og den vejer sølle 118 gram.
(Den bløde angora kan nok bruges hvis jeg har noget under)
Måske, måske ikke har jeg strikket ribben for kort?
Måske, hvis jeg tabte mig de sidste 6 kg. (De sidder noget bedre fast end de andre kg.) ville den sidde bedre eller måske skal jeg bare pille afslutningen op og strikke 5-10 cm mere?
Måske er den også fin som den er og måske gør det ikke noget at den ikke helt dækker det nederste af maven?
Under alle omstædigheder er det et flot mønster, hvis man er til lace og opskriften finder du i “mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe, hvis opskrifter jeg bliver mere og mere glad for.
Hold nu op , sikke fantastisk smuk strik du har fået af pindene . Alle tre modeller er smukke og klæder dig flot :-) Lækre farver :-)
SvarSletGlæder mig at se dem in live - ses meget snart
SvarSletKH mor
Hold da op, hvor har du æret littig. De er skønne alle tre!
SvarSletCecilia er rigtig flot i lidt kraftigere garn end den oftest ses i. Det giver lidt mere hverdagsbrugsværdi tænker jeg.
SvarSletKære Dorthe Ivalo
SvarSletSikke en smuk trøje - den bordeaux, men jeg kan godt forstå, at du gerne ville kunne knappe den hele vejen ned. Sådan en må jeg vist også ha :-) Jeg genfandt din side lige nu, fordi jeg googlede rosenrod + snaps. Jeg tog et stykke rosenrod med til min have fra Nuuk for et par år siden og den trives vældig godt, breder sig og er så smuk - jo særlig når den blomstrer. Nu vil jeg grave et stykke op, købe en flaske vodka på vej til kolonihaven og glæde mig til det gode resultat.
Mange hilsener Annie i Århus
De er flotte alle 3.
SvarSletFantastiske flotte modeller og hvor ser du godt ud i dem. Jette
SvarSletKære Dorthe
SvarSletHvor er dine strikmodeller blevet fine. Er blevet ret så begejstret for gåseøje når jeg ser den på den på dig.
Kan godt forstå du gerne ville have haft knapper hele vejen ned i cardiganen. Kan du ikke sy trykknapper på indersiden så du kan lukke hele vejen ned uden det ses?
Og Cecilia er også blevet rigtig fin. Hvis jeg var dig ville jeg ikke gå og ærge mig over den ikke var 5-10 cm længere hver gang jeg så den eller havde den på. Det kan jo være skyld i at du aldrig kommer til at bruge den. Så jeg ville straks gå igang med at trævle op forneden og så strikke de 10 cm ekstra. Jeg hader også bluser der er for korte.
Hilsen Dorte
Flotte modeller - hvor har du dem fra? De klæder dig alle sammen :-) VH Anne Marie
SvarSlet