Yndlings-aften

 

Som jeg har glædet mig til dagen i dag..fredag.

Eller måske er det rettere sagt, det at kunne sove længe i morgen tidlig, som jeg glæder mig mest til.

Jeg får såmænd sovet det, jeg plejer at sove normalt, men det er ikke lige nok for øjeblikket.

Måske skyldes min mangel på søvn, at jeg drømmer så ufatteligt meget, at jeg er helt udmattet af oplevelserne, når jeg vågner.

Jeg drømmer normalt rigtigt meget, men for tiden,-det sidste halve år, er drømme-aktiviteten gået fuldstændigt amok, turbo og kører derudaf med alt for høj hastighed.

De kloge siger jo, at vi bearbejder dagens oplevelser gennem drømmene om natten, men så meget oplever jeg altså heller ikke, for ikke at sige overhovedet ikke.

Ting, steder og personer gennem hele mit liv bliver blandet sammen i en stor salat af drømme om natten.

Pludselig kan jeg køre hundeslæde i Rom, møder gamle folkeskole-klassekammerater i North Carolina eller sejle rundt i farvande, som jeg ikke engang kan genkende.

Hvad sker der altså lige???

 

Så var det godt, at kunne lade sig underholde i dag nede på havnen, hvor vandet er frosset til og måske det ikke lige er rette forum, at sige det i, men problemerne med mågerne kunne forebygges på rigtigt mange måder,ihvertfald i vores havn alene ved, at lade være med at fodre dem så overdådigt som de bliver.

Jeg ville tro, at nogen af mågerne måske endda ville afgå en naturlig død, hvis man samlede indvolde og andre efterladenskaber sammen og fx gav dem til en hunde-ejer (jeg kender ihvertfald een hunde-ejer)

Der var masser af fredags-guf til mågerne i dag.

Mere end rigeligt faktisk, så deres småkampe om de stadig dampende varme sæl-indvolde af de sæler, der blev flænset dernede, kunne kun være for at markere hieraki og dominans, hvis der ellers findes noget sådant mellem måger.

 

Ravnene var der også sørget rigeligt for længere ude i havnen, men dem rettede mit kamera slet ikke ud efter, så du får lige en bunke billed-spam af måger fra Sisimiut:

 

 

Jeg håber ikke, at du er alt for sart?

Denne måge havde vist undervurderet omfanget af den mundfuld, som den var ved at indtage.

Hvad du ikke kan se på billedet er, at tarmen fortsætter omtrent 1½-2 meter ud af billedet.

Der er ikke andet at gøre end at spytte mundfulden ud igen.. addddrrrr..

Der blev ivrigt markeret ejer-skab over lækkerierne og de mindre heldige måtte fortrække

 

Der var dog mange, som tog kampen op og forsøgte at få frokosten vredet ud af næbbet på andre

 

Og andre igen fik fat i hver deres ende og håbede vel, at de kunne spise hurtigere end den anden i den anden ende.

 

 

Nogen af mågerne behøvede bare at skælde højlydt ud for at skræmme de mindre modige væk.

 

Hvad denne ulyksagelige måge er død af fremgik ikke umiddelbart, men jeg ville ikke undre mig, hvis den havde været udsat for vold med døden til følge af de andre.

De var/er hårde mod hinanden i kulden.

 

“hvem mig?? Jeg har ikke gjort noget!” synes denne måge, at sige.

 

 

Nogen kunne enes lige inden jeg gik.

Det handler måske bare om kemi?

Sådan har vi andre det jo også..nogen gider vi godt spise sammen med og andre ikke.

 

Under broen lå nogle konge-edderfugle.

De er bare så sky og er ikke til at komme i nærheden af.

Zoom-linsen blev trukket ud i fuld længde og alligevel kunne jeg akkurat ikke nå.

Du slipper dog ikke for at se dem:

 

Det er blevet koldt.

Det fryser omkring –15 og inden mine fingre frøs helt af, kunne jeg se til, at Irena Arctica smed trosserne og sejlede ud i den store verden igen.

Hvis de havde spurgt mig, mens jeg stod og så på, om jeg ville med, havde jeg ikke betænkt mig længe og var sprunget ombord uden tanke for i morgen, uden tanke for arbejde, uden tanke for forpligtelser eller noget som helst.

Jeg savner lidt kulør på hverdagen,  lidt spontanitet, lidt anderledes-hed, lidt uro i rutinerne og lidt forandring.

Jeg savner inspiration og in-put, men jeg ved, at foråret venter lige om hjørnet og med foråret kommer der masser af gode lange dage udenfor med solskin og dejlige oplevelser.. men lige i dag, kunne jeg godt være blevet fristet til at lade mig transportere rundt i verden med skib.

 

Når man keder sig, er det godt, at have en søster, som gider, at lege.

Hun tilbød både kaffe, te eller kakao.

Hvad jeg valgte???

 

Og vi fik os lidt grin og højlydt latter over kakaoen, af hvad, vil jeg ikke sige

Det ér altså sjovere at grine med en anden, -at more sig sammen end alene.

 

Lena har sådan en lillebittebitte glasklokke-fidus i plastik.

Inde i den gror der en lillebittebitte sukkulent.

 

Måske var tanken, at den skulle kunne bruges som mobil-smykke for den ivrige, entusiastiske med grønne fingre?

Uanset hvad! Den er da sød.

 

Det er fredag aften.

I morgen er det lørdag.

X-faktor er blevet set i selskab med Sara og Jan.

Klokken er 22, men jeg behøver ikke tænke på dagen i morgen, for det er fredag aften og i morgen kan jeg sove lige så længe, som jeg har lyst til, uanset hvor mange drømme der er blevet downloadet til mig til natten.

Sov godt