En kort, lang /lang, kort fredag

Det er hellig-tre-kongers aften.

Heroppe og ihvertfald i Sisimiut betyder det halv fridag.

Jeg havde nu fri kl 12 alligevel, så forskellen for mig er ikke så stor, men for andre er det jo lykken.

 

Vi har ikke tradition for at fejre hellig-tre-konger som sådan.

Der er dog tradition for, at man klæder sig ud og går rundt til folk.

De udklædte er klædt ud til ukendelighed, går med en stok, en skistav, går ind hos folk og danser, får noget slik, en kage ell. lign. og går igen.

Mitaartut.

Man sværter sit ansigt til med sovsekulør eller trækker en nylon-strømpe stramt ned over ansigtet.

Da jeg engang spurgte, hvorfor og hvordan traditionen mon var opstået, fik jeg fortalt, at det var for at gøre som de tre vise mænd, der kom på barselsbesøg hos Josef og Maria.

Caspar, Melchior og Balthazar formodedes at have set fremmed-artet ud og deraf udklædningen.. men hvad ved jeg og hvad jeg har fået fortalt, er måske bare gætterier.

Hvorom alting er, er traditionen, som er meget gammel ved, at uddø og for at holde liv i den underholdende tradition, arrangerer kultur-huset en slags konkurrence for mitaartut, de udklædte, igen i år.

 

Det har jeg ikke været nede og se eller deltage i.

 

Jeg nåede heller ikke at tage hen på kirkegården, hvor Centrum-kiosken igen i år havde sat levende lys.

Det er så rørende, så stort, så følelses-ladet og så flot både i tanke og i handling, at det stikker i hjertet på den gode måde.

 

Jeg nåede, at få et par billeder af de allersidste lys, som stadig brændte.

Og jeg nåede også at få foreviget lidt af det nordlys, som spillede på himlen.

 

Og så nåede jeg ned på Spejdersøen, for enden af Tøsebakken, hvor Iglo-mountain er i gang med at lave en kæmpe iglo. Hvad den skal bruges til og hvornår, ved jeg ikke.

Og så vil jeg lige nå, at strikke et par rundgange på mit strikketøj og nyde resterne af en fredag, som, selvom den var lang, føles alt for kort og som snart er forbi