Aften-rutine
Jeg har vist fortalt, at vores piger er født med 13 måneders mellemrum?!
Dengang de var helt små, havde vi ikke meget alenetid sammen, Jan og jeg.
Der var rigeligt at se til med en søn, der krævede lidt eksta og to små, livlige piger.
Alene-tid har vi faktisk stadig ikke meget af, men i dag er vores tid sammen med pigerne præget af helt andre ting end for 10 år siden.
De har altid haft ret regelmæssige gå-i-seng-tider. Nu går de i seng næsten lige så sent som Jan og mig.
Regelmæssighed og faste gå-i-seng-tider af hensyn til dem selv, men også af hensyn til os.
De timer vi havde alene om aften dengang, når de var faldet i søvn, var timer, som vi kunne bruge på os selv, hinanden eller hjemmet.
Sådan føles det stadig lidt.
Oftest klaskede vi dengang sammen i hver vores sofa foran fjernsynet; jeg med et strikketøj og Jan med lukkede øjne og snorkelyde.
Jan er udpræget A-menneske og jeg er et uhelbredeligt og meget typisk B-menneske.
Sådan er det stadigvæk.
Jan holder dog øjnene åbne lidt længere tid i dag end dengang. Snorkelydene er knap så intense, insisterende og dybe.
Jeg strikker stadig.
Vi tænder stearinlys og slapper af, får pulsen ned, fordøjer dagen, afrunder den og forbereder os på den næste.
Det bliver sværere og sværere for mig, at undvære den halve eller hele time, hvor tiden bruges til ingenting og hvor hjernen bliver sat på standby.
Nu er jeg vist parat til at lægge mig ind under dynen med en bog og finde ro.
Naar man har smaa boern tror man aldrig man har tid til sig selv, men de sover trods alt om aftenen. Med stoerre boern synes jeg faktisk det var langt svaerere, indtil de fik den alder, hvor de tilbragte det meste af deres tid paa vaerelserne, saa fik vi lidt "stue tid" igen og mine rutiner faldt paa plads igen.
SvarSletMht A og B mennesker, saa er jeg vidst af natur et A menneske, men af giftemaal et B menneske, for min elskede hoerer i hvert fald HELT klart til i categorien for B mennesker. Det er noget der kan forstyrre en rutine! :)
I denne periode tilbringer mine piger en del tid på deres værelser med veninder, hører musik eller skaber musik. Det er dejligt, men det giver ikke meget alene tid med Jan (eller sig selv)
SvarSletJan og jeg har fundet ud af at mødes på midten.. især i weekenderne, men indimellem savner jeg ham om aftenen, når han er gået omkuld og jeg er ved at vågne op til dåd. :-)