fredag den 25. juni 2010

Under smukke himmelstrøg

Så slap jeg strikkepindene for en stund og sejlede ud på det blanke hav sammen med Jan og Sara.

Himlen var fantastisk med flotte, tunge skyer. Der lugter af regn derude.

fyrøen

Mågerne var først det eneste levende vi så indtil vi sejlede længere ud.

 måger

treutydeligeoguskarpemåger

Så var der lidt sæler, der dukkede op af havet, brød havoverfladen uden en lyd for lynhurtigt, at forsvinde ned og væk.

Det er fuldstændigt uforudsigeligt, hvor de dukker op igen næste gang, for op det kommer de.

De skal jo have luft.

Nogen gange ligger de kun med snuden lige akkurat over vandoverfladen og så er de stort set umulige, at få øje på.

Er man på jagt og vil skyde, skal man ønske, at de stikker hele hovedet op og gerne længe nok til, at man kan nå at tage sigte og skyde. Du står bogstaveligt på gyngende grund.. i din båd og det gør det ikke nemmere.

Jeg har stor beundring for dem, som bare kan.

De siger, at det handler om øvelse, øvelse og atter øvelser.

Men hvor længe er det altså lige, at man skal øve sig? Jeg har øvet og øvet og øvet og… træf-procenten er lige lav.

Jeg synes, at det er svært og det er sådan ca. 1 ud af 500 skud, hvor det lykkedes mig, at få en sæl med hjem.

Måske det er mere held end forstand/dygtighed, når det endelig sker?!

Og så er det altså ret stort for mig.. hver gang.

 sæl

Jeg skød en sæl, så du kan nok regne ud, hvad vi skal have at spise i morgen???

(Nu har vi også spist helleflynder i to dage.. det kan også blive for meget)

 

I morgen skal jeg møde kl 09, op på skolen og sige GOD SOMMERFERIE til eleverne og kollegaerne.

Om jeg glæder mig?

Du kan tro!

7 kommentarer:

  1. Det ser voldsomt ud, men den kommer vel til at smage godt.
    God sommerferie.

    SvarSlet
  2. Uh jeg er jo slet slet ikke vant til at slagte sæler.... så jeg får en hel klump i halsen!!! ;) Men sådan tænker andre nok, når vi slagter et lam ;)

    SvarSlet
  3. Lea:
    Måske ser det lidt voldsomt ud på billedet, men jeg lover dig, at det gik stærkt og sælen mærkede formodentligt ikke noget, før lyset pludseligt blev slukket.
    Den skulle ikke køres det halve af Europa rundt først, hvor den var sulten, tørstig og stresset. (Undskyld Lea, at det bliver et svar-kommentar til dig, men det skal lige ud. Tilgiv) :-)

    Tina: Lam smager eventyrligt godt, mums

    SvarSlet
  4. Jaaah, så fik du endelig ram på een, stort tillykke. Tænk at du ikke engang pralede af det oppe på skolen :o) Det ville jeg ha' gjort.
    Og jeg købte endda sælkød på brættet i dag, hvis jeg havde vist du havde skudt en sæl, havde jeg da bare inviteret os hjem til jer :o)
    Torrak, hvad med skindet? Jeg kender en der er interesseret i at købe det ;o)

    SvarSlet
  5. Hej Dorthe.
    Nu er det ikke alle dyr er bliver transporteret langt væk for at blive slagtet. Men det vigtigste er mere, hvordan de har levet livet og her ved jeg at din sæl har levet livet modsat mange produktions dyr. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre ved det udover jeg næsten aldrig køber det.

    Men slutresultatet bliver vel den god smag i munden, på flere måder.

    Jeg har ingen problemer med at dyr og isterninger bliver skudt af dig og andre, sådan har det altid været.
    Forsat held og lykke med dine fangster.

    SvarSlet
  6. Hej Dorthe
    Jeg er på vej til Sisimiut for at arbejde på sygehuset.Jeg har derfor de sidste uger kigget med på din blog. Det har været hyggeligt/informativt osv. Rigtig dejlig blog du laver, flotte billeder. Jeg glæder mig meget til at komme op og se byen ved selvsyn.
    Inspireret af din blog og min søns har jeg selv lavet en så mine venner/familie kan følge lidt med herhjemme.
    Tak for kigget
    VH
    Dorthe

    SvarSlet
  7. Lea, du har så fuldstændigt ret med hensyn til den gode smag i munden og tak for dine held-og-lykkeønskninger. Hav en god lørdag

    Dorthe: Det glæder mig rigtig meget, at du har haft glæde og gavn af min blog.
    Det bliver spændende at læse dine oplevelser på din blog herfra byen og jeg håber ikke, at du bliver skuffet

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.