søndag den 6. juni 2010

Uldne fristelser

Jeg har ikke strikket i næsten 2½ uge.

Jeg startede på et eller andet, men det fængede bare overhovedet ikke.

Dumt garn i acryl.. badr..

Dårlig opskrift.. badr..

Og jeg har endda ellers noget lækkert 1-trådet moskusgarn 100 gram med en løbelængde på 600 mtr til p. 3½-4 , men ingen opskrift.

Jeg tænker vist nok i åbne poncho-baner eller vest eller… jeg kan ikke fastholde min tanke om, hvad garnet skal bruges til.

Har du et forslag til det tynde, brune og meget varme uld.

Det må gerne være noget hulmønster noget.. en kort feminin vest med hulmønster, en bolero, en kort ting eller sådan noget.

Og så kom jeg til at tænke på noget andet og tanken blev yderlige distraheret, da jeg læste at Geilsk havde tilbud og vupti, næsten helt af sig selv røg der to opskrifter i garn-/indkøbskurven med garn vel at mærke.

Det var ikke mig, men min computer, der gør et eller andet uhyggeligt og overnaturligt, når jeg er inde på sådanne sider.. Helt af sig selv, mens jeg kortvarigt blinker begejstret med øjnene, bruger den chancen til at gøre et eller andet med knappen “ betal”.

Nå, men min computer valgte nu nogle lækre ting:

En lækker vest i et smukt design og en jakke-ting, som jeg sagtens kan se mig selv i.

Så er strikkepindene og hænderne da garanteret lidt beskæftigelse til regnfulde sommerdage.. hvis der kommer sådan nogle?

Fristelser, fristelser, fristelser.. jeg kan modstå alt, undtagen fristelser.. øøh, computeren!

10 kommentarer:

  1. Uha som jeg kender det Dorthe. Min computer kom til at sende en ordre afsted til Færøerne i aftes ;-)

    SvarSlet
  2. Det skønne, skønne uld kan du lave et lacesjal af - prøv et KIRI, nemt og smukt og passer til næsten alle garntyper. Du finder et link på min blog til den engelske blog "alltangelup" hvor der er gratis download af hendes opskrifter.

    SvarSlet
  3. Mette.. jeg ved ikke, hvordan jeg skal få computeren til at tænke sig om to gange inden den bare aktiverer køb-og-betal-tasten.
    Men skidt pyt da.. det er jo nogle fede modeller og noget lækkert garn... har jeg hørt.
    Øh, sagde du Færøerne.. det lyder sørme fristende..

    Karen-Ditte: Jeg har tænkt i lace-sjal-baner, men kunne så godt tænke mig at lave noget som man "tager på" hvis du forstår.. jeg har opskriften til Kiri et eller andet sted, men tak for tippet :-)

    SvarSlet
  4. Jeg ved det heller ikke Dorthe. Jeg måtte bl.a. bare eje denne: http://noda-handil.fo/product.asp?product=437. Skulle den danske sommer nu blive lang og kølig, så er den da perfekt ;-)

    SvarSlet
  5. Ih du milde, det der moskusgarn vil jeg så gerne prøve engang, men det er jo mega-dyrt.

    Hvad med Helga Isagers capé-tingest - den ku´ måske bruges som udgangspunkt i hvert fald, men det kræver selvfølgelig at du har bogen.

    SvarSlet
  6. Det er dyrt Strikkeheks, men meget, meget lækkert.. og overordenligt varmt.
    Det er det bedste en nyfødt kan få på, kan jeg forestille mig, for det er også blødt og kradser overhovedet ikke

    Mette.. nu frister du (igen)
    Den er da godt nok lækker den poncho.. hmmm.. måske jeg falder for endnu en fristelse?? Nej! Nu må det holde!

    SvarSlet
  7. Nu kunne jeg jo ALDRIG finde på at lokke andre i fordærv, men jeg kan da lige fortælle, at der allerede blev afsendt fra Færøerne i går ;-)

    SvarSlet
  8. Tihi Mette.. jeg kunne ALDRIG finde på, at kalde dig en frækkert..

    SvarSlet
  9. Aaaaj, se nu Mette! Nu kom jeg også til at bestille sådan een i farven dekadent.. Og nu er jeg så spændt, så spændt. Hele tre projekter er på vej til mig... :-)

    SvarSlet
  10. Jamen Dorthe altså - det er ikke min skyld ;-) MEN den er godt nok lækker. Jeg har bestilt Elegance og Blueprint. Hov da - måske kom jeg også til at bestille et sjal, nu jeg var i gang ;-) Jeg håber, at det kommer i morgen, for her er køligt, så jeg kommer nok også til at glemme, at jeg allerede har rigtigt meget i gang, som jeg måske burde få lavet færdigt, inden jeg starter noget nyt! Som om.... :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.