Invitation til himmelsk middag

Jan og jeg blev ringet op i går formiddags af een af vores venner..

Om vi ville komme og spise om aftenen (altså samme dags aften) eller i aften.

Sådan mere, så han vidste, om han skulle tage mad op med det samme eller til i dag.

Vejrudsigten så bedre ud for i dag, så vi aftalte, at vi ville komme i dag.

Nu tænker du nok, hvordan vejrudsigten kan have nogen indflydelse på, hvornår man vil ud og spise eller ej, men sagen er, at vi blev inviteret ud og spise laaaaaangt ind i fjorden i en lille, lækker hytte.

Jeg behøver vel ikke engang at sige, at vi glædede os.

Rigtig, rigtig glædede os. Vi tog rimeligt tidligt afsted i formiddags- ihvertfald taget i betragtning af, at vi først skulle indfinde os ved aftensmadtid.

En dejlig sejltur nordpå, hvor vi mødte og snakkede med en anden af vores venner, der også har et arktisk paradis.

En fantastisk aftale kom i hus.. sådan noget med at passe paradiset, mens vennen er bortrejst i 14 dage.

Hvad gir’ du???

Paradis-passer! Om vi ville!

Vi tøffede videre ind i den dybe fjord, hvor endnu et stykke af himlen fungerer som residens for vores inviterende ven.

Han var igang med at installere lokum.

Jeg tror ham meget gerne, at man kan sidde og falde helt i staver, når man sidder derude og forretter, hvad man nu har at forrette.

Sikke en udsigt!

Hytten er på godt og vel 15 kvm og hver eneste af de kvm er udnyttet personligt og med en udsøgt sans for hygge og charme.

Jeg kunne sagtens tilbringe en hel sommer i den hytte også og kan forestille mig den sjælefred det kunne afstedkomme.

Ingenting at nå og mens man når ingenting, kan man nyde eet af Guds største mesterværker.

Det er så usigeligt smukt og man føler, at man går rundt i et postkort.

Nå, inden jeg kammer helt over og bliver alt for svulstig i mine beskrivelser, må jeg hellere fortælle, at eftermiddagen blev tilbragt i en lun, luftig brise, der akkurat holdt myggene væk på bænken med en kold øl i hånden.

 

Jan fik hjulpet med at flytte noget tungt og jeg hentede vand i elven.

På vej ned til elven blev mine lugtesanser nærmest bedøvet i den krydrede og søde duft af Grønlandspost.

Har du ikke duftet til grønlandspostens blomster har du en duft-oplevelse til gode.

Der var masser af store blåbærblomster, som skulle være fantastiske at brygge snaps på.

De smager så sødt og er smækfyldt med den sødeste blomsterhonning.

Vel bænket indendøre på de rensdyrskinds-belagte bænke/hynder

kunne vi nyde duften af det rensdyr-inderlår, som blev tilberedt sammen med champignon-sovsen. ¨

Jeg var blev lovet fra forskellige sider, at jeg ville få lækker mad, for vores ven skulle efter sigende været ret så habil (og mere til) i et køkken..

Aldrig har jeg fået så lækkert og velsmagende et stykke kød og jeg har fået mig et par stykker i tidens løb, vil jeg mene.

Ikke den fineste restaurent ville kunne hamle op med den menu og endda til den udsigt.

Desværre var besøget tidsbegrænset.. vores piger var anbragt hos Lena og Johannes og vores afgang skulle afpasses med tidevandet, så vi måtte forlade himmel på jord og mens jeg nu sidder og kigger billederne igennem, kan jeg mærke, at det var startskuddet på min ferie, der godtnok først starter på fredag, der blev skudt igang.

Sikke et skud!

Jeg glæder mig til ferien.

Glæder mig!

Jeg er blevet bekræftet i, at mine nære omgivelser har så meget at byde på.

Så mange smukke steder, at besøge.

Så mange oplevelser at gå ombord i.

Jeg behøver ikke, at rejse særligt langt for at opleve skønhed og naturrigdom. Alt, hvad der behøves, er at åbne øjnene og nyde.

Tusind tak for mad, total hyggeligt samvær, gæstfriheden og et smugkig ind i himlen og jeg LOVER, at vi kommer igen.. snart!

Meget snart!

Lidt flere billeder fra besøget i dag: