Assaqutaq
Jeg ved, at der findes noget trykt materiale om den nedlagte bygd, Assaqutaq, hvor skolerne holder deres lejrskoler.
Jeg kan bare ikke huske hvor.
Jeg har googlet, men finder det samme materiale igen og igen, det vil stort set intet. (Jeg undersøger videre, for nu er jeg nysgerrig)
Hvad jeg derimod finder i Assaqutaq, når jeg er derinde igen og igen og atter en gang er potentiale for turisme-oplevelser.
Jeg kan for mit indre øje se, hvordan nogle af husene bliver gennem-renoveret, får sat sol-celler og små vindmøller op, så der kan etableres strøm, at der bliver lagt solide slanger videre op til de ny-renoverede huse (eller sat vandtank op)
og at det gamle salt-eri
bliver gennemgribende renoveret til spisested, hvor de smukke og gennemsolide bjælker ligger frit fremme.
Der skal isættes store panorama vinduer mod nord-vest, så de spisende kan sidde og se ud af fjord-mundingen og følge solens forsvinden bag Kællingehætte-fjeldet mens de nyder et glas iskold kildevand direkte fra elven til deres fine hvidvin som de naturligvis har valgt til den nyfangede og nytilberedte fisk, som den lokale fisker lige har bragt ind.
Eller hvad med at sidde udenfor og se jollerne sejle langsomt forbi, mens den varme, stærke kaffe bliver indtaget med en ny-/hjemmebagt stor småkage?
Jeg gad godt være turist i min egen bygd så, hvis du spurgte mig!
En kæmpestor sponsor, en fond, en solid økonomisk støtte og nogle initiv-rige modige folk..så hvis du (eller en du kender) har et par to-tre-cifrede millioner i overskud du ikke lige ved, hvad du (eller din ven) skal bruge til.. har jeg et forslag.. du kan bare sende mig en mail.
Der er ihvertfald masser af potentiale i den fotogene bygd, som tidligere husede fiskere, der indhandlede torsk (og vistnok helleflyndere) til saltning.
Den lille smukke kirke er flot vedligeholdt og forestil dig et romantisk bryllup i netop den kirke med efterfølgende bryllupsfest i det gamle og til den tid, flot, nænsomt og smukt restaurede salteri.. så ville jeg giftes (med Jan) igen! Eller bare en stille søndags-gudstjeneste, hvor fredfyldte turis-sjæle får lidt åndelig føde?
Ove bor stadig i Assaqutaq det meste af året.. dog ikke i den koldeste vinterperide.
Han er ved at være gammel (omkring de 70) og måske også for gammel til at klare sig alene til havs og så afsondret til lands, men fortæl ham det ikke, for han elsker det liv.
Heldigvis er der folk omkring ham, som tager sig af ham, så han stadig kan komme afsted på fangs og fiskeri og bo i den bygd, som han holder så meget af, at bo i.
Jeg forstår ham til fulde, for der er altså hyggeligt i Assaqutaq.
Du kan se lidt flere billeder her, hvis du skulle få lyst.
Tænk - hvis man havde og kunne undvære så mange penge - hvorfor pokker er folk flyttet væk? Og hvorfor er der ikke nogen der kan se det gode og flotte i stedet?
SvarSletGenial idé. Har du forelagt den for GT (Greenland Tourism). Det vil jo være helt unikt. Da vi engang i vores unge dage (for ca. 10 år siden) var på ferie i Thailand betalte vi i dyre domme for en trekking tur oppe i Changmai. Det var fantastisk. Vi sov i primitive hytter uden el og vand, sejlede på tømmerflåder ned ad floden. Der er folk derude der gerne betaler vilde summer for at få en på opleveren og komme til steder, der ikke er overrendt af alle mulige andre.
SvarSletTaxastrikker: Det kunne ikke svare sig.. folk flyttede ind til byen, hvor arbejdet og pengene befandt sig
SvarSletDudi: Nææ, det har jeg ikke, men jeg har haft tankerne i mange år.
Jan havde tanker om sådan noget Hjerlhede-agtigt noget med folk, der går rundt i autentisk tøj.. men jeg gad altså godt komme ind og spise i "tarajorterivikoq".. de kunne appelsin-marinere ny-fangede ammassetter til frokost på hjemmebagt mørkt rugbrød og servere med kvan-snaps og en kold grønlandsk øl lavet på indlandsis? Ilaa..
Har jeg ikke fortalt, at det gamle salteri og kirken er bygget op af min farfar altså din oldefar Simon Lennert. Det kan vi vende tilbage til.
SvarSletDet fortælles, at træet og materialerne er sendt herop, så de lige er klar til at bygge/tømre dem sammen, ligesom vores Panbohus- tror jeg.
KH mor
Jo, mor jeg har jo hørt det med din farfar/ min oldefar et par gange eller ti, men det er resten af historien jeg mangler. Den ved jeg nu, hvor jeg kan finde..
SvarSletNøøøjjjj et flot sted :) SIkke nogen skønne fotos!
SvarSletER du vimmer hvor gad jeg godt gå foto-amok dér!!! :):):)
Tina, det har du fuldstændigt ret i. Det er et flot sted og jeg gad godt at gå foto-amok sammen med lige netop dig :-) Du ville kunne få nogle fantastiske flotte billeder ud af stedet og jeg ville gå i r ø v e n af dig og forsøge at gøre dig kunsten efter. Husk derfor dit kamera, når du kommer her forbi :-)
SvarSlet