fredag den 4. august 2017

Sure opstød

Jan er startet på arbejdet i mandags.

Jeg starter først på mandag. Jeg gik og troede at jeg skulle starte i går eller i dag, men var lidt forvirret og kiggede så efter på vores intranet.

Sikke da en dejlig overraskelse, at opdage at jeg lige havde et par dage mere, hvor jeg kunne sove længe og drikke kaffe hele formiddagen.

Vi havde planer om at sejle ud i weekenden, men vi har massive påhængsmotorproblemer og når vi endelig kan få fat på mekanikeren, hvilket er mere end almindeligt svært, så går der dage inden, han har tid til at se på den.

Han sagde at han havde ordnet den i går, justeret og gjort ved, men da Jan prøve-sejlede den sent om eftermiddagen, kunne han konstatere, at der ikke var sket en skid.

Det får vi nok en regning for, ligesom vi nok også får en fin, stor regning for at hive ham ud af sengen i morges kl næsten 9 og at han senere skiftede vandudskilleren ud, hvilket hverken gjorde fra eller til.

Jan fik kontaktet ham igen og han måtte så bide i det bitre æble og tilstå, at han ikke anede, hvad der var galt med motoren.

Den taber omdrejninger, når den går tomgang for til sidst at gå helt i stå.

Det duer jo overhovedet ikke!

At sejle ud med en delvist defekt motor, kan vel næsten regnes for det samme som at køre bilen ud på vejen med løsnede hjulbolte? Næsten.

Så kan vi da heldigvis sidde frustrerede og glo på at det fine vejr og vores spildte weekend.

I dag fik jeg et kort anfald af bittergalde op i munden, da jeg kom til at tænke på alle dem, som vi i tidens løb har haft med ud den ene weekend efter den anden. Nu burde det jo så være pay-back-time, men næ nej! Jeg sad i et kort øjeblik og besluttede mig for at det var for evigt slut med at hjælpe andre, at tilbyde nogen noget som helst eller at gøre noget for andre, men sådan kan livet jo ikke leves.

Jeg har været uheldig med nogle stykker og utaknemmelige mennesker, som hellere vil have end give, vil altid være der, så jeg må jo lære at sige pytpyt og atter pyt.

Jeg tror på at det hele ordner sig og at vi kommer ud og vi har nogle flygtige planer og de skal såmænd nok blive til virkelighed.

Billedet er et prøve-skud for at tjekke at mit kamera var ordnet og det blev taget lige inden vi forlod Jylland d. 19 juli

letpåtå

1 kommentar:

  1. Jag håller verkligen med dig! Man kan inte bara ge och ge utan att få igen. Men det kan ta tid innan man inser det och då är det "bra" med lite bittergalla så man vaknar till!
    Sedan kanske man får sortera de gånger man verkligen vill och kan hjälpa till!
    Kram från Sverige

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding