søndag den 19. maj 2013

Når man selv opsøger sine frustrationer

Vi prøvede igen, men endnu engang med uforurettet sag.

Isen ligger lige akkurat, så vi ikke kan komme i land og vi forsøgte at finde andre steder at gå i land, men det ville blive noget pangel-værk og aldeles usikkert.

Godt, at Jan var med inde og tjekke is-situationen, for så kunne han da lægge ryg til galden, frustrationerne, som væltede ud og de sure miner, som varede i næsten hele 15 kedelige minutter inden jeg accepterede at sådan er det nu engang.

Vi sejlede ud af fjorden, hvor der indimellem var helt blankt vand og selvom der ser smukt og venligt ud, kan jeg ligeså godt betro dig, at der var skrigende koldt og jeg er kun lige akkurat tøet op efter at have stået under den kogende bruser.

hjemad

Min nye motor, min nye ven, hedder Yamaha, har 70 hk og sejler upåklageligt og jeg glæder mig til alle de mange, dejlige timer, som vi skal tilbringe i hinandens selskab

minnyemotor

 

 

Disse ravne har intet med sejlturen at gøre.

Billederne blev taget i går aftes.

De sad nede ved byens kloakudløb og smæskede sig… og hvorfor jeg kom i tanke om det da jeg nåede iskanten i formiddags, må guderne vide

1

2

3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding