mandag den 30. januar 2012

Til Sara

Da jeg var omkring 3-4 år kom Sara ind i mit liv.

Hun skulle passe mig, når mine forældre skulle noget.

Hun var ikke så gammel, men gammel nok til at se efter mig.

Da Lena kom til, var Sara der stadig og minsandten om hun ikke holdt ved og ud, da Dudi også ankom til denne verden.

Faktisk er det Saras skyld, at Dudi, som er døbt det fornemme navn Christina, i dag kaldes Dudi.

Hun startede med at kalde hende Duddermand, Duddermand, Duddermand i en let syngende og kærlig melodi og det varede ikke længe før hun slet og ret bare blev kaldt Dudi.. altså Christina.

Ikke så få gange har jeg studset og undret mig, hvis en vis Christina tog telefonen på politistationen, når jeg ringede til min søster Dudi.. indtil det gik op for mig, at det var Dudi, som mere passende hed Christina, når hun var betjent.

Jeg tror også at Dudi præsenterer sig som Christina i Danmark.. måske det også er lidt øøøh et eller andet at præsentere sig som jurastud. Dudi?!

 

Jeg kan også på mine søstres vegne sige, at Sara har betydet utroligt meget for os, da vi var børn. Hun var en omsorgsfuld storesøster, som passede på os og så efter os, når vores forældre havde travlt, kom sent hjem fra arbejde eller var inviteret ud.

 

Som du sikkert kan huske, strikkede Lena en halsedisse i moskus-uld, som (heldigvis tøhø) var for lille til hende.

Den passede mig på en prik og så var der jo ikke andet for end, at jeg købte halsedissen af hende og dét endda kun til garnets pris.

Heldige mig.

 

1

Lena strikkede en ny til sig selv i en flot rød farve og i starten af måneden mødte vi vores gamle barnepige Sara, som ikke kunne stå for Lenas halsedisse.

3

Vi gik hårdt til hende for at få hende til at sige, hvad farve hun ville have sin i, men ikke nok med, at hun er sød og elskelig, så er hun også så beskeden, at hun ikke kunne få sig selv til bare at sige tak.

Hårdt presset og med armen på ryggen tilstod hun, at hun godt kunne lide turkis og nu har Lena strikket en fin halsedisse til hende.

 

Jeg har vasket den og isyet de fine knapper, som vores far har lavet i rensdyr-tak specielt til halsedissen (og hvor er det altså ærgerligt, at man ikke på billederne kan se, hvor fine blanke de er) og jeg har strikket et par håndledsvarmere af garnresterne fra halsedissen.

Måske bliver Sara glad for den lille påskønnelse?

4

Jeg er ihvertfald glad for, at Sara var en del af min barndom og min ungdom og det ved jeg, at også Lena og Dudi er..øh, Christina.

Neeej, altså Dudi! I min lille verden hedder min lillesøsters lillesøster Dudi. Min yngste lillesøster.

 

Jeg indstillede kameraet (og det er med vilje, at de er en smule overbelyste.. bare sådan for sjov, selvom det måske ikke er så sjovt endda),

2

satte det på stativ og lod Jan knipse.

Så kan vi da næsten heller ikke være mere fælles om vores lille gave til Sara.

5

 

6

Håndledsvarmerne er altså lige lange, men på billedet ser det ikke sådan ud.

Jeg blev helt panisk, da jeg så billedet og skulle lige tjekke igen, men de er altså lige lange..

10 kommentarer:

  1. Det er det smukkeste, jeg har set længe. Både farven og modellerne.
    Findes der mon en opskrift

    SvarSlet
  2. Jeg tror, at "Daaja" bliver meget glad for gaverne
    KH mor

    SvarSlet
  3. Wong Wai:

    Hej Dorthe ;-)

    Spørgsmålet som jeg også gerne vil be´om: "Hvor købes opskriften?"

    Jeg læser med, men tier - idet "andre HAR skrevet", hvad jeg evt. ville skrive.

    God aften til dig og dine :-)

    Ups: GODT NYTÅR :-)

    SvarSlet
  4. Såklart att Sara blir glad för det fina turkos setet. Det är vidunderligt vackert.

    SvarSlet
  5. Halsen er fra drops og hedder 117-9

    SvarSlet
  6. Intet er for godt og for fint til søde, kærlige, skønneste Daaja.

    SvarSlet
  7. Laila-H.: Det er nemlig en fin model og farven er også dejlig. Opskriften har Lena henvist til længere nede i kommentarerne

    (hvordan er det så lige, at man laver et aktivt link i kommentarerne?)

    Mor: Det håber jeg da om ikke andet, så må tanken tælle lidt

    Wong Wai: Godt nytår til dig også. Som jeg skrev til Laila har Lena skrevet hvor opskriften kan findes :-)

    Ruta Ett. Det er en flot, flot halsedisse; min søster er dygtig

    Aja Lena: Qujatippakka :-)

    Dudi: Du har så meget ret! Duddermand

    SvarSlet
  8. Wong Wai:
    TUSIND MILLIONER af TAK, søde du ;-)
    God aften til dig og dine

    SvarSlet
  9. kære Dorte
    Altså tusind tak for din herlige blog, jeg læser den med glæde, man bliver helt glad i låget over de skønne billeder og alt det du skriver. STORT KNUS til dig og frk. februar fra Britt

    SvarSlet
  10. Wong Wai: Velbekomme (selvom det jo var min søster, der gav dig/jer adressen) God weekend til dig også

    Britt: Og jeg bliver glad for alle jeres / dine søde kommentarer

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding