torsdag den 11. februar 2010

Debat / propaganda-aften

Da det jo ikke er brok som sådan, men snarere spekulationer, tillader jeg mig, at sætte mit indlæg her.

Jeg overvejer enddog, at indsende mit indlæg til en landsdækkende uge-avis.

Jeg vil bliver rigtig glad for en kommentar, hvis du orker at læse hele indlægget igennem.

“ Jeg var til debat aften i går aftes D. 08. januar 2010 i Taseralik.. eller debat aften er måske så meget sagt, for i min verden er der først en debat i gang, når der er mere end et synspunkt.

Desværre var alle de indbudte fra et og samme parti nemlig Siumut, ligesom ordstyreren også tilhørte partiet Siumut.

For en god ordens skyld og inden du forhåbentligt kommer længere ned i min tekst, vil jeg lige understrege, at jeg ikke er tilmeldt noget politisk parti og har stemt på forskellige partier gennem hele mit 26 års stemmeberettigede liv.

Ideen om en debat og debatoplægget var rigtigt godt og jeg glædede mig til at høre en masse forskellige, og jeg understreger: forskellige, synspunkter og holdninger til det forslag som Siumut har stillet om, at det kun er grønlandsk talende, der fra år 2013 må tale fra landstyrets talerstol… vel at mærke på grønlandsk.

Som aftenen skred frem, konkluderede jeg mere og mere, at det ikke var en debat-aften, men snarere en propaganda-aften for partiet Siumut og for deres forslag om at udelukke andre sprog for landstingets talerstol end grønlandsk.

Det osede desværre langt væk af rygklapperi og stemmefiskeri, for er der noget, som er følsomt at debattere, sågar at snakke om heroppe i det nyfødte grønlandske selvstyre, så er det sprog og man kan i den grad fiske mange stemmer op ved at tale om fællesskab og nationalfølelse.

Havde arrangøren ønsket en livlig debat, hvor forskellige meninger og holdninger var kommet frem, skulle der have været indbudt et bredere udvalg af politiske partier, og gerne debattører, der turde, at sige både til og fra, mod og imod.

Sproget bliver til stadighed brugt som et stærkt magtmiddel, hvor kun den som taler og skriver et formfuldendt grønlandsk, har lov til at ytre sine meninger og holdninger officielt, men så sandelig også på arbejdspladser, virksomheder, fester og gerne og ofte, når der er indtaget alkohol, og argumenterne slipper op og man ikke har andet og mere at slå ikke så velformulerede grønlandsk-talende mennesker i hovedet med.

Det var nogle rigtigt veltalende og velformulerede medlemmer af partiet Siumut, der var indbudt og de forstod virkelig at prikke til den nationale sprogfølelse, at komme med de rigtige eksempler fra bl.a Island, som jo har en klar og skudsikker politik om ikke at bruge andre sprog, sågar ord end de islandske.

De er ikke bare velformulerede udi det grønlandske sprog, men mestrer mindst 2 sprog mere, og det er ikke alle forundt, at have så gode og fine sprogører og indlæringsmuligheder, men derfor kan man jo godt være dygtig ud i tal og logistik fx og de mennesker skal bestemt ikke udelukkes fra at arbejde for hele landet, efter min mening.

Det er da på sin vis også prisværdigt og et mål at sætte sig, men i den ihærdige bestræben på at fastholde den nationale selvfølelse heroppe, bliver der ofte pisket en sproghadsk stemning op, som udelukker mellem 20-30 procent af befolkningen i at have mulighed for at stille op til valg og deltage i det demokratiske arbejde fra landstyrets talerstol og som desværre lukker munden på den mindre grønlandsk-velformulerede.

Jeg spekulerer på, om det kun er sproget, som disse mennesker er bange at miste eller om det mon også kan handle om, at de, som kommer hjem fra endt uddannelse i udlandet, og som muligvis har mistet en smule grønlandsk sproglig fodfæste er skræmmende at få ind på talerstolen?

De, nyuddannede grønlændere fra udlandet, især, synes jeg jo, er specielt interessante at få i politisk dialog, netop fordi de har taget en videregående og højere uddannelse, har dannet sig indtryk at andre landes demokrati, politik og derfor må formodes kan komme med nye alternativer og løsningsforslag til de mange, mange problemer, som vi kæmper med heroppe og som i den grad kræver en politisk indsats.

Det ville, efter min bedste overbevisning, være en synd og skam, hvis disse veluddannede unge menneskers meninger og holdninger skal bremses af ikke, at kunne et sprog til fuldkommenhed.

Jeg spekulerer derfor også på, hvor god man mon skal være, for at blive godkendt til at stille sig op i den eftertragtede og magtfulde talerstol, og såfremt man ikke er god nok, hvem der mon skal dømme en ned derfra?

Jeg tænker også lidt på de mennesker, der absolut ikke har sprogøre, men som måske er mere matematisk begavede, som lever i blandt os og som arbejder i det grønlandske samfund, som betaler deres skat med glæde, men som bliver stemt ude af den politiske legestue (naalakkersuisut) mon kan bede om nedsættelse af fx skatten, da de jo ikke får fuldt udbytte af demokratiet eller…

Jeg støtter i den grad ideen om, at give ikke-grønlandsk-sprogede et skoleophold, men kunne samtidig godt tænke mig, at vide, hvem der betaler for dette skoleophold.

Det ville klæde lovforslaget rigtigt meget, om det blev ledsaget af en opfølgning og velvilje af en bedre grønlandsk-læreruddannelse med speciale i fremmesprogsundervisning og gerne fremmedsprogsundervisning for voksne, flere undervisningstimer til faget grønlandsk, indførelse af timer til at gribe de elever, der kommer herop med deres forældre, og som ikke behersker det grønlandske sprog og en stor pose penge, der sikrer opfølgning af de sprogkurser vi naturligvis skal tilbyde ikke-grønlandsk-talende, der i forvejen kan en smule. Tvang bliver aldrig løsningen frem mod at fremmede får lyst til at lære et nyt sprog.

Ydermere synes jeg, at det er foruroligende at man indirekte / direkte , på den måde vil prøve at legalisere diskrimination pga. nationalitet og race, hvilket i den grad er i strid med de menneskerettigheder, som Grønland jo også har tilsluttet sig.

Partiet Siumuts sammenligning med bl.a Island, er altså efter min mening, delvist usammenlignelig.

Island erklærede sig selvstændige allerede i 1944 (og Færøerne fik hjemmestyre allerede i 1948) og på Island taler de ikke KUN Islandsk men også engelsk.

Forskellene ligger dog også i, at Grønland stadig er tæt forbundet med DK (om vi vil det eller ej), hvilket Island IKKE er.

Var det virkelig det, der var tanken bag grønlandiseringen?

Hvorfor skal det være så svært og så hårdt at erkende og acceptere, at vi i Grønland lever i et tosproget samfund?

Vi har stadig brug for dansk arbejdskraft, for der mangler stadig læger, sygeplejersker, jurister, ingeniører, lærer, politifolk, tandlæger og meget mere.

Så længe vi ikke er selvforsynende med arbejdskraft, må vi altså erkende, at der lever mennesker i blandt os, der ikke kan det grønlandske sprog, men som alligevel bidrager stort til holde hjulene i gang i vort lille samfund.

De skal også have lov at deltage i demokratiet, på lige fod og lige vilkår som alle andre.

Rettigheder og pligter følges ad.

Noget for noget!

Så længe den dansktalende del af befolkningen ikke er en økonomisk eller social byrde for samfundet, er der heller ingen logik i at skulle udelukke dem fra at deltage i debatterne.

Det var så min mening, men jeg både forstår, taler og skriver både dansk og grønlandsk, men er mit grønlandske mon godt nok til, at jeg kan stille mig op taler-stolen, som for fremtiden, hvis det står til partiet Siumut, kun kan bære en fuldt grønlandsk-talende?”

32 kommentarer:

  1. Som vi allerede er blevet enige om Dorthe, skal du sende artiklen til de landsdækkende/samt lokalavisen.-Artiklen er jo allerede blevet oversat til grønlandsk, så hvad holder dig tilbage?

    Debatørerne glemte bare at fortælle, hvad der står i Selvstyrets forretningsorden § 53: "Forhandlingerne i Inatsisartut foregår på grønlandsk, men skal kunne følges på dansk og hvis medlemmer kun taler dansk, så skal mødet kunne følges på grønlandsk"...
    Derfor er det ærgerligt, at det kun er et parti, der har inviteret til den såkaldte debataften. Det var ikke andet en skamrosningen af deres kammerater og partifæller. Man fik kvalme af sådan et møde/propagandamøde - kommer til at tænke på historien.. Håber ikke det gentager sig.
    KH mor

    SvarSlet
  2. jeg er helt enig med dig. sprogfacisme er aldrig en god ting. og sammenligning med Island eller Færöerne er slet ikke retfærdig, vores samfund har aldrig været tosproget, hvorimod jeres har jo været det længe, og efter hvad jeg forstår har den offentlige sektor i Grönland været decideret dansk indtil for ganske kort tid siden. jeg synes, som din mor, at du absolut skal sende din artikel til mediaen. i sådan en vigtig sag er det nödvændigt at alle synspunkter bliver hört.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Jeg tror godt, at jeg kan forstå, at man efter mange års undertrykkelse slår fra sig og kæmper for en identitet - inuit-identiteten. Men det får mig samtidig til at tænke på Israel, der i sin iver for at lægge afstand til et nationalt traume, selv traumatiserer et andet folk.

    Grønland er grønlandsk (Jeg husker stadig, da I fik jeres eget flag og jeg syntes, det var så smukt) og der har, indrømmet, været alt for meget kolonialisme og herrementalitet fra danskernes side. Men det er tragisk, at man nu går over i den anden/samme grøft som danskerne og forbyder flerkulturelhed. Det er faktisk også forbandet sørgeligt, fordi denne fokusering på udelukkende det grønlandske sprog i sidste ende vil isolere landet og befolkningen fra at deltage i den globalitet, vi alle må forholde os til.

    Jeg synes, at du skal sende din artikel til et godt talerør. Du er vel for fanden lige så grønlandsk som...ja, som...en der udelukkende taler grønlansk og bor i en bygd på indlandsisen.

    Og nå ja, her i Dannevang er man jo også sprogfascister. Kan du ikke tale ordentligt dansk, så er du ikke en del af folkestammen. Sikke noget forbandet pis! Hvis man bor et sted og oprigtigt holder af det sted og vil bidrage til stedets opbygning og vedligehold, kan man for min skyld tale swahili. Og det kunne jo værre, at ham/hende, der taler swahili har noget helt fantastisk at bibringe alle hjemmefødinge.

    (Undskyld. Der gik jeg lige i selvsving. Den slags forarger mig på alle planer og i alle lande.)

    SvarSlet
  4. Hej Dorthe
    Jeg er så glad for at du bringer det op gang på gang.
    Du skal da helt klart sende den til avisen.
    Jeg er fuldstændig enig med dig.

    go weekend, hilsen Phine

    Du tør, hvor andre tier

    SvarSlet
  5. hej Dorthe.
    jeg er glad or at du også kan dansk eller var du nok ikke blevet min allerbedst ven.
    Jeg så dig i Grønlandske nyheder eller det var Anne Sofie og vi syntes du skulle have klappet ;-) da det var slut.
    Er kommet hjem til Snuffi og en vinterferie her i uge 7
    Klaus

    SvarSlet
  6. Morten Siegstad15 februar, 2010 17:25

    Jeg kan godt forstå at nogle er harme over sprogdebatten. Men jeg har også min egen holdning til det.

    Om 10 - 15 eller 20 år er Grønlands oprindelige folk i mindretal hvis alle råstof udvindinger og Olie efterforsningerne resultere i positive retning + den store potentiale i turisme sættes i værk. Der kommer mange udefra og sikkert mange som kommer til at blive her i landet i få år og rejser hjem igen. Andre ville blive i landet og sikkert ville være her i mange år.

    Men hvis vi ikke laver noget forholds regler af hensyn til landets sprog, så er jeg meget bange for at der ville komme mange medlemmer af Inatsisartut som er fra USA, Canada, Skotland, Norge, Sverige osv. hvor man taler andet end vort sprog. Det er i og forsig også godt nok.

    Men ville det også være passende at landets oprindelige befolkninger for mindretal i deres eget land?? Vi har jo set hvordan andre landes oprindelige folk bliver behandlet af pengegriske "indvandre".

    Jeg er meget bange for at mange lovgivninger kommer til at laves af hensyn til udefrakommendes interesser, og ikke af vores egen interesse.

    Hvis vi laver en lov der kræver at vedkommende der gerne ville arbejde for landet 100% også skal kunne tale landets hovedsprog, (som iøvrigt også står i Selvstyreloven at det er hovedsprog.) så kan vi sikre landets fremtid og på den måde sikre at lovgivnings arbejdet også bliver på oprindelig befolkningens premisser.

    Der er ingen der bliver forbudt til at lære Grønlandsk. Der er ingen der bliver hindret i at lære andre sprog. Der er ingen der bliver hindret i at stille op til Inatsisartut. Det skal bare lære sproget som forøvrigt tales af 80 % af befolkningen. Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan det ku være´, at være medlem af Inatsisartut og kun kan forstå 20 % af befolkningen når de taler deres hovedsprog.

    Når medlemmer af Inatsisartut der ikke taler landets sprog holder borgermøde, så kan de kun forstå talerne gennem en tolk som sikkert ikke oversætter alt. Det er altid meget nemt at tale forbi hinanden så snart der er tolk mellem dem der taler.

    Så det er også meget vigtigt at folk der lever her i landet forstå hvad det er et land de lever i. Landet hedder Grønland og der er heller ikke noget odiøst i at der tales Grønlandsk fra landets vigtigste talerstol.

    SvarSlet
  7. Tak for din kommentar, Morten.
    En debat er i min verden, når meninger udveksles.
    Når forskellige meninger udveksles opstår der ofte en forståelse for andre mennesker tanker og holdninger.
    Når vi får en forståelse for andre menneskers opfattelse af tingene, lærer vi ofte og ofte også lidt om os selv...forhåbentligt!

    Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke er harm, men gør mig nogle spekulationer.
    Og disse spekulationer resulterede i mit blogindlæg, som du har været så venlig at kommentere på.

    Piumasimaguit aamma kalaallisut allassimasinnaagaluarputit nalunngilammi kalaallisut oqaluttarlungalu allattartunga, men nu valgte du at gøre det på dansk og det gør det heldigvis let for de ikke-grønlandsktalende læsere, som jeg flest af.

    Jeg, personligt er ikke bange for, hvilket sprog, der bliver talt fra talerstolen, men jeg er meget bange for, hvad der bliver talt fra talerstolen om.

    Jeg kan godt forstå, at "man" er bange for at miste magten over sit eget land, men jeg synes, at der er grundlæggende forkert, at bruge sproget som et magtmiddel.
    I min verden skal sprog være et kommunikationsmiddel, hvor man fx. kan komme til forståelse med hinanden.. også i hvordan et land skal styres.
    Der findes, som jeg skrev (håber at du læste hele mit indlæg, hvilket jeg ikke har indtryk af??) en del mennesker, der er ved at uddanne sig udefor grønland.

    Nogle af disse mennesker er ved at tage en længerevarende uddannelse, og de mennesker har Grønland i allerhøjeste grad brug for, og hvis de mennesker, ligesom jeg er vokset op i en tid, hvor politikken var præget af, at det vigtigste for Grønland var at alle fik en uddannelse, og at vejen frem til uddannelse var at lære dansk og engelsk (i den prioritering) og at man ikke vægtede det grønlandske sprog på samme måde, som man vægter det i dag, ja, så har de mennesker et alvorligt problem, hvis de vil deltage i den demokratiske ledelse af landet,- for det er da demokrati vi ønsker?!

    Jeg personligt, har gennem hele min barndom og indtil i dag hørt for at mit grønlandske ikke var godt nok, så jeg er vel allerede dømt ned fra den eftertragtede talerstol?

    Hvis det har din interesse at læse om, hvordan sådanne nogle som jeg har det, kan jeg anbefale dig at klikke ind på min anden blog: http://www.tudefjaes.blogspot.com, hvor jeg har beskrevet de følelser, der opstår, når man bliver udsat for sprog-rascisme, men jeg kan forestille mig, at du har oplevet lignende, men med omvendt fortegn, men gør mig den tjeneste, at læs det alligevel?
    Det kunne måske åbne for fælles forståelse?

    Endvidere spekulerede jeg også i mit indlæg over, hvem der skal betale for udefrakommendes grl. undervisning.. for JEG kan være bange for at hvis det er arbejdspladsen, der skal betale for undervisning, bliver der slet ikke nogen undervisning eller at man ikke ansætter folk udefra fx lærere (og der er jo stadig en del mangel på kvalificeret arbejdskraft her i landet) og måske istedet ansætter. hvis det er en lærer.. een direkte fra gaden. De problemer er der en del byer og bygder, der har lige nu (altså lærermangel) og hvad med læger, tandlæger, sygeplejersker o.lign.? Jeg spekulerer!

    Jeg tillader mig at stoppe min kommentar til dig her, men håber at du vender tilbage med flere synspunkter, så vi kan holde debatten igang?! Tusass' :-)

    SvarSlet
  8. Morten Siegstad15 februar, 2010 23:51

    Allakkavit naaneraninngaanniik aallartillungaaeqqut siullermik ingerlateqqaalaassavara: Kina oqarpa Nakorsat, Kigutit nakorsai, peqqissaasut, ingeniør-it allallu tamarmik Inatsisartunut qinigassanngortinniassamaartut???

    Inuk kinaluunniit Inatsisartunut qinigassanngortinniarsinnaavoq, kisianni pinngitsaaliissutaanngilaq. Aamma qinersisinnaatitaanerat peerniarneqanngilaq. Uangami nakorsat, peqqissaasut, kigutillu nakorsai amerlavallaanngitsut politik-imik soqutigisaqartut nalunngilakka, aamma taakkua aalajangerniarnermut tunngavilersuutigissallugit ikkappallaaqaaq.

    Naluara illit Kalaallisut oqaatsitigut taamak pikkoritsigalutit atorsinnaanngitsutut imminut taanerit upperissanerlugu, uangami nalunngilluaasarpara kalaallisut oqaatsit atorluarsinnaalluaritit ajornartorsiutiginngikkitillu.

    Eqqumiiginngitsoortanngilarali inuit ilaasa nunatsinni inunngorsimasut, nunatsinni peroriartorsimasut, inuunermillu annersaa nunatsinni najugaqarsimasut, oqaatsitsinnik atuisinnaanngittarnerat. Ilaatigut allaat killormoortumik inissisimasartut takussaasarput. Soorlu anaanaq Kalaallimik/Qallunaamik angajoqqaalik uialu Qallunaaq/Qallunaaq-mik angajoqqaalik, nunatsinnilu peroriartorsimasut. Nuliaasoq kalaallisut oqaatsitsinnik atuisinnaananilu paasisinnaanngitsoq, uviusorlu kalaallisut oqaluttoq. Ila killormoortutut isikkoqaraluarput. Meeraalli aamma tamarmik Kalaallisut oqalupput, ajornartorsiutiginagulu.

    Eqqarsarnartaqaat nunatsinni oqaatsit eqqumiiginarsinnaasumik inissisimasarmata. Tassami qangaanerusoq oqaatsitta nukillaariartuleraluarnerat ukiuni nutaanerusuni nukittorsarneqarneratigut piumasaqaatit annertusiartorsimapput. Sulilu annertusiartornissaat pissusissamisoorsorinarluni.

    Ukiorpassuarni qallunaatut oqaatsit nunatsinni annertuumik aqutsisuunikuupput. Allaammi nunatsinniluunniit Ilinniarnertuunngorniarfinni angummatissagaanni atorneqarsinnaanatik. Allaami nunap inuisa 80 %-ii sinnerlugit kalaallisut oqaaseqartuusut.

    Nunatsinni qallunaat oqaasiit aqutsissutitut (magtmiddel) ukiorpassuarni atorneqarnikuupput, sulilumi aamma taamatut atorneqarlutik. Uagulli oqaatsit marluk atorlugit oqaaseqartuugatta malugineq ajorpagut.

    Assersuutigalugu aningaaserivinnut atorniarnermi isumaqatigiissutit, sillimmasiinermi isumaqatigiissutit, suliffeqarfinni assigiinngitsuniik akiligassat, pisiniarfinni piseqqusaarutit allarpassuillu qalluntaatuinnaq allaqqapput. Sulilu taamaallutik.

    Suminermilluunniit uagut apeqqusiinngsaannarpugut, uagut nammineq paasisinnaagatsigit, ippiginagillu atuarsinnaasarlutigit.

    Kalaallisuinnarli oqaaseqartunut ajornartorsiortanerat ilisimavarput. Aammalu allanngortinnissaanik pilersaaruteqartoqarnani. Maannakkut ukiorpassuarni nunatsinni najugaqarnikuusut oqaluttarfimmut qaqiffiginngisaannagassaminnut piumasaqaatissat annertuseriarneqarnialermata sorsuutiginnilerput. Uagut oqaatsivut ukiuni kingullerni 40 - 50-ini sorsuutigineqartuarnikuupput annaanaveersaarniarlugit. Pisortanilu sullissinermi, ilinniartitaanermi allanilu Qallunaatut oqaatsit taamaattussaannartut nunatsinni atugaallutik.

    Aatsaat oqaatsivut nukittorsarlugit pinialeratta allaat Taliban-inut assersuunneqartalerpugut, Nazisme-mut allanullu assigiumanngitsatsinnut assersuunneqartalerluta. Killormoortuanik kalaallisuinnaq oqaasilippassuit ukiorpassuarni mattussaaqqanikuupput ilinniakkanut sunulluunniit. Tamakkualu periarfissaqartinneqarnikuunnginnerat iluarsiniartariaqarparput.

    SvarSlet
  9. Hvis det "kun" er 80% af den grønlandske befolkning, der taler grønlandsk, så er det jo netop et bevis for, at der lever personer i grønland, der ikke har grønlandsk som modersmål. Jeg mener, at de folkevalgte bør afspejle hvordan befolkningen ser ud og er sammensat og derfor er det også ok at den dansktalende del af befolkningen også er repræsenteret.
    Hvis folk ønsker at stille op til et valg og dermed evt. får mulighed for at ytre sig fra landets fornemste talerstol, må det da antages, at det er fordi de har noget på hjertet. At de vil bidrage med noget til samfundet.
    Jeg synes det er en paranoid tanke, at tro at der kommer nogen udefra og vil "sjæle" magten. Man foranlediges til at tænke: at tyv tror hvermand stjæler!.
    For ca. 1 år siden, var der fra Siumut et forslag om at man kun måtte stemme, hvis man havde boet i landet i mindst 5 år.
    Os der rejser ud for at videreuddanne os føler os mere og mere uønskede og forviste. Hvis mine børn mister deres deres grønlandske sprog, så bliver det fuldt ud lovligt at diskrimere dem og chikanere dem, hvis det stod til siumut. Frygtelig tanke.
    Jeg er SÅ enig med Dorthe i, at sprog bør og skal være et kommunikationsmiddel, og ikke et magtmiddel eller undertrykkelsesmiddel. Hvorfor vil "man" ikke hellere satse på personens kvalifikationer ifm uddannelse og kunnen, istedet for at stemple folk ud fra hvilket sprog de taler.

    SvarSlet
  10. Morten Siegstad16 februar, 2010 09:09

    Dudi: Ukiorpassuarni Qallunaatut oqaatsit naalagaassutitut aqutsissutitullu atorneqartuaannarnikuupput. Nunatsinni sumiluunniit ingerlatsinermi qallunaatut oqalussinnaanngikkuit qallunaatulluunniit allassinnaanngikkuit Politi-ngorsinnaanngilatit, Allaffimmiunngorsinnaanngilatit, Ilinniarnertuunngorniarsinnaanngilatit, ilami sorpassuarnut mattussaaqqapput qallunaatut oqaaseqartuunngitsut.

    Periarfissat suulluunniit killilersorneqartuaannarnikuupput qallunaatut oqalussinnaanngitsunut.

    Killormoortuanik kinaluunniit qallunaatuinnaq oqaasilik nunatsinni kalaallisut oqaatitsinnik piginnaasaqanngikkaluaruniluunniit ilinniarfiit suulluunniit periarfissariuaannarnikuuvai. Tamannalu taamaattussaannartut isigaarput eqqumiiginngisaannarlutigulu.

    Pisiniarfinnut iseraangatta pisiassat allagartalersorneqarneri tamarluinnarmik qallunaatut allaqqasut nalinginnaalluinnarput. Aatsaallu ukiuni kingulliunerusuni marlunnik oqaaseqartunngortinneqarnikuullutik.

    Piumasaqaateqartoqassappat suna ajornartorsiutaassava??? Soorlu uagut ukiorpassuarni sumulluunniit ilinniarnissatsinnut qallunaatut piginnaasaqarnissamik piumasaqaataasoq akuersaartuaannarnikuugipput, taava sooq kalaallisuinnaq Inatsisartut oqaluttarfianiik oqaaseqartarnissamik piumasaqaatituannguaq taamak anneritigineqassava??

    Island-imut pigaluarussi qallunaatut oqalussinnaagaluarlutik oqalukkumanngitsut nalunngereerlutigit, savalimmiuni aamma taamatut inissisimasut nalunatigit, qinikkatulluunniit suliniaraanni oqaluttarfimmi oqaatsit allat atorneqarsinnaaneq ajorput.

    Aamma uanga tupinnartutut isiginngilluinnarpara Kalaallit Nunaanni Kalaallisut oqaatsivut Namminersornermi inatsisiliuuteriarlugit Inatsisartuni oqaluttarfimmiik oqaasinngortissallugit piumasaqaatigineqassappata. Inatsimmi atuutsinneqanngitsoq sumut iluaqutaagami inatsisitut malinneqanngikkuni???

    Soorlu aamma inatsisit allat tamarmik taamaattut, inatsisiliortoqaraangat atuutsinneqartussaapput.

    SvarSlet
  11. Morten:
    Malugilaassavat inuit tamarmik ilikkarsinnaanerat sunullu ilikkarsinnaanerat assigiinngitsuummata!= mennesker er forskellige og nogen kan lære mere end andre og lærer forskellige ting

    Aamma malugilaassavat uanga oqannginnama inatsisartut oqaluttarfianninngaaniit kalaallisut oqaloqusaanngitsut..=Naturligvis må man gerne tale grønlandsk fra talerstolen.

    oqaannartungaana inuit soorlu anaanaq eqqaasat oqaluttarfimminngaaniit mattunneqassanngilaq. = Du bør ikke udelukke den enkelte (du nævtne 20% af befolkningen) fra talerstolen. (MS kom med et ek på en mor der ikke kan tale grl)

    Akiniaanertut maannakkorpiaq isikkoqarpoq.. uagut taamak pineqarnikuuvugut (angajoqqaavut) Qaa akiniaasa! = det ligner hævn i mine øjne.. vi (vores forældre) er blevet behandlet sådan, så nu skal vi hævne os.. isumaqarpunga pitsaanerpaassagaluartoq arlaatigut soorlu anaanaq eqqaasat periarfissinneqarsinnaagaluarpata.. arlaatigut! Morten qanoq taannarpiaq isumaqarfigaajuk? Nunatsinni inunngorsimasut (?)peroriartorsimasut soorlu taanna anaanaq.. ilikkarsinnaanngitsut.. soorlu uanga matematikki ilikkarsinnaanngikkiga aali ukiut 10 + Viborg katedralskoleimi ukiut 2= ukiut 12 ilinniarniarsarigikka..

    SvarSlet
  12. Der er nogen der tror, at jo højere man råber og jo flere gange man gentager sit synspunkt, jo rigtigere er det. Det minder mig lidt om de "gamle" dage, da min skostørrelse hed str. 31. Så kunne vi holde os for ørerne og råbe højt og hurtigt: JO JO JO JO, eller NEJ NEJ NEJ NEJ. Og den der gjorde det højeste og flest gange havde ret. (Det skal lige siges, at mine sko, i modsætning til visse andres ikke klemmer længere)

    Så længe Grl ikke er selvforsynet med grønlandsk arb.kraft (og nok heller ikke bliver det de næste 50-100 år), så vi erkende, at det er nødvendigt at kunne andre sprog end grønlandsk. Som det er nu må vi finde os i at det er nødvendigt at drage ud af landet for at få en højere uddannelse. Og dem der ikke vil det kan da bare blive hvor de er og måske tage sig en 100% grønlandsk uddannelse som fisker/fanger eller nationaldragtsyerske. Men et moderne velfærdssamfund kan ikke fungere uden en veluddannet befolkning.
    Men er det overhovedet det, som siumut vil?? Eller skulle de ikke omdøbes til KINGUMUT (tilbage). For hvis andre sprog end grønlandsk skal være så "forbudt" i Grønland, så er der jo kun de førnævnte fanger/fisker uddannelser og nationaldragtsyerske uddannelserne der kan gennemføres. Der findes ikke nok uddannelsesmateriale på grønlandsk. Det gør der i øvrigt heller ikke i andre lande. På uni læser vi også norsk, svensk, engelsk litteratur. Tjaaa sådan er det.
    Synes dine synspunkter ang. varedeklarationer mm er så latterligt langt ude at jeg ikke kan tage det alvorligt. Det næste bliver vel også at flyoperatørerne i lufthavnstårnene også skal gå over til grønlandsk og gøre det engelske forbudt.
    Tænker store tanker over hvilke grønlandske ord du vil bruge for kechtup, remoulade, majonaise og lign. Eller skal sådanne ikke-grønlandske-produkter også boykottes?
    Det er simpelthen en fanatisme, der bunder i mindreværdskomplekser. Hvor er det synd og sørgeligt.
    Grønland mangler i den grad veluddannede og kvalificeret arb.kraft. Men som i (Siumut) opfører Jer er det vel næppe nogen ikke-grønlandsk-talende, der har lyst til at tage til Grønland. De eneste der måske synes, det er en ok ide, er den kun grønlandsktalende del i bygderne (jeres trofaste vælgere)der nok ikke har den store interesse i at tage en doktorgrad i nogen som helst uddannelser alligvel.

    SvarSlet
  13. Morten Siegstad16 februar, 2010 11:59

    Dudi: Pisariaqanngilaq taamak sianiitsitsitiginissannut. Nioqqutissat tilbudavis-ini takugukkit imaluunniit avis-ini sap. ak.-kaartumik saqqummersartuni takoqqusaarutit takugukkit nunatsinni amerlanerpaat tamarluinnangajammik qallunaatut allassimasuupput. Illit qallunaatut paasisinnaallutillu atuarsinnaagavit ajornartorsiutiginagillu maluginngilluinnarpatit, aamma taakkua siulliullugit qiviartarakkit.

    Kalaallisuusuuliornermik ilinniarfiup piniartuunerullu nikanarsaatitut atorneqarnera pissusissamisoortuunngilluinnarpoq kanngunarujussuaqaarlu inoqatit piginnaasamik taamaattumik ilinniartut nikassarlugit pissusilersorfigissallugit. Aamma taamatut taassagaluarnerpatit Canada Goose-inik tunisassiortut?? Imaluunniit Levis-inik tunisassiortut aamma taamatut pissuseqarfigineqassagaluarnerlutik??

    Eqqaamassavat Inatsisilerituutut sulilereerlutit aningaasarsiuleruit aningaasanik pilersitsisuunaviannginnavit. Tassaasussaallutilli nujalerisoq assigalugu allat aningaasat pilersitaat atoqqillugit nangitsisaqattaaginnartoq. Aalisartut piniartullu inuiaqatigiit iluannut tunisassianik aningaasanngortitsisuupput, taakkuullutillu tunisassiassanik pilersuinermikkut inuiaqatigiinni aningaasalersuisartut.

    Aalisartut nikassakkatit aalisarunnaaraluarpata Sisimiuni aalisakkerivik matusariaqartussaavoq, illoqarfiullu aningaasaqarnera annertoorujussuarmik innarlerneqartussaalluni. Inatsisilerituutulli nunatsinni suliniarnak aalajangissagaluarukku aningaasaqarnerput innarlernavianngilat. Aalisartut inuiaqatigiinni sunniutaat ilissi inatsisilerituuniit annertunerujussuuvoq.

    Eqqaamalaassavarput ilinniartitaanermi ataatsimilluunniit kalaallisuinnaq ingerlasoqarnissaanik oqariartuuteqartoqanngilluinnarmat.
    Assersuutigiinnarpakka nunatsinni oqaatsitta qanoq tunulliunneqartuartiginikuunera eqqarsaatigalugu.

    Taamatuttaaq uanga ajornartorsiutiginngilluinnarpara nunami allamiut nunatsinnut suliartortarnissaannik pisariaqartitsinerput eqqarsaatigalugu. Sulimi ukiorpassuarni tamanna pisussaavoq, sulilu annertunerulertussaalluni.

    Annertunerulertussaaneraluuna peqqutigalugu nunatsinni ikinnerussuteqalersinnaanerput eqqarsaatigalugu mianersortariaqalersugut aallaqqaataaniilli.

    Akilinermi Nunavut pilersinneqarmat oqaatsit pillugit suliniarneq maannakkut ingerlasoq nunatsinniit suli sakkortunermik ingerlanneqarpoq. Qularutiginngilaralu aamma taakani nunatsinniit ilungersornerunerat tusartalerumaarlutigu.

    Ullaaq Iterluarnaami Karl Kristian Olsen "Puju" akilinermi oqaatsit pillugit isumasioqataasimanerminniit oqaluttuarnera tusaallugu malunnarluinnarpoq taavani ilungersortorujussuusut oqaatsitik annaanniarlugit iliuuseqarnerminni. Tassami taavani amerlaqaat aatakkuminnik oqaluussisinnaanngitsulluunniit. Tamannalu pillugu Inuktitut oqaatit annertuumik nukittorsarniarlugit sulinerat oqaatigineqartutuut marloriaammik annertunerusumik ingerlanneqartoq oqaatigineqarmat.

    Uagut maannakkut Taliban-inut assersuunneqarnerput kanngunaannarpoq, aammalu ilinniakkanut kaputartuuneqarnera pisariaqanngilarluunniit.

    Taamaallaat innuttaasut pisinnaatitaaffii qularnaarniaannarpavut, ataatsimilluunniit allamiuluarnermik allatulluunniit oqaatsinik ilinniannginnissamik oqariartuuteqartoqanngilaq anguniagaqartoqarnanilu.

    Sku-nik tattorsartoqassaguni qallunaatut oqaasillit maannakkut tattorsartorujussuanngorsimassapput. Taakkuuppummi maannakkut naalagaanerminnik killiliiffigiartorneqarnerminnik anniaateqarnerpaat.

    SvarSlet
  14. Dudi aamma Morten.. nuanneqaasi.. isummasi ammasumik aniatikkassigit atuarlugit assut nuannerput.

    Atsaat tassa oqallittoqalerpoq.
    Hvor er det hyggeligt at læse jeres debat, for først nu er der en debat igang.

    Ukiut arlallit nunatsinni oqaatsit marluk atorlugit nunarput aqunneqarsimavoq, maalunnartumik (ingammik Nuummi inuusuttut akornanni uanga maluginiartarpara) kalaallit oqaatsivut atorneri "kusanaalligaluttuinnarput" Inatsisitigut tamanna aaqinnneqarsinnaanngissorivara.. uagulli inersimasut kalaallisut oqalunnitsigut nakkarsaanata naqqiisaqattaarnatalu inuusuttut ikiorsinnaavavut. Inuusuttut inersimasullumi oqqarluttut inatsiartuniit mattunniarneqarneri uanga eqqarsarnartoqartippara. Amerlanerpaartaat (inatsisartuniittut) massakkut oqallorilluinnarput amerlanerillu oqallorilluinnartuupput qallunaatut tuluttullu. Taakku qiviarutsigit paasiniarlugillu qanoq ilillutik taamak pikkoritsigilersimanersut ilinniarfigalugit immaqa oqaatsivut navianartorsiulissanngikkaluarput??

    -Arlassiluunniit aamma suli akinngilaanga kia allamiut kalaallisut ilinniarnissaat akilissaneraa (-t)
    -kia aalajangissavaa ilumut ajunngitsumik naammaginartumillu kalaallisut oqaatsigut atorigut?
    -ataasinnguamilluunniit uanga isumminngilanga inertequtaassasoq kalaallisut ussassaarutit allassimanissaanik.. paarlattuanilli isumaqarpunga ussassaarutit oqaatsit minnerpaamik marluk atorlugit allassimasassasut (kal.) kisiannili kusagineq ajorpakka kukkusorsuarnik allatat agguaanneqarsimagaangata..

    Kajumissaqqiinnassavassi sulilaaq oqalleqqullusi ugguarivaralu oqallinnersi "matoqqasumi" pimmat.. uani uanga blog-innguanni malinnaasut qallunaajunerupput, norskit, svenskit allamiullu. (10% inorlugit nunatsinninngaaniit blog-innut isertartuupput)

    SvarSlet
  15. Dudi aamma Morten.. nuanneqaasi.. isummasi ammasumik aniatikkassigit atuarlugit assut nuannerput.

    Atsaat tassa oqallittoqalerpoq.
    Hvor er det hyggeligt at læse jeres debat, for først nu er der en debat igang.

    Ukiut arlallit nunatsinni oqaatsit marluk atorlugit nunarput aqunneqarsimavoq, maalunnartumik (ingammik Nuummi inuusuttut akornanni uanga maluginiartarpara) kalaallit oqaatsivut atorneri "kusanaalligaluttuinnarput" Inatsisitigut tamanna aaqinnneqarsinnaanngissorivara.. uagulli inersimasut kalaallisut oqalunnitsigut nakkarsaanata naqqiisaqattaarnatalu inuusuttut ikiorsinnaavavut. Inuusuttut inersimasullumi oqqarluttut inatsiartuniit mattunniarneqarneri uanga eqqarsarnartoqartippara. Amerlanerpaartaat (inatsisartuniittut) massakkut oqallorilluinnarput amerlanerillu oqallorilluinnartuupput qallunaatut tuluttullu. Taakku qiviarutsigit paasiniarlugillu qanoq ilillutik taamak pikkoritsigilersimanersut ilinniarfigalugit immaqa oqaatsivut navianartorsiulissanngikkaluarput??

    -Arlassiluunniit aamma suli akinngilaanga kia allamiut kalaallisut ilinniarnissaat akilissaneraa (-t)
    -kia aalajangissavaa ilumut ajunngitsumik naammaginartumillu kalaallisut oqaatsigut atorigut?
    -ataasinnguamilluunniit uanga isumminngilanga inertequtaassasoq kalaallisut ussassaarutit allassimanissaanik.. paarlattuanilli isumaqarpunga ussassaarutit oqaatsit minnerpaamik marluk atorlugit allassimasassasut (kal.) kisiannili kusagineq ajorpakka kukkusorsuarnik allatat agguaanneqarsimagaangata..

    Kajumissaqqiinnassavassi sulilaaq oqalleqqullusi ugguarivaralu oqallinnersi "matoqqasumi" pimmat.. uani uanga blog-innguanni malinnaasut qallunaajunerupput, norskit, svenskit allamiullu. (10% inorlugit nunatsinninngaaniit blog-innut isertartuupput)

    SvarSlet
  16. Morten:
    At du ikke forstår, hvad jeg skriver og mener, er jeg godt nok ked af, men jeg har det sikrest på dansk, for jeg ved af erfaring, at der findes smålige individer derude, der har rasende travlt med at nedgøre andre, hvis man siger et ord forkert på grønlandsk.
    Jeg har på intet tidspunkt, hverken her eller der eller nogle andre steder nedgjort uddannelsen af fiskere/fangere eller nationaldragtsyersker. Det jeg har påpeget er, at det nok er de eneste uddannelser, der kan tages 100 % grønlandsk med grønlandske lærebøger og grønlandske undervisere. Det jeg vil påpege er, at såfremt de unge mennesker vil have en anden uddannelse end en ”rent” grønlandsksproget uddannelse, så må de unge mennesker også affinde sig med at skulle lære andre sprog. Men at du vil forstå det på en anden måde, siger måske mere om dig, end om mig.

    At du videre påpeger det problematiske i, at reklameaviserne ofte står på dansk kan jeg kun give dig ret. Omvendt synes jeg også at de oversættelser jeg indtil videre er stødt på i både Pisiffiks og Brugsen reklameaviser er så pinlige, at de skulle have holdt sig kun at have billede beskrivelser. Neqit sequtsikkat!!! Qaa, så står slagteren der fuld af aggressioner og smadrer og tilintetgører kødet – tsk tsk….

    For at holde mig til emnet, vil jeg atter påpege problematikken i at forbyde andre sprog end grønlandsk fra landets talerstol. Jeg mener fortsat, at Grønland ikke kan, må og skal udelukke minoriteterne i at deltage i ledelsen (og debatten) af landet. Og da ikke så længe at disse – som du selv siger, udgør ca. 20 %!!!

    Øøøhh….og hvad har dette med problemstillingen at gøre: ” Eqqaamassavat Inatsisilerituutut sulilereerlutit aningaasarsiuleruit aningaasanik pilersitsisuunaviannginnavit” ? I don’t get it! At jeg ikke kan bidrage til økonomisk vækst som jurist/advokat? Hmm... lad os nu se.

    Derudover nævner du gang på gang, at du/I (Siumut) bliver sammenlignet med Taleban. Hmmm… det har jeg på intet tidspunkt sagt noget om. Men det lader vist til at du meget gerne vil have mig til at sige det! Ok, det kunne da godt ligne sådan lidt hellig krig, at dine medsammensvorne rejser land og rige rundt (senest til Østkysten) for at propagandere for Jeres sag. Jeg læste et sted, at de kaldte det en orienteringsrejse! Øøøh, hvad er det lige der skal orienteres om? Hvorfor ikke på demokratisk vis debattere emnet med befolkningen? Vende og dreje synspunkter og lytte til hinanden. Det her ligner et forsøg på en folkeforførelse – det er følelsespolitik, der ikke fører til noget som helst fornuftigt.

    I øvrigt er det også værd at bemærke, at samme lovforslag var fremme for 10 og 1 dag siden – nemlig den 15. februar 2000. Da lovforslaget kom fra IA blev det nedstemt af blandt andet Siumut. Men nu vil partiet jo gøre alt for at komme ind i varmen og hvorfor så ikke prøve at fange den del af befolkningen, der ikke behersker andre sprog end grønlandsk, til at støtte op om sagen. Sprog er vidunderligt – al den visdom man kan tilegne sig ved at kunne flere sprog – spørg selv missionæren: Aleqa.

    SvarSlet
  17. Morten Siegstad16 februar, 2010 15:07

    Dudi: Lovforslaget blev nedstemt da Hjemmestyreloven siger at den Grønlandske og danske sprog er på lige fod med hindanden eller ligestillet i loven.

    Men nu da loven om Selvstyret blev vedtaget og trådt i kraft, så har man en lov man skal følge.

    Under Hjemmestyreloven har man ikke haft mulighed for at vedtage en lov der siger at man kun skal kunne tale Grønlandsk fra talerstolen, da den danske sprog også er på ligefod med Grønlandske sprog.

    Nu da loven om Selvstyret blev vedtaget, så har man lovhjemmel for at lave sådan en lov. Sådanne forhold kender du sikkert også da du selv er på vej til at blive Jurist.

    Inuit Ataqatigiit var dem der kom med den første forslag, Siumut kunne ellers være med dengang, hvis loven om sprog var i orden. Nu da den nu er i orden, så er vi klar til at vedtage loven.

    Det er ikke noget som helst med diskreminering at gøre.

    Jeg skriver heller ikke at det var dig der kaldte os for Taliban osv. det var i andre foraer at man skrev sådanne udsagn.

    Som jeg skrev i mit forige indlæg, så har Inuit i Nunavut i Canada en hård kamp for at beholde deres sprog. Da deres sprog var næsten forsvundet på én genereation. Nu har det en kamp som er dobbelt så stræng som vi er igang med.

    Det tekst som du ikke forstår forstås på den måde, at når du kommer til at arbejde som Jurist, så er det skatteyderne der kommer til at betale for din løn. Det er ikke økonomisk "akkummulerende", som fiskere og andre producerende jobs som du forsøger at nedgøre som Fiskeri og deslige. Men dit job er det samme som frisøren ved salon Nutsat som tager penge fra en person til person uden at skabe eller indføre nye midler til samfundet. Fiskere og fangere og fabriksarbejdere er dem der producere og skaber valuta ind til landet.

    SvarSlet
  18. Jeg har på intet tidspunkt haft til hensigt at nedgøre andre erhverv eller uddannelser. Jeg har forsøgt at forklare dig det, men at du ikke VIL forstå det er helt op til dig selv.

    Der er også en lov – faktisk flere, der siger, at det er forbudt at diskriminere på baggrund af nationalitet, race, religiøs overbevisning, seksualitet, sprog og meget mere. Grønland har jo også ratificeret EMRK. Hvis du en dag skulle få rasende lyst til at forøge din viden, så kunne du jo passende læse lidt i Selvstyrebetænkningen. Du kan nok downloade den gratis – downloaderniariuk 

    Nu er det jo ikke min uddannelse vi skal diskutere, og det er jo en smagssag, hvad man synes er en vigtig uddannelsesmæssig prioritering. Jeg synes det er vigtigt at kunne leve i et demokratisk samfund, hvor borgerne kender deres rettigheder og hvilke retstillinger de har. Inatsisartut kan kun lave lovene i landet, ved at få hjælp fra juristerne. Juristerne kan endvidere bidrage til at befolkningen får kendskab til deres rettigheder. En tiltalt i retten har også lov og ret til at kende sine rettigheder og gerne på et sprog han forstår. Der er pt. masser af debat om Alcoa, olie og mineralefterforskning mm. men hvis du mener, at en damefrisør eller elektriker kan udfærdige de aftaler og kontrakter der skal til – jamen, så held og lykke da med det. Nu er frisørfaget jo ikke lige det der interesserer mig mest, men det ville da have været dejligt nemt og billigt at tage sådan en uddannelse, i stedet for et dyrt og tidskrævende studie som juraen jo er. En læges løn er da også betalt af skatteyderne, hvorfor skal det være et problem? En fanger og fiskers ”løn” er da også betalt af skatteyderne, men til forskel fra damefrisørens erhverv får denne jo hverken statsstøtte eller tilskud til noget som helst.

    Synes det er en uhyggelig og meget snæversynet tankegang, at prøve at overbevise andre om, at det er vigtigere at være ufaglært og uuddannet og stå ved et samlebånd og pille rejer, end at tage en uddannelse.

    Hvis dine holdninger er udtryk for siumuts politik, så er jeg ovenud lykkelig for at siumut ikke er ved magten længere. For så var det jo netop en kingumut (tibage) politik der skulle føres og vores lange uddannelser ville være spild af tid.

    Jeg har intet imod at hovedsproget i Grl skal være grønlandsk – jeg mener bare ikke at Grl er gearet til det NU. Jeg synes debatten falder på et uheldigt tidspunkt. Jeg synes der er langt større problemer i samfundet, der først skal løses. Derudover er jeg stærk modstander af tiltag der trækkes ned over hovedet på folk, uden at der først er en form for dialog mellem de implicerede parter. Der er vel ingen tvivl om den gruppe i samfundet der vil blive ramt, er de dansktalende – både grønlandskfødte dansktalende, men også danskfødte dansktalende. Hvorfor skabes debatten ikke blandt den gruppe? Hvorfor skal Aleqa og Akitsi rejse rundt og prædike som andre missionærer, uden at skabe en dialog med de berørte ”problembørn” – de ikke grønlandsktalende?

    Og hvorfor skal det være forbudt at have to hovedsprog? Hvorfor skal befolkningen igen igen igen splittes op.

    Det er ikke en måde at løse nogle som helst problemer – det her er ren chikane og diskrimination.

    Det grønlandske samfund gør jo heller intet for at den dansktalende befolkning skal lære sproget på et ”tåleligt” niveau. Her i DK bliver der taget hånd om problemerne langt før de opstår. Begge vores børn fik tilbudt to-kulturel støtte straks de startede i børnehave og skole. I Grl bliver både børn og voksne af anden etnisk herkomst end grønlandsk bare kylet ind i samfundet og de der forsøger sig på grønlandsk, bliver de straks mobbet og hånet, hvis deres grønlandske ikke er fejlfrit. Men det har du nok aldrig prøvet, så det er nok svært at forstå, hvor ondt det kan gøre!!!

    SvarSlet
  19. Morten Siegstad16 februar, 2010 18:19

    Ataasiarlungaluunniit ilinniagaqarsimanani sulinerup pitsaanerunera oqaatiginikuunngilara. Assersuusiakkalu takusinnaanngikkukkit taava oqaatsikka atorlugit nassuiaateriaraluassavakkit.

    Nujalerisunngorniannginnerit uggorinngilluinnarpara, imaluunniit elektrikerit allallu Alcoa-mut isumaqatigiissutinik suliaqarnissaannik ataasiarlungaluunniit oqariartuuteqarnikuunngilluinnarpunga. Ersersinniaannarpara Inatsisilerituutut taalluni pavungarsuaq ilinniagaqarsimanermik oqariartuuteqarneq pissusissamisoortuusorinnginnakku oqaatigiinnarpara inuit nikassakkatit, taakkuummata nunatsinni ANINGAASANIK PILERSITSISUT. Pinngortitap pigisaanik qalluinermikkut aningaasanngortitsillutik pilersitsisut. Tassalu taakkuupput tunisassianik nunatta avataanut aallarartunik tunisassiornermikkut nunatta aningaasalersorneqarneranut iluaqusiisut. Uagut nunami maani sulisugut, elektrikeriugutta, sanasuugutta, peqqissaasuugutta, nujalerisuuguttaluunniit aningaasanik pilersitsisuunngilagut. Aalisartulli aatsitassarsiortullu nunatta avataanut tunisassiorneranni aatsaat nunatsinni aningaasanngortitsisoqaraangat aatsaat akissaqartinneqalersarluta. Taanna eqqarsaatigaara,

    Taamaattumik ilinniarluarsimasorsuartut immitsinnut taagoraluarluta eqqaamalaassavarput uagut akissarsiassaqannginnatta aalisartut - piniartut, tunisassiornermik suliaqartut nunattalu aningaasanik isaatitisineranni sulisut isaatitsisimanngippata. Taamaanngippammi taakkua aningaasaataaruttussaapput, akissaqartinneqarnaviaratalu.

    Taamaattumik uanga inoqatima ilinniagaqannginnerat pillugu nikassaallunga allaaserinavianngilakka nalunnginnakku taakkuusut aamma pilersitsisuunermikkut nunatsinni napatitsisut. Taamaannertillu amerlaqisut ilisimanngilaat.

    Illillu Inatsisilerituutut ilinniagaqarnerpit paasisaqarnerulersissinnaagunaraluaraatit maanna tikillugu aningaasaqarnerup qanoq ingerlaneranik paasinnissinnaanerit suli angusimaginanngilaa, tamannali naammagiinnarallaratariaqarpara.

    Oqaatsit eqqarsaatigalugit ataatsimilluunniit ajorineqanngilaq allamiut nunatsinnut suliartornissaat aammalu ajorineqanngilluinnarpoq nunanut allanut ilinniariartortarnissaq, aammattaaq killilersuiniartoqanngilluinnarpoq, allamiullu nunatsinni inooqataanissaannik aasuarlernerunngilluinnarpoq.

    Uanga takorloorsinnaavara qanoq issagaluarnersoq Qallunaat Folketing-iani ilaasortat ilaat piumasaqaateqalissagaluarpata namminneq Pakistan-imiutut imaluunniit Aganistan-imiusut oqalukkumallutik. Tassami maannakkut ilaasortat taamaattut qularutiginngilluinnakkannik oqaasilersuutaarujussuartussaammata. Qallunaallu Folketing-iani sulinerminni allamiut oqaasiinik atuillutik oqaluttarfimmi oqalukkumallissappata qularinnginnakku aamma qallunaat iluminni itigartikutsoorumaaraat.

    Kisiannili maannakkut uagut nammineq oqaatsitta nukittorsarneqarnissaannut aqqutissat ilaat aallartitarput uanga neriuutigilluinnarpara piviusunngortinneqarumaartoq.

    Ikkattumik eqqarsartaaseqartunik oqalussaguit paasilluarsinnaavara. Kisianni aamma innuttaasut piumasaat malillugu qinikkat sulisussaapput. Qinersisartullu qinersinermi tullermi Siumut siuuttoriumanagu kissaatigisimappassuk tamanna ataqqissavarput. Kisiannili maannakkumut takusagut malissagaanni uanga qularpallaanngilanga, Siumut qinersinermi tullermi aqutsisunngoqqissasoq qularnanngilaq.

    Aammalu Kommuneqarfik Sermersooq Inuit Ataqatigiit aquttuuffigisaat aamma ajutooriartuaartoq paasinarsereerpoq. Siumup aqutsisuusimanerani periaatsit suut tamaasa peerlugit suna tamaat allanngortitserniarlugu anguniagaqarnermikkut Kommuneqarfik Sermersooq imminut ajutooriartuaartoq paasinarsimmat. Tassani aamma Siumut aqutsisunngoqqissasoq ilimanarsiartuaaqqilerpoq.

    Allat misiliipput, paasinarlutilli aqutsisinnaanerat qanoq killeqartigisoq. Siumup aqutsisuusimanera ajorineqaqisoq maannakkut paasineqarpoq ajortuunngilluinnarsimasoq. Taamaattumik suli isumalluarpunga tulliani Siumut aallaqqissagatta :-)

    SvarSlet
  20. Morten: Eqi....

    SvarSlet
  21. Morten Siegstad19 februar, 2010 09:09

    Lena: Eqi avani Ilulissat eqqaaniippoq.

    Aamma akissutissaaruttut akissut taanna atorniartaramikku sooq pinerpoq. Uffalu Ilulissat eqqaanut tunngasumik oqaluuserisaqanngitsugut. :) hi hi hi

    SvarSlet
  22. Aksissutissaaruttoqanngilluainnarpoq. Inuit tusaajumanngitsut - paasinnissinnaangutsut piffissaajaatigissallugik pisariaqannginnami. Ingen grund til at spilde tiden med at tale med fanatiske fundamentalister, der i den grad er så hjernevasket at de ikke kan forstå andre menneskers synspunkter og som hører underlige lyder og lægger ord i munden på folk. Waste of time.

    Taqaarunnaq. Eqi.

    SvarSlet
  23. Må vi lige bede om kammertonen allesammen! Jeg har den totale magt herinde, så hvis I ikke kan tale pænt til hinanden og debattere i en sober tone, må jeg se mig nødsaget til at slette jeres kommentarer.. desværre. Hvis I vil kaste med mudder, må I sende hinanden jeres email-adresser, så I kan svine hianden til uden at jeg skal se på jeres griseri. Jeg mener, at jeg lagde op til en debat, så hold jer venligst til emnet eller forlad debatten ;-)

    SvarSlet
  24. Kiamita Ilulissat eqqaa pimmagu.
    Illinnguaruna eqianarpallaaqigavit qinngavit nuuinnaa tikillugu takunnissinnaagavit pigikkit.

    Morten: Du er total afsporet fra det Dorthe skriver om. Åben dine øjne, ilaa?
    Hvis du prøvede at tænke lidt hårdere, så kan det være du kan huske at vi to gik i paralelklasse. Der var ingen krav til os der gik i dansk klasse, at vi skulle lære grønlandsk, Svend og jeg måtte faktsik selv (med møje og besvær) melde os til en grønlandsk eksamen.
    Af ht. ovenstående, synes jeg ikke man kan begynde at kræve at vi allesammen skal til at tale flydende grønlandsk her og nu. Det må vente til vi (der gik i dansksprogede klasser) er døde og borte.

    Dudi, du har hel ret. Hjernevask går jo ud på, at man fortæller en person det samme og det samme hele tiden, med tiden vil personen så begynde at tro, at det vedkommende får fortalt er rigtigt. Jeg er ret sikker på at det der er sket med ovenstående. Hans opførsel præger ihvertfald mistænkelig meget præg af det, og har også en tendens til at gentage sig selv hele tiden.

    God weekend ;o)

    SvarSlet
  25. Morten Siegstad21 februar, 2010 14:25

    Lena: Ataasinnguamilluunniit pinngitsaaliniartoqanngilluinnarpoq kikkut tamarmik kalaallisut oqalunnissaannik. Illit kalaallisut oqalussinnaalluartutit nalunngiarput, aamma allat piumassuseqarunik oqaatitsinnik ilinniarsinnaapput.

    Uani oqaluuserisarput tassatuaavoq INATISARTUNUT QINIGAASSAGAANNI OQALUTTARFIMMIIK OQAATSITTA ATORNEQARNISSAAT.

    Kikkut tamarmik Inatsisartunut ilaasortanngorsinnaanngillat. Inatsisartunulli ilaasortanngorusulluni eqqarsalersimagaanni, taava ilisimasariaqarpoq Inatisartut oqaluttarfiat nunami maani oqaatsit pingaarnersaannik atuilluni ingerlanneqassammat.

    Atuarfimmi Qallunaatut atuartitsineq oqaluuserineqanngilaq. Allaffissornermi qallunaatut oqaatsinik atuineq oqaluuserineqanngilaq. Nakorsat qallunaatut (allamiutullu) oqaaseqartut oqaluuserineqanngillat.

    TAAMAALLAAT INATSISARTUT OQALUTTARFIANNIIK OQAATSIT PINGAARNERSAAT ATORNEQAANNARNISSAAT OQARIARTUUTAAVOQ.

    Sunaana taamak annernartigisoq Kalaallisut oqaatsitta piumasaqaatigineqannissaanut????

    Ukiorpassuarni sumut tamanut qallunaat oqaasii piumasaqaataajuarnikuusut, sulilu piumasaqaataajuartut, ingerlatsinermilu annertoorujussuarmik piumasaqaataasut, maannakkut KALAALLIT NUNATSINNI KALAALLISUT piumasaqaateqarnissaq ajornartorsiutaassava???

    Ilumut Lena toqunissaa utaqqeqqaarneqassava?? Qallunaatummi allamiutullu oqaluttut nungunnavianngillat, aamma ikilinissaat ilimananngillat. Soorlu Namminersorneq eqqunneqarnialermat akerlerineqarpoq siusippallaaqimmanngooq, nunattalugooq akissaqartinngimmagu. Taavami qaqugu piffissanngussava??

    Nunani suugaluartuniluunniit piumasaqaatit annertusineqaraangata, innuttaasut naleqqussartarput. Tamanna aamma ajornartorsiutitut isigineqartariaqanngilaq.

    Qallunaat Folketing-ianni Pakistan-imiutut oqalukkumallutik saqqummertalerpata, uanga qularinngilluaasaqaara aamma naammagittaalliortut ikittuunavianngillat.

    Ukiorpasuarni ileqquuvallaalerpoq avataaniit tikittut nunatsinnut pigaangamik inuit tikitatik imminerminnut naleqqussaqqullugit piumaffiginnittuarnerat. Killormoortumik eqqarsartariaqarput. Inuit taakkua nunamut tikitaminnut naleqqussartussaapput, nunami tikitaminni pissutsit malittariaqartussaavaat. Uagut allamiunut naleqqussaannarniarutta Kulturi uagut nammineq pigisarput annaagaluttuinnagarput tammartussaavoq.

    SvarSlet
  26. Moortat, soorlu eqianarsileraluttuinnartutit, allatakkami paasisimaarpalaanngilluinnarpatit. Akissanerlutit akissannginnerlutilluunniit...

    Paasisimanngilat inatisartut oqaluttarfianinngaaniit qallunaat oqaasii mattutissagutsigit aamma kalaalerpassuit mattutissagigut. Uanga imminut pinngilanga, nunaqqatikka tamarmik pivakka, imaanngilaq: Uanga ajunngikkuma ajunngilaq (taannaana siumukkormiukt eqqarsartariaasiat)
    Aperilaarlakkit taava: Ataatagami (taamaaqataalu) inuiaqatigiinniit piumaffigeqarnikuunngitsoq kalaallisut ilikkassasoq qineqqusaarsinnaanngilaq, massa maani nunatsinniinnikuusoq ilinniit sivisunerusumik?!?
    Tusilartummi?
    Oqajuitsummi?
    Misilitsittalissappat kalaallisut pisinnaasai naammassanersut?

    Uanga inuiaqatigiinniit piumaffigineqarnikuunngilanga kalaallisut ilikkassasunga, sooq taava ukiukka imaasereersullu aatsaat piumaffigineqalissaanga. Nalunavianngilat aamma oqaatsinik ilinniarneq meeraanermi ajornannginnerusoq, aamma imaanngilaq kikkut tamarmik ilikkarsinnaasut. Soorlu aamma kikkut tamarmik allanneq atuarnerlu imaasiallaannaq ilikkarnavianngitsut, inuit tamatta assigiinngitsuuvugut; ilai kisitsisinut poqernerit, ilai oqaatsinut, ilai assatik atorlugit pikkorinnerusut.
    Du kommer sikkert med et eller andet åndsvagt svar, men du kan sparre dig ulejligheden. For som Dudi rigtig nok siger: At der ingen grund er til at spilde tiden med at tale med fanatiske fundamentalister, der i den grad er så hjernevasket at de ikke kan forstå andre menneskers synspunkter og som hører underlige lyde og lægger ord i munden på folk. Waste of time.

    SvarSlet
  27. Morten Siegstad22 februar, 2010 21:35

    Lena: Oqalliseqateqarneq eqiageqigukku taava sussa oqalliseqataanak pinngitsaalineqanngilatit.

    Ilumoorluinnarputit, tamatta assigiinngitsunik piginnaasaqarpugut. Soorlu uanga ilinniartitsisunngornissannut piginnaasakka aamma naammakkunanngitsut, Inatsisilerituunngorniarnissannut aamma piginnaasakka naammaqqajanngillat. Allatigulli piginnaasaqarpunga maannamut atorluartakkannik, inunnullu tunniussinnaasartakkannik.

    Tamatta assigiinngitsuuvugut, tamannalu peqqutigalugu nunami maani tunniussassaqarpugut assigiinngitsunik. Soorlu aamma inuit ilaat Inatsisartuni ilaasortanngorsinnaanissaminnut piukkunnanngilluinnartut, piginnaasaqaratillu ilisimasaat sulisinnaassusiat allatigullu tunniussisinnaanerat killeqaqimmat. Taamaakkattalu qinersisarpugut inuit piukkunatagut qinertarlutigit.

    Inuit ilaat Oqaatitsinnik atuisinnaanngitsut Inatsisartunngorusussinnaallutik sassartartut ikittumineerarsuupput, isumaqarpungalu uippalliutigalugulu puussaarutigissallugu pisariaqanngilluinnartoq. Inuiaqatigiinni piumasaqaatinut allanut ilanngutiinnassallugu ajornartorsiutaava??

    Nunatsinni utaqqeqqaassavagut utoqqaat uagutsinniik sivisunermik nunatsinniinnikut piumassuseqannginnertik, imaluunniit periarfissaminnik atuisimannginnertik peqqutigalugu maani nunami inuunerminni innuttaasunut naleqqussarsimanngimmata toqutseeqqaassallugit.

    Uanga utaqqeqqaarneqarnavianngilanga tuluttut pikkorippallaanngitsunga aatsitassarsiornermi oqaatsit pingaarnerpaat nunatta ikaarsaarfigigaluttualerpagit. Aamma utaqqineqarnavianngilanga nunatsinni ilinniarluarsimasunik piumasaqaleriartuaartoqalerpat.

    Inuit utaqqeqqaartarniarutsigit kingusinaarlutalu kultur-itsinni eriagisassatta annersaat annaajartuaalissavagut. Ungaserujussuanngitsumilu annaassallutigit.

    Taamaammat piumasaqaatissatsinnik aallarnisaasariaqarpugut. Uagullu nammineq ineriartornermut malinnaasinnaanngikkutta nammineq pisussuutigisussaavarput.

    Soorlu taalliortut ilaat taamak allattoq: "Silarput unigani ingerlagami, malersorlugu pinianngitsuni nukillaarutaalerumaarpoq"

    Maliinnaniaritsi nukillaartinneqassanngikkussi. Malinnaanngikkussi qimataassaasi.

    SvarSlet
  28. *OMG* Morten du er sgu da racist, amiilaarn'...

    Det du siger er: Kan man ikke grønlandsk, kan man heller ikke bidrage med noget i dette land?

    Ikke grønlandsktalende grønlændere kan så heller ikke få lov til at stemme hvis det står til dig?

    Jeg gider godt at debattere, men ikke mere med dig, det er ikke en kontruktiv debat.

    SvarSlet
  29. Så lukker debatten her.
    Det er min blog og debatten har taget en drejning som jeg ikke vil lægge navn til.
    I må desværre finde et andet sted at debattere. I kunne måske sende mails til hinanden? Eller blive "venner" på facebook, hvor der er mulighed for at chatte?

    Fra nu af vil alle debatindlæg til dette indlæg blive slettet.
    Sorry.

    SvarSlet
  30. Og forøvrigt tak for jeres mange synspunkter og kommentarer. Hav en god dag allesammen

    SvarSlet
  31. Morten: Det er min blog og jeg vælger, hvad jeg vil lægge navn til. Jeg takkede høfligt og venligt for alle jeres kommentarer- også for din og så vil jeg gerne bede dig og de andre respekterer, at dette ikke er et forum, der orker at lægge hus til mere snak. Jeg er ikke konfliktsky, for ellers havde jeg ikke lagt op til debat.. jeg ved bare hvornår jeg skal stoppe og det ved du tilsyneladende ikke? Jeg har lukket debatten, så vær venlig at respektere dette og som sagt; kan I fortsætte et andet sted?!!!!!!! (og jeg gentager: Jeg sletter alle andre end mine egne kommentarer i dette indlæg)

    SvarSlet
  32. Og for en ordens skyld, Morten.. jeg sletter også alle andres kommentarer fra nu af.. ligesom med dit. HUSK Det er min blog og det står dig frit for at lave en selv. DEt er gratis og det er nemt. Hav en god dag

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding