Livstegn
Der bliver løbet stærkt for tiden.
Og jeg løber alene afsted, for Jan har siden i mandags løbet rundt på Sjælland med nogle elever og det skal han fortsætte med lidt endnu.
Der har været møder hver aften i denne uge både som forældre, som lærer og i bestyrelse.
Der skal fodres hunde og børn, samtidig med at de daglige pligter og gøremål også skal nåes.
De bliver skam nået, men så heller ikke mere end det, for jeg trækker stadig afsted med energi-underskuddet fra sidste uge, hvor influenzaen hærgede, men jeg har dog nået at strikke min Hvirvelstrøm næsten færdig.
Jeg mangler lidt under 10 cm, men mangler så også garn.
Sådan Noget Skidt!
Det er også skidt, at jeg har lukket øjnene for den fejl, som jeg har lavet i indtagningerne på det andet ærme, så nu trævler jeg op og håber, at garnet bliver strukket ved at blive brugt to gange og så strikker jeg langsomt indtil jeg har fundet på en løsning på det manglende garn.
Som om.
Kan du se min fejl? Dum fejl, som jeg burde have rettet allerede ved den første pind, men jeg håbede jo, at det ikke var til at se.
Skulle du ligge inde med en kvart til en halv nøgle af Isagers højlandsgarn i farven damask (parti nr 40685) er jeg køber, og betaler både for garn og porto. 
Måske fordi jeg ytrede min mening, som ikke var positiv, om den?
Af een eller anden spøjs grund fik jeg ikke sagt NEJ tydeligt nok.
Nu er jeg igang med at lave en ny. Den er overhovedet ikke færdig endnu og faktisk ikke engang officiel.
Jeg klokker rundt i den, fumler og famler og det går alt for langsomt.
Jeg kan konstatere, at indlæringshastigheden falder propertionalt med min alder.
Jeg har aldrig prøvet det før og ikke engang noget, der ligner.
Det går fremad, men langsomt.
Inden jul vil jeg gerne være færdig- helt færdig!
Jeg er utilfreds med lærerbillederne, så jeg er igang med at tage nogle nye, og jeg kan jo starte med mig selv: 
V O R H E R R E B E V A R E O S!
Klap klap klap. Det er godt du trævler op, de andet er altså simpelthen alt for tydeligt og du vil gå og kikke på det hver evig eneste gang du har den på.
SvarSletHmmm det var altså ikke helt fair, at fortælle mig, hvor utilfreds jeg ville blive... bare fordi du kender mig. I trods vil jeg først trævle op i morgen :-)
SvarSletDet med strikketøj er ikke liiige mig, derimod synes jeg, at det er rigtig rigtig flot billede af dig selv. Blev stolt af, at du er min datter.:))
SvarSletKh mor
Hmmm - du må vist hellere lave den side tosproget. Og sørg for at dine kolegaer får et mildt og ungt udseende på dine billeder. Så skal det nok gå. Faren er så at det halve Sissimut kommer og vil portrætfotograferes af dig - - -
SvarSletDu er jo min mor, og enhver mor synes jo bedst om sine børn (enhver so synes bedst om sine grise)
SvarSletTaxastrikker, siden kommer på to-sprog, men det med at forynge mine kollegaer... øh..
Der er faktisk en rigtig god portrætfotograf her i byen, så jeg henviser bare til dem til hende :-)
Du är jättefin på bilden!!
SvarSletTak Annela. Det er nok een selv, der er mest kritisk.
SvarSlet