mandag den 29. oktober 2007

Så du røgen??

I morges måtte jeg trave den tunge gang op til tandlægen. Ikke at jeg har tandlæge-skræk eller at jeg har noget imod min tandlæge personligt..Faktisk er han knusende dygtig til sit fag og derudover er han også en god politiker, der har sine meningers mod! Mine tænder har også bemærket at det er mange fødselsdage siden jeg tabte mine mælketænder og nu er de allerede kommet i reparationsalderen. At mine skridt forsvandt tungt ned i det bløde underlag, var mere fordi jeg har svært ved at skjule for ham ,at jeg ryger lidt i smug, især når jeg er ude og sejle, hvilket jeg jo gør rimeligt tit. Det kan ikke skjules, skulle jeg hilse at sige, og dine tænder forfalder, bliver skrøbelige og tappes for kalk. ØV! Han fortalte længe og inderligt om alle tobakkens skadelige virkninger for både dit helbred og udseende, da jeg skulle have en krone for 2 år siden, så jeg endte med at holde op...Men ingen løftede pegefingre idag, kun min egen, og den stritter endda så meget i forvejen. Hmm, nu håber jeg at den flækkede, revnede tand holder stand med sit nye fyld, så jeg ikke behøver at åbne munden i den sammenhæng foreløbig, og slet ikke for ham. Det har været en lang dag, og den er ikke slut endnu. Pigerne er til træning, Jan til badminton og lige inden de kommer, går jeg til aftenskole.. De har lovet at vente med at gå i seng, så jeg kan se dem i dag. (jeg gik inden de stod op og så har den stået på arbejde, undervisning, tandlæge, møde og forældremøde og og og og ....) Forhåbentligt er det noget at skrive om, når jeg kommer hjem fra aftenskole (bestille materialer til filtekursus, jubiiiii, imorgen skal jeg spinde uld fra kl 19.00-21.30)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.