Strikkeudfordring

 Min yngste søster havde fødselsdag i søndags. 

Hun fyldte 52 år.

Hun valgte ikke at fejre sin fødselsdag og ville hellere bruge sin dag udenfor, så vi kørte en tur ud i fjorden, hvor vi spiste lidt medbragt mad, drak kaffe og te og nød solen.

Det blev en god dag, hvor vi kom i zen og ro. 

Jeg var ikke 100% rask, men heller ikke syg nok til at ignorere det gode vejr. 

Jeg døjer stadig med ingen energi, træthed, ømme muskler, ru hals, hovedpine og en svag feber, som kommer og går, og det krydret med en til tider urolig mave. (der er vist mange, som har det på samme måde, så jeg formoder, at det er en virus, der er i omløb)

Jan  måtte desværre blive hjemme for hans håndled er ikke helt groet sammen endnu. 

Han har ikke ondt som sådan og når han holder den i ro går det nogenlunde. 

Han var på sygehuset i går, hvor han fik den røntgenfotograferet og helingsprocessen går planmæssigt og fint, men han passer på, så derfor valgte han også at blive hjemme i søndags.

Dagen forinden gav jeg min søster en strikket cardigan. 

Hun strikker ikke selv, men det gør både min mellemste søster og jeg jo, så hun bliver ikke snydt og hun ved, at hun har carte de blance med hensyn til strik. 

Jeg har strikket en Dagmar jacket til mig selv i original garnet og jeg er selv så glad for den, både at have den på og at strikke den, og spurgte hende derfor, om ikke også jeg skulle strikke en til hende.

Det ville hun ikke modsætte sig, så jeg fattede opskrift og garn een gang til og fik den strikket til hende, så den kunne afleveres til hende på hendes fødseldag. 

Jeg gjorde mig ekstra umage for at undgå småfejl, men jeg fik vist alligevel strikket ærmerne lovligt lange. Det kan der jo heldigvis rodes bod på, hvis hun ønsker det senere.

Der er nogen opskrifter som er lidt sværere at komme godt afsted med. 

Jeg har endnu engang kastet mig over denne baret. 

Ikke fordi jeg vil begynde at gå med baret eller for den sags skyld hue (det gør jeg sjældent), men mønster og udformningen er udfordrende for mig og jeg vil så gerne kunne krydse den af på min egen lille strikkeliste, så jeg starter lige forfra for 117 gang og forsøger at komme i  mål.

Selvom strik skal være fornøjeligt, hyggeligt og sjovt, må det også gerne udfordre hjernen engang i mellem, -være en form for hjernetræning når nu sudoku ikke fanger min interesse.