Smuk aftensmad

Til aften fik vi smuk aftensmad,

som til og med smagte godt.

 

Jeg filetterede nogle ørreder af dem, som Jan fangede i sidste måned og stegte dem meget sprøde på en glohed stegepande.

Dét var godt.

 

 

I går eftermiddags havde Lena bagt chokolademuffins og vi var alle inviteret ud for at smage. Måske har jeg fortalt det før, måske har jeg ikke, men Lena og Johannes bor ved vandkanten og med udsigt til havnen og mens jeg stod og kikkede ud af deres stuevindue kunne jeg pludseligt se blåst fra en hval og så fik jeg travlt med at finde kameraet frem.

Det er ikke første gang at jeg ser en hval.. langt fra, men det er altså ikke hver dag, at de klør deres ryg på den nye atlant-kaj, tager en æresrunde i havnebassinet og svømmer ud igen.

Maluka-sjal

Mens jeg ventede på at min cardigan skulle blive tør og jeg kunne sy knapper i, strikkede jeg i går et Maluka-sjal.

Garnet fik jeg i sommer af Susanne for en lille ubetydelig tjeneste, som jeg gjorde hende.

Jeg er jo svært tilfreds, for det er det vildeste luksusgarn, som hun selv har spundet af angora og cashmere og farvet med valnød.

Opskriften fik jeg også af Susanne.

Sjalet er en lille, lækker sag, som ikke fylder alverden og som er lige akkurat nok til at slynge om halsen eller lægge over skuldrene og det mit tredie og ikke det sidste sjal i det design

Jeg strikkede blondekanten med en tråd af det lækre garn og strikkede den glatte del med to tråde; jeg ville spare lidt på garnet og have nok til et par håndledsvarmere senere.

Jeg hæklede en musetakke-kant på afslutningen,

 

så den ikke er så lige og så den ser mere afsluttet ud og jeg synes at det er flottere og giver det ekstra, som gør at jeg synes at sjalet ser mere færdigt ud.

Jeg har brugt 80 gram af det lækre garn, som jeg fik af Susanne, så der er akkurat nok til et par håndledsvarmere senere på året. Hvor heldig må man have lov at være!?

 

Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig for, hvad mit næste projekt skal være.. der er mange ting at vælge imellem og den ene ting er mere spændende end den anden, så mens jeg tænker, strikker jeg et Maluka-sjal mere i noget helt andet garn (rester)

Ugen, som gik

Både tirsdag og torsdag var jeg ude og sejle.
Det var det rene balsam for sjælen og noget, som den trængte mere til end noget som helst andet.
Tirsdag tog jeg ud alene, men Jan stødte til senere og så kunne vi sidde i jollen og nyde det spejlblanke hav sammen, stilheden, udsigten

og hinandens selskab.

Jeg kiggede efter sæler og der var såmænd også et par stykker, som dog aldrig rigtig kom på skudhold.

På et tidspunkt, senere på eftermiddagen/tidligt på aftenen, talte jeg 18 andre både og det lød som 3. verdenskrig var brudt ud, så vi vendte jollen mod byen igen og sejlede hjem



I onsdags kom mine forældre hjem fra deres næsten 2½ måneder lange ophold i Danmark og da jeg efter arbejdstid tog op til dem, for at hilse dem velkommen, hang der allerede vasketøj i solskinnet.

Min yngste søster og hendes familie er også flyttet fra Ålborg til Nuuk og jeg håber og krydser fingre for, at de inden længe rykker videre til Sisimiut, for det er altså dejligere, når familien er indenfor rækkevidde.


I efteråret, efter at især mine forældre har sejlet i den store båd meget af sensommeren, da den store båd blev taget op og sat på land og blev den sat udenfor mine forældres hus, hvor der er bedre plads.

Der stod den godt.


Min far, som godt kan lide at gå og ordne og reparere, kravlede op i båden tidligt på vinteren, inspecerede og inden længe hed det “vores båd”, hvor det før var “Jans båd” og lidt før sommerferien blev det slet og ret “min båd”.
Altså min fars…
Min far har gjort den så fint i stand og Jan og jeg sejler jo i min lillebitte jolle, hvor der akkurat er plads til os.
Vi har ikke brug for mere, for vores teenage-piger, er i en alder, hvor det er sjovere at befinde sig indenfor rækkevidde af internet og mobildækningsområder.
De er til teenage-liv og rindende vand, ordnede, civiliserede forhold, hvor der kan spilles musik og hvor der kan afspilles dvd-er.
Det er der ikke meget af i vores hytte og slet ikke i hverken jolle eller båd, så Jan og jeg nøjes med jollen, når vi skal ud og sejle.
Min far kan lide at ordne og reparere og skal der sejles, skal det helst foregå i noget som er større end det baby-badekar påsat påhængsmotor, som Jan og jeg kryber i, når vi skal på havet, så det passer os faktisk mere end fint, at mine forældre orker og gider at sejle rundt i den store, solide båd, hvor der skal afsættes tid og lyst til at sejle fra punkt A til B.
Båden blev søsat i fredags og for en gangs skyld holdt jeg nerverne nogenlunde så meget i ro, at jeg kunne overvære søsætningen, som i min verden er nervepirrende og en smule farligt at se på.
Min fantasi kører på højtryk og ender med at køre fuldstændigt ud af kontrol, når jeg ser båden hænge et par meter over jorden i stropperne

og med stævnen faretruende skævt og hver gang undrer og overrasker det mig, at det går godt.

Om aftenen tog Jan sin far og veninden med ud og se på hvaler.

Jeg drønede glad afsted i jollen så langt mod vest som jeg orkede og tilbage igen, mens jeg nød havluften, friheden og solen, som sank i havet inden jeg sejlede hjem igen.

Vejrudsigten holdt os hjemme i dag (fredag), så jeg kunne heldigvis færdiggøre min grønne cardigan, som nu ligger og tørrer, mens jeg utålmodigt venter; for jeg er spændt på om den passer og om farven klæder mig.. i morgen skal der sys knapper i.. knapper, som jeg faktisk ikke er helt tilfreds med, men i morgen.. I morgen kan jeg se om jeg er tilfreds.
Tilfreds er jeg dog med, at jeg har været ude hele to gange i denne uge og nyde havet, havluften og følelsen af uendeligheden ud til horisonten både udenpå og indeni.
Hverdagen er ved at indfinde sig.. det generer ikke mig, for jeg har generelt en god hverdag.
Efteråret er også ved at indfinde sig og det betyder, at sommeren er slut.
Solen viger igen for nattemørket og midnatssolen er pakket væk.
Den varme sommerluft får tilsat flere og flere skarpe efterårstoner med et snert af skarpt.
Dét kan godt genere mig lidt, men så må efteråret nydes desto mere.
I morgen er det søndag.
Der er lovet regn og hurtige vinde, så der bliver rig mulighed for at sidde inde og nyde kaffen og hjemmet.
Hav en god dag.

Successer, gå-ben og snert af kommende efterår

Den sidste uges tid har jeg været frivillig fodgænger.

Bilen er lånt ud og det giver mulighed for at nyde de første strejf af efterårets lidt skarpe luft om morgenen.

Morgen-sløvheden bliver gået rask væk på min vej til arbejdet, men i morges stoppede jeg op og nød de blanke søer på vejen, solens stråler, som dansede sig varme i Spejdersøen

og ænderne, der stadig lå med næbbet gemt under den ene vinge.

Jeg nød også at kunne sige godmorgen til alle på min vej og dem, som svarede med et  ønske om en god morgen til mig også.

I morges, da jeg stoppede op, hev jeg Jans lommekamera op af tasken (øøh, det har vel efterhånden fast plads i min taske) og forsøgte at indfange den skarpe, friske august-luft med det lille Canonkamera.

 

De første to timer skulle eleverne enten cykle, svømme eller gå en tur rundt om Spejdersøen og jeg havde ansvaret for gåturen.

Der var kun een elev, som skulle gå turen rundt om den blanke sø sammen med mig og han gik så langsomt, at jeg kunne nå at fotografere lidt, mens jeg ventede på at han fik mig indhentet og vi fik snakket om alt mellem himmel og jord.

 

De sidste to dage har vi haft emnedage om mobning.

Faktisk har, ikke bare vores afdeling, men hele skolen, beskæftiget sig med det alvorlige emne, mobning, og min kollega og jeg skulle stå for spørgeskema-udfyldningen.

Den tid, der var afsat til at udfylde skemaerne gav mulighed for at jeg brugte en smule tid på åndedrætsøvelser, afslapning efterfulgt af farvelægning af Mandala-er for og med eleverne.

 

Selvom der er 8 drenge ud af 10 elever på vores forskellige hold, var der ikke så meget som et strejf af beklagelse over at skulle male, tværtimod og jeg har lovet at de må male deres mandaler færdige en af de allernærmeste dage.

Hvis du har fået lyst til at prøve at farvelægge en Mandala-tegning selv, kan du finde nogle her til download.

Jeg plejer at sætte noget stille musik til, som akkurat anes som beroligende baggrunds-lyd-kulisse.

 

Lykken er..

Kender du ugebladet Søndag?

Der er altid den der tegning med “Lykken er…”

 

I går, da jeg fik fri fra arbejdet, inviterede Jan mig ned på byens nye café,

hvor han gav iskaffe.

 

Dén iskaffe burde ganske enkelt forbydes lov, for den er afhængighedsskabende i samme grad som hårde stoffer og strik.

Den smager så forbandet godt og jeg kunne med lethed og helt uden besvær bælle de første 3 krus i mig uden at blinke, men jeg har indtil videre taget den stykvis.

Vi sad og nød tosomheden, friheden og hinanden i et kort øjeblik, inden pligterne igen kaldte og brød fortryllelsen.

Kommer du til byen engang, burde du smutte ned og smage den iskaffe og jeg er ret så sikker på, at du vil give mig ret i, at den er ikke mindre end god.

Lykken var for mig i går at sidde og nyde den gode iskaffe uden at skele til den samvittighed, som råbte op om kalorier og manglende vægttab i selskab med min livsledsager i et kort, stille og næsten ubevogtet øjeblik.

Hvad er lykken for dig??

Kød i fryseren

Jan tog afsted i lørdag aften sammen med Lenas mand og sin bror,

gik på rensdyrjagt søndag formiddag

 

og kom hjem akkurat til aftensmaden, som bestod af nyfanget, kogt torsk, som jeg havde været ude og fange om dagen.

Nu har vi en smule mere rensdyrkød i fryseren, som også skal fyldes med torsk og lidt senere på efteråret med friske laks, som vi kan købe på brættet.

Jeg holder meget af tanken, at vi stort set kun spiser det, som vi selv har fanget og meget sjældent køber kød eller fisk; så ved jeg, at dyret ikke har lidt overlast ved at have været spærret inde under trange, uhumske forhold i sin levetid og at det har levet frit ude i naturen og spist føde, som ikke har været dyrket med medicin, pesticider og andet skrald.

Jeg kan jo selvfølgeligt ikke styre, hvad der ligger i luften eller i havet i og omkring, hvor dyret har levet, men det har været et frit væsen.

Overstået og færdig

Nå, men selvom vejret indimellem forsøgte at skræmme feststemningen ud af os ved at sende både regn, hagl og kulde ned over os, blev skolens 40 års jubilæumsdag nu meget vellykket alligevel.

Det føles lang tid at arbejde fra kl 10-17 på en lørdag, men mon ikke lidt søvn under min gode dyne vil gøre underværker?

I aften kørte jeg Jan ned til båden, så han kunne komme afsted på jagt og på vej hjem igen, blev jeg optaget af at kigge lidt dybere ned i småtingene.

Min computer er gået ned hele 3 gange i aften, så det kunne jeg så også underholde mig med, hidse mig op over og udmatte mig selv med, så lige om lidt, når jeg trunter ind i min seng, garanterer jeg at jeg vil sove.

 

Og nåe jo, så var der lige et par unger mere på mit fotokort, der fangede mit øje.

 

Rå fest

Skolen skal i dag fejre sin 40 års fødselsdag.

Officielt har skolen fødselsdag d. 1 sept. men pga andre arrangementer i byen i den weekend, har skolebestyrelsen vedtaget at fejringen skal foregå i dag.

Fejringen skal foregå udendørs med kaffe, grill og musik og det kunne have været hyggeligt , hvis vejret var godt, men lige akkurat i dag er det råt, koldt og klamt.

 

Den første sne er faldet på toppen af Nasaasaaq.

 

I nat blæste der en solid kuling og der faldt regn i mængder, som ville have været mere passende at sende efter os fordelt over en hel sommermåned, så sortebær og blåbær kunne have fået lidt vand

NÅ! Men sneen smelter jo igen og solen kigger ned til os i løbet af dagen, siger dem, som har forstand og jeg har tykke trøjer at tage med på arbejde og varme sko og i morgen er det hele overstået.

Hav en god, varm lørdag