mandag den 8. oktober 2012

Viva la vive.. eller noget i den stil

I sidste uge blev jeg færdig med min Viva.

Jeg fik jo strikkekittet af Hanne og Klaus. En meget, meget fin gave og har virkelig nydt at strikke den.

Jeg strikkede kun 6 mønster-rapporter, hvor opskriften sagde 7, men jeg kunne se, at den ville blive for lang til mig, hvis jeg gjorde den længere.

Jeg er ikke så forfærdelig høj (167cm) og jeg synes selv, at længden er meget passende til mig.

Farven er lime-grøn og er ualmindelig frisk. Billederne yder slet ikke farven retfærdighed.

Der er stadig nogle nøgler til overs og jeg har nogle planer med dem, men jeg skal lige tænke færdig.

grøn

ny

viva

Når der er vejr til det, vil jeg hellere fotografere udenfor, for der er ikke rigtig nogen steder hjemme, hvor strikket ville komme til retfærdighed og da vi alligevel var ude og køre, stoppede vi, hvor vi også havde skattejagt for et par weekender siden. Jeg ved ikke, om det er vores gamle bilspor? Højst sandsynligt ikke, men sjove var sporene dog alligevel:

hjulspor

spor

Vi var faktisk ude og køre en del gange i går, for der blæste en strid østenvind og så ligger Jans båd meget udsat, men den lå fint i modsætning til nogle andre både, som drev lige akkurat nok til at ligge og banke op ad nogle andre både.

Denne båd lå dog bare og vippede grundigt.

østenvind

Ravnene var ude og lufte vingerne.

Jeg tænker, hver gang det blæser, hvorfor de ravne og for den sags skyld også mågerne mon absolut skal ud og svæve i blæsevejret.

Hvis jeg var ravn eller måge, ville jeg sætte mig et sted i læ og vente på, at vinden lagde sig.

ravn

Men især ravnene ser nu ud til at nyde det og viser deres færdigheder udi flyvningens kunst og dygtige er de.

 

I går var også dagen, nej faktisk rettere aftenen, hvor Jan satte den “lampe” op, som jeg har lavet til Olsen.

flaskelampe

Billedet er dårligt, men du kan nok ane, at det er tre flasker, hvor bunden er taget af og hvor der er isat fatninger.

Pærerne er LED-pærer og nu kan Olsen læse i sine biblioteks-bøger om aftenen, lægge sine puslespil og bygge sine model-skibe, selvom der er mørkt.

Jo, jo skam.

Olsen trives i bedste velgående, men i disse dage er jeg lidt fornærmet på ham.

Han vil kun snakke med Jan og vil overhovedet ikke sludre med mig, når jeg kommer ned til ham. Han vender demonstrativt ryggen til mig og hilser ikke, selvom jeg er nok så flink og høflig overfor ham i modsætning til, når det er Jan.

 

Så kan jeg da heldigvis glæde mig over, at mine blomster stadig står så fint på køkkenbordet

fine

og at det næsten lykkedes mig, at få foreviget noget nordlys i går aftes.

1

20 kommentarer:

  1. Det er en dejlig poncho og den er rigtig flot til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig lækker og jeg er glad for den

      Slet
  2. Din poncho er bare blevet rigtig, rigtig smuk og klæder dig super godt. God beslutning om at forkorte den lidt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke fortrudt, at den er blevet en mønsterbort kortere.

      Slet
  3. Hvor er den blevet flot og længden er helt perfekt!

    SvarSlet
  4. Hvor er du fin i dit nye strik :-) Og nordlysbilledet er da flot. Troede sæsonen var overstået?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nordlys-sæsonen er først lige startet og jeg har læst et sted, at vi kan regne med at se meget nordlys denne vinter

      Slet
  5. Åh den er flot, gad godt strikke, men må vente lidt, det kit er lidt peberet, og jeg skal jo snart til Island :0) nå komme på ønskelisten. Er der nordlys sidst i oktober ? Ville så gerne opleve det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et dyrt kit, men jeg har tænkt mig at strikke den i noget andet garn en dag også.
      Der er kun nordlys om vinteren.. om sommeren kan vi ihvertfald ikke se det, for der er der midnatssol

      Slet
  6. Hvor er den bare flot til dig, skøn farve. Jeg er sikker på, at den bliver et hit for dig :-)

    SvarSlet
  7. wauv hvor er den bare flot,super lækker farve den er strikket i ,så flot til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg har ikke selv valgt farven, men jeg er meget, meget tilfreds med den

      Slet
  8. Den er meget flot til dig, din nye poncho. Godt farve valg, passer også til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk også selv, at den klæder mig

      Slet
  9. Hej Dorthe
    Hvor er den poncho flot. Måske man skulle overveje....
    Hilsen Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Overvejelser koster ikke alverden :-)

      Slet
  10. Meget flot poncho- mon ikke man kan efterlogne det mønster? - - - Altså hvis man gider og der ikke er 117 andre ting der gerne vil strikkes. Prøver lige at google den.

    SvarSlet
    Svar
    1. uuuh, sådan har jeg det også.. der er så mange lækre ting, som skriger på at blive strikket

      Slet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.