Trøste-kage og smertelindring

Det hjælper altid lidt at blive ynket, når man har det skidt og det var lige, hvad Jan gjorde, da han kom hjem på et lynvitit i een af sine pauser på arbejdet, medbringede en flødeskums-kage

 

til humøret og lidt ekstra smertestillende til hovedet.

 

Det hjalp, sammen med den overflod af kærlighed og omsorg, han medbragte og hovedet gør knap så ondt nu, ligesom halsen har haft godt af vicks-ene og gajolerne.

Kroppen er knap så medtaget, men den har så heller intet skulle præstere, andet end at holde overkroppen oprejst i sofaen.

Det eneste gode ved at være hjemme fra arbejdet er, at jeg kan se Americas Funniest homevideos og havde jeg ikke haft så dundrende ondt i hovedet, havde jeg skraldgrinet..

Jeg elsker Americas Funniest Homevideos og jeg kan sidde helt alene og hyle af grin, men det gjorde jeg så ikke lige i dag.

De to ibumetiner og de to pamoler tog toppen af min hovedpine, så livet igen var til at holde ud og så jeg ikke behøvede at tro, at lige om lidt ville hele knoppen eksplodere i et sandt brag og jeg kunne glæde mig over min kaktus, som står i soveværelset fyldt med knopper, som lige om lidt springer ud og gør vindueskarmen værd at kigge lidt på igen.

Jeg kunne også glæde mig over at de afskårne blomster stadig holder hovederne oprejst og hvis udviklingen, eller rettere afviklingen, inde i mit hoved fortsætter, kan jeg også holde mig oprejst og holde hovedet højt igen allerede i morgen.

(Man kan vist godt se, at de ikke er helt nye i vasen, men fine er de da stadigvæk)

 

Indtil da, vil jeg bare sidde og hænge i sofahjørnet og ærgre mig over, at jeg gik glip af den sidste kursusdag og at jeg ikke kommer til kor i aften.

 

P.S.: min flittig Lise er stadig lidt flittig