tirsdag den 1. maj 2012

Inden sengetid

Nååeh jo.. så vil jeg da også lige vise nogle flere billeder.. hvis du ikke har noget imod det?

afslapning

Jan slapper af, nyder livet og slapper en anelse mere af. Der er så stille derude og der er absolut ingenting at nå. Man skal lige øve sig i, at lave ingenting og bare lade tankerne gå i stå helt af sig selv.

Det lyder ikke særligt svært, vel, men det er faktisk ikke så ligetil, hvis man er vant til at køre i højt gear til hverdag, har mange bolde i luften eller bare har mange tanker, som trænger sig på og vil tænkes.

 

opvask

Jeg læste i et dameblad om een eller anden, som syntes, at det faktisk var besværligt at bo på landet. Dét er det måske nok, men det giver en anden tilgang til mange ting, når de er anderledes end det, som vi normalt er vant til.

I hytten er der ikke rindende vand, ej heller elektricitet, w.c eller afløb til spildevandet.

Når der skal vaskes op, – og det skal der jo, skal der hentes en spand rent sne, som tøes op, koges og først da, kan du vaske op.

vi har købt en stor gryde, som står på ovnen og i den står der rent sne, som smelter, bliver til vand, som bliver lunt og som kan bruges til at skylle af i, inden man vasker op.

Så tænker man sig lige om en ekstra gang inden man tager en ren kop til at drikke endnu en kop kaffe af.. kan den man brugte tidligere klare en sjat kaffe mere???

 

pandekagerulning

Når der laves pandekager i en hytte uden el, hvor der så i sagens natur ikke kan opbevares fx. æg, bliver pandekagerne lidt ekstra specielle.

Heldigvis har Maizena pandekage-ryst-selv-med-mælk lige været på tilbud i Brugsen og de har da allerede gjort lykke for os.

 

pibeholder

 

 

Jan har aldrig nogensiden røget, men han drømmer om, at kunne sidde udenfor sin/vores hytte og ryge pibe.

Jeg synes, at det er total ulogisk, når jeg forbander mig selv i det stille, når jeg ryger mine 2-3 grønne look om dagen.

Jeg køber en pakke med 20 stk om ugen.. ofte om fredagen og den holder indtil næste fredag. Jeg burde holde op og synes derfor, at det er en lidt mærkelig drøm som Jan holder sig om at lære, at ryge pibe.

Min far derimod har altid en pibe indenfor rækkevidde.. det er ikke altid at den er tændt, men den er der.

 

udenfor

 

 

Og så slår det mig, at vi kan have alt, hvad vi overhovedet behøver for at være glade og lykkelige indenfor 15 små kvm uden vand, uden el og uden toilet.

Det sætter nogle tanker igang, når man kommer hjem til sine overdådige 214 kvm, som er fyldt op med alskens ting og sager…

 

Som du kan se på ovenstående billeder, har vejret været fanstisk.

Hverken mere eller mindre, men i går aftes så det lidt snusket ud.

Ikke særligt lovende, men sådan er vejret især heroppe.. afvekslende og indimellem uberegneligt:

skyer

 

Og forøvrigt blomstrer kaktussen på skolen stadig som om den blev betalt for det.

Om ikke andet, så har jeg det, at glæde mig til hver morgen.

kaktusblomstring

påskekaktus

3 kommentarer:

  1. Din glæde ved det smukke sted gennemsyrer dine sidste indlæg og gør mig glad på dine vegne. Der ER virkelig helt fantastisk og jeg forstår godt, at du er vild med at komme ud til hytten.

    Hvor dejligt, at det lykkedes at vise din mor det hele :-)

    SvarSlet
  2. Kære Dorthe. At elske livet, det er bare ønsket! - Hvor er det godt med besøg i jeres hytte. - Misundelse? - Nej, glæde over, at I har muligheden for at slappe af, lade hjernen blive sig selv - tænke både små og STORE tanker. Skønne billeder om dejlige mennesker, som falder i med landskabet. - Kærlige tanker herfra. Ebbe og Krista

    SvarSlet
  3. Uuuh Liselotte: Uden, at jeg vidste det, betød det lidt ekstra at skulle vise det frem for min mor og far (sagde kvinden på 46) Det er det mest stille sted i verden og jeg nyder, at være derinde.

    Krista: Jeg sender også dig og dine alle kærlige tanker.. Vi ses lige om lidt

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.