Om og om og om igen

I går tog Sara på arbejde kl 11.30.

Jan og jeg var overladt til hinandens selskab.

Når man, som Jan og jeg, har levet sammen i mange år, – nå, men så da kun 19 år, sættes hverdags-musikken alt for ofte på repeat, kontinuerlig,vane og rutine.

Oftest er jeg den, som finder på, presser for at høre andre toner i hverdagen og som hurtigst bliver træt af vanerne og rutinerne.

Ikke at jeg ikke synes om dem.

Næ, nej!

Jeg holder meget af vaner, rutiner og den daglige trummerum, for den giver også ro og tryghed.

Men jeg kan også godt lide at blive rystet lidt igennem engang imellem, opleve noget andet eller se verden fra en anden vinkel.

Der skal såmænd ikke så meget til at ridse repeat-musikken førend jeg er tilfreds.

 

I går brød Jan rutinen og bød mig på frokost på Sømandshjemmet.

Vi drikker skam tit kaffe dernede om eftermiddagen, men vi spiser meget, meget sjældent deres varme mad, som 99 ud af 100 gange er fed, tung og meget traditionel 70-er mad med brun sovs, hvide kartofler og meget gennemkogt et-eller-andet.

Vi fik nogle friturestegte fiskefiletter og holdt vores fedme vedlige med noget dessert.

 

Vejret var trist og tungt, blæsende og vådt,

så det var rigtigt hyggeligt, da een af vores bekendte satte sig ved vores bord og viste en anden side af verden med sine livs-betragtninger.

Kører du også for tit på rygmarven?