fredag den 1. juli 2011

Velkendt men anderledes

Både igår morges og i morges har jeg kigget hen i retning af, hvor farmor plejede at sidde.

Hun er der jo ikke.

 

Det er dejligt, at være her, men også mærkeligt.

Intet er forandret og så alligevel er alt anderledes.

Haven er stadig fin og velplejet,

fucsia

rødrose

huset rent og hyggeligt, men farmor savnes af mig (og alle andre)

 

Sara har ringet et par gange fra England.

afrejse

Hun har det godt, men synes ikke om maden.

Overhovedet.

Det lyder som om hun har det rigtigt fint og så er jeg jo mere rolig.

 

Vores tur over Sjælland, Fyn og op gennem Jylland gik fuldstændigt planmæssigt.

fyrtårn

 

Vi holdt ind på et par Monarc-er og fik lidt kaffe, når øjnene blev tunge og hovedet træt.

Strakte benene og svingede lidt liv i armene.

snegl

Vi havde ikke travlt og gav os masser af tid.

himmel

I dag var vi en smuttur i Viborg i håb om, at vi kunne få hjælp til vores mobil-telefoner.

Jan og jeg har den samme.

Og de lider af fuldstændig den samme sygdom.

De fryser fast og vil ingenting.

Vil hverken slukke eller tænde, besvare opkald eller noget som helst.

Bortset fra det, har det været en rigtig god mobiltelefon til mig (og Jan) men virker en software-opdatering ikke, må jeg jo ud og investere i en ny. ØV ØV.

Jeg fik renset mit kamera nødtørftigt, men det trænger i virkeligheden til en grundig omgang kogevask, for der sidder skidt og møg på sensoren, som kan ses.. men skal jeg indsende det til rensning i sommerferien, kommer jeg også til at undvære hele ferien og det koster alene i forsendelse 800,-dkk. Så tror jeg at jeg kan leve med den ene plet, som du måske har bemærket nogen gange oppe i højre hjørne?

 

I morgen drager vi til Ålborg.

Op til min søster og hendes drenge.

Vi glæder os til at se dem, være sammen med dem og nyde deres selskab.

Dér bliver vi i et par dage eller 3 og så skal vi til at tænke på Østrig.

Disse dage suger jeg dog til mig af indtryk og andres synsoplevelser.

Alting virker anderledes: Luften, fugten, duften, rytmen, stemningen, temperaturen og de muligheder, der er, når man bare kan starte bilen og finde på noget andet.

Jeg har i den grad trængt til det og når jeg falder i søvn om aftenen drømmer jeg sekvenser af dagen, blandet sammen med den spændende bog, som jeg er igang med.

 

Gid jeg kunne lægge duften af farmors gule rose ud på skærmen.

Det er det eneste gule, som er i haven og den står faktisk udenfor op ad muren og sender dufte i ens retning, når man ankommer.

Jeg elsker bare den duft!!!

gulrose

2 kommentarer:

  1. Hej Dorthe - godt at høre fra dig igen!
    Jeg tror, den gule rose med den fantastiske duft er en Peace-rose. Ikke at jeg har meget forstand på roser - men den ligner fuldstændig den, mine forældre havde, da jeg var barn. Den duftede helt fantastisk, og min mor klippede én af ad gangen og satte i sin høje, slanke vase i stuen. Der var mange blomster og flere slags roser i haven; men Peace-rosen betød noget særligt.
    Kærlig hilsen
    Dorte

    SvarSlet
  2. Tak Dorte. Så ved jeg hvad den hedder. Jeg er vild med duften

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.