Ukomplicerede venskaber

Det er så dejligt at have venner.

Venner, som næsten insisterer på, at vi skal ses.

Vi vil også forfærdeligt gerne og heldigvis var der en dag igår, hvor kalenderen ikke var overtegnet med alt muligt andet.

Der er nogen mennesker, som man uden indledende, lange manøvre falder i hak med og hvor svingningerne imellem stemmer overens.

Det er dejligt.

Snuffis familie bød på lækkerier fra grillen, nyopgravede kartofler, andre gode ting af egen avl og ikke mindst på hyggeligt samvær, der altid er ukompliceret og ligetil.

Dét kan jeg lide!

En gåtur ud i den fine, jyske natur

efter grillmaden og brombærkagen, hvor Snuffis familie ved, hvor der er søde, røde hindbær

og ud i lyngen, hvor der var noget så hjemligt, som sortebær.

 

Underligt, så lidt jeg tænker på “hjemme”.

Tankevækkende lidt.

Det er dejligt med venner og familie, som vil ud og trave lidt, vise omgivelserne frem og som, ligesom os, nyder den friske luft.

Der er kun 1 uge tilbage, inden vi skal hjem og hvis du ikke siger det til nogen, vil jeg tilstå, at jeg slet, slet ikke har lyst.

Jeg har kun lyst til, at sommeren fortsætter i det uendelige med alle de hyggelige, dejlige mennesker, som omgiver mig lige nu.

Jeg har slet, slet ikke lyst til at sætte mig op i flyveren i næste uge og vinke farvel til min store, dejlige pige.

Jeg ville meget hellere blive lige her, i den danske sommer og nyde den indre fred, de mange farver og samværet med de mange dejlige mennesker, som vi kan kalde familie og venner.

Selvom stemmen fortsat er fuldstændig væk og brystkassen er øm, når der hostes,hvad der bliver, især om aftenen i sengen, nyder jeg disse dage i så store mundfulde, at nogen måtte mene, at jeg snart må være mæt.

Jeg har søgt på nettet, ikke for min skyld, men fordi vi skal, af hensyn til Laura, efter hvordan man tilmelder sig folkeregisteret, får sig et sygesikringsbevis og sådanne nogle ting, men ikke fundet det.

Hjemme hos os, har vi hverken sygesikringsbevis eller fast læge.

Når man ankommer til Grønland, går man bare op på kommunen og tilmelder sig folkeregisteret.

Jeg må have fat i min søster og få noget hjælp til Laura..

Et net af dråber.. det er ikke tårer, men det kan det næsten ligeså godt have været. Tårer over, at der er en ende på alt det gode.

I aften skal vi op til min kusine og hendes familie…