En ferie du ikke vil hjem fra

Hvor er det lige, at de askeskyer er henne, når man har brug for dem?

Sidste dag ved Limfjorden

I går formiddags kørte Jan og Laura afsted for at finde en cykel til Laura.

Det skal man have, når man skal på efterskole.

Jeg fik over nettet, vistnok, købt et mobiltelefon-abonnement til rimelig pris til hende og så gik jeg en tur ud i haven for at nyde.

 

Lena, Dudi og jeg havde sat hinanden stævne på Rønbjerg, hvor vi på skift fik ansigtsbehandling, ansigtsmassage og blev kigget efter i de beskidte ansigstporrer.

Vores bedre halvdele tog sig af hinanden og børnene i badelandet.

Dudis drenge (også den allerældste) var i vandet fra kl ca 11.00 til kl. ca 18.30, så de fik virkeligt noget vand for pengene.

 

Hygge, hygge.

 

Vi søstre, pendlede mellem wellness og badelandet og fik både hygget med hinanden og resten af familien.

Rønbjerg wellness er lige til at anbefale, hvis man skal hygge med en veninde, en søster eller måske sin mand?!

 

Aftensmaden blev indtaget ligeledes i Rønbjerg, hvor vi fik grill-buffet og vi spiste så meget, at maveskindet var ved at revne.. der var vand og vin ad libitum og især deres sodavands-anlæg kom på overarbejde.

Måske har de nedlagt buffet-konceptet efter at vi har været der, hvis ikke, kan det også anbefales.

 

Ovenpå al den hygge og nære samvær skulle vores veje skilles.

 

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville fælde så meget som en tåre, men det gik som det plejer at gå, når jeg lover mig selv noget (slankekure, sunde madvaner, tidligt i seng og hvad jeg ellers har for vane at love mig selv), at jeg knap fik slået armene om min søster før tårerne piskede ud af øjenhulerne.

Jeg fik vist snøftet: “ pas godt på min datter, pas godt på dine drenge” mellem hulkene?!

Det bliver bare hverken bedre eller lettere at tage afsked, som tiden går.

 

Faktisk lige modsat!

 

Det bliver et maridt på onsdag, når jeg skal tage afsked med Laura.

Jeg ved, at hun får det godt hernede.

Jeg ved, at hun får et fantastisk efterskole-år og jeg ved, at jeg nok skal vænne mig til at navlestrengen bliver strukket ud og ud og ud, inden den helt bliver klippet over.

 

Jeg ved det! Jeg ved det godt!

 

Der var lidt stille i min side af bilen de første par kilometer i går aftes, men lige om lidt er tiden gået og vi ses igen allesammen.

Heldigvis føles det, som om tiden går hurtigere, når man bliver ældre og mere tudevorn.

Lige om lidt ses vi igen. Allesammen. 

Samlet til mere hygge, sjov og ballade.

 

I eftermiddag går turen øst-over til Sjælland.

Vi skal i Tivoli, hvor der hvert år arrangeres og folk mødes.

Vi har aldrig oplevet det, men vores piger har insisteret.

Jeg bliver uden internet de kommende dage, så pas godt på dig selv indtil da.

..forresten

Og så er det da forresten hyggeligt, at kusine Karoline er kommet over til os og gør os selskab!

Sommerhit

Både Laura og Karoline fik en tur med farfar på scooteren idag.

Jeg satte mig kun op for fotografens skyld.. jeg har jo fået mine ture i går

 

Tid

Hvis man har tid nok og gider at kigge nærmere og tæt på, er der så utroligt mange spændende ting i det små.

Edderkoppespindet i blomsterbedet:

De flotte, grønne druer i drivhuset:

Og helt i takt med moden, hvor vi skal være til stede i nuet og udelukke alle andre indtryk, kun tænke på den ene ting, som vi er i gang med og ikke et ord om multitasking, fuldkomment tilstede lige her og nu; mindfullness.. mærke den solvarme, modne tomat, lugte til den og jeg kan hilse og sige, at den duftede og tilsidst smagen, der var mere end almindelig god:

Hvornår har du sidste taget en tomat i din hånd, som var det alleraller første gang?

Mærket dens form, lugtet til den og smagt på den.. sådan rigtigt smagt?

Farfars tomat fra drivhuset, som havde hængt på sin gren hele dagen i den varme sol smagte og det af meget.

 

Jeg nød blomsterne og jeg har vist sagt det før, men gentager ofte og gerne mig selv: de er altså også flotte, selvom de visner.

Prøv at nyd de krøllede, skrøbelige blade, der har deres helt specielle farver.

Mærk de tørre blade og se skønheden i alle de papirtynde folder, der så let som ingenting, knuses og drysser til jorden.

Sarte på mere end een måde.

Jeg kom til at knække en gren af fuchsiaen i går.

Den knækkede gren kom i en vase og jeg har nydt farverne, som falmer i ligeså flotte farver.

 

Jeg har siddet lige så stille og ventet på sommerfuglene, der satte sig i sommerfuglebuksen og i lavendlerne

Hvis du sidder lige så stille og lytter, kan du faktisk høre deres vingers flaksen og hvis du kigger rigtigt grundigt efter kunne du sikkert også se støvet fra deres vinger dale til jorden i takt deres flaksen.. måske?!

 

Høstanemonerne vinder ved nærmere betragtning.

Prøv lige at se de farver!

De vipper i takt med vinden. Nejer med deres smukke hoveder.

Tankerne bliver ledt hen på piger i sommerkjoler, høstfest og sommersandaler.. (måske har jeg fået solstik??)

 

Og allerbedst er det, at Samuel også har tid nok, til næsten hver aften, at gå ned til lystbådehavnen og spille solen ned.

Og at vi giver os tid til at gå ned og lytte.

Dét er altså noget af det hyggeligste, en smule højtidligt og så alligevel ikke.

Et par numre bliver det til, folk sludrer lidt og går så hjem til aftenkaffen.

På et tidspunkt kommer det til at passe, at solen går til ro til tonerne af Samuels cornet.. engang i august, hørte jeg een sige.

Jeg kommer til at savne denne sommer.

Der var for lidt af den.

Der er familie og venner, der ikke kan undværes hjemme. Et arbejde, der skal passes og et liv, som skal leves, men jeg kunne bruge en måned eller to mere af den slags, som lige om lidt er brugt.

Flot mave

Nogle insekter og biller er altså pæne.. især  når de viser sig at have flotte blå farver på maven.

Denne bille trimlede lidt rundt, men kom selv op igen.

Indmeldt

I går fik vi meldt Laura ind.

Nu er hun snart rigtig dansker med medlemskort (læs: sygesikringsbevis) og en læge, som hun kan kalde sin egen.

Det var let og smertefrit og damen i skranken var dygtig, effektiv og flink.

Dét havde hun da prøvet før og Grønland har en speciel aftale og så skal man bare gøre sådan… og det var så dét.

 

Jeg har bestilt mobiltelefoni til latterlige priser til hende og forbereder mig i det skjulte på at sige farvel til hende..

Jeg er bare overhovedet ikke klar til at hun klipper navlestrengen.. men hun kommer jo tilbage.

Hun kommer tilbage!

Hun kommer tilbage!

Hun kommer tilbage!

Hun kommer tilbage!

Fødselsdagsgaver og tidsnød

Aktiviteter, besøg og andre ting, som vi mener, at vi skal nå, bliver presset sammen i et ynkeligt håb om, at vi kan nå det. Det kan vi ikke.

Vi kunne snildt have brugt et halvt års tid mere hernede. Eller mere.

Det er vitterligt en ferie, som vi ikke vil hjem fra.

Overhovedet ikke.

Faktisk sad vi i bilen og legede med tanken om, at flytte “hjem” herned til Danmark.

Alle de mennesker, som vi gerne vil være tæt på, - men jeg er ikke overbevist om, at jeg kan undvære mit liv derhjemme heller.

Sejlladsen, naturen, det langsomme liv, roen og stilheden.

Det er 25 år siden jeg flyttede tilbage og hjem til Grønland efter 3 forfærdeligt lange år i Viborg.

Dengang var jeg slet ikke klar eller moden til at bo i Danmark, men jeg kan mærke, at skulle det være, skulle det måske være nu eller ihvertfald snart.

Hvorom alting er, nåede vi ud til Jans ven, som bor i skoven.

Han kørte os en tur, hvor vi så dyr, som ikke ville se os

og vi hyggede med kaffe og kage inden vi måtte tage afsked.

 

I går så vi også dyr. Krondyr i Gørup.

De lå i græsset og nød varmen

og jeg stod udenfor indhegningen og forsøgte mig med telelinsen.

Kronhjorten lagde sig demonstrativt ned, da den så mit kamera.

Om det var sommer-maven, som den ikke ville vise frem eller om den var flov over sine ben, skal jeg ikke kunne sige.

Jeg gad da ellers godt, at have haft et billede af den stående..

Gørup kørte vi forbi, da vi kørte til Hjarbæk, hvor min mors fødselsdagsgave til i dag, skulle indkøbes.

 

Der er godt nok idyllisk i og omkring Hjarbæk.

Overdrevent, næsten og som et forskønnet postkort.

Der gad jeg godt at sidde lige så stille med en kop te, en kold sodavand og nyde vandet, omgivelserne i uendelig lang tid, trække vejret dybt og i takt med træet og havet.

Jeg håber, at stemningen og idyllen fra Hjarbæk, hvor min mors smykke er lavet og købt, er slebet ind og afgives i små, rette doser, når det bæres..

 

Min søster tog en hårdere tjans end mig.

Hun tog alle børnene med i Fårup sommerland,

hvor vi hentede dem ved lukketid. (1½ time frem og 1½ time tilbage. Det er dybt fascinerende, at man kan køre rundt og rundt i landet, men i guder, hvor man bruger tid på det! Alt for meget dyrebar tid!)

Alle havde hygget sig, havde haft det sjovt og måske var det ikke så hårdt, som jeg forestillede mig?

Tørre tænder

Den absolut eneste ulempe ved at køre Vespa Scooter med farfar er, at mine tænder bliver fuldstændigt tørre.. af at smile så meget..

Intet strik

Om jeg får strikket?

Ikke en maske!

Jeg har til gengæld hæklet et madras-betræk til vores kommende hytte og tæppet måler akkurat, som en enkeltmands-madras (90x200), vejer 910 og er hæklet på nål 3½.

Jeg har hæklet kun i bilen ned gennem Tyskland og op gennem Tyskland og alt derudover.

Helt bevidst er der ikke noget mønster i tæppet,- bare et dyk ned i posen med garn og bruge det som kom med op (altså hvis det ikke var den samme farve igen)

Garnet er købt i Brugsen (bomul 8/4) og lige nu kan du købe 4 ngl. for 55,-kr., har jeg set i Fårevejle.

 

Jeg har lidt rester af de forskellige nøgler, så jeg er ved at hækle nogle firkanter, som vil passe til et sæde eller en pude.. det må du se senere, hvis det bliver værd, at vise frem.

Efter-konfirmation

Hele min familie var inviteret til en efter-konfirmationsfest i går i det nordlige Jylland hos min kusine.

Hendes smukke datter blev konfirmeret i foråret og vi kunne af gode grunde ikke deltage, men det afholdt nu ikke min kusine til at invitere endnu en gang med større mulighed for deltagelse.

Det var lidt øv, at jeg ikke var helt på toppen, men som aftenen skred frem, fik jeg det dog bedre og bedre og fik endda min stemme tilbage.. ihvertfald  noget af stemmen.

Jeg lyder stadig som een, der er gået for hårdt til whisky-flasken og har røget for mange og for store havanna-cigarer.

Om det var det hyggelige selskab, den gode, gode mad (grl. ørreder bagt i grillen og det fineste grl. lammekød ligeledes tilberedt omhyggeligt og lækkert i grillen) eller det efterfølgende kongespil, som især de voksne blev noget bidt af?

Her til morgen, mens jeg har siddet og kigget i billederne fra i aftens tænker jeg: hvorfor er det mon altid min yngste søster

og hendes yngste søn, som jeg får fotograferet?

 

De er ligeså livlige som resten af selskabet og måske endda livligere, men måske de har mindre imod, at jeg sidder og sigter skarpt på dem med kameraet?

 

Jeg må have indfanget Daniel og min svoger også, når muligheden er der.

 

Selvom vi stillede os lidt væk fra det store selskab, så vi kunne kikke hinanden dybt i øjnene og genbekræfte evig kærlighed og troskab, blev vi opdaget:

 

Her til morgen, hvor solen har skinnet, mens morgenkaffen blev indtaget, har jeg kigget på sommerfugle i farfars have,

brændestablen

og græsset, der gror (farfar slog det igår..)