søndag den 20. marts 2011

Weekend syslerier

Weekenden har ikke budt på særligt meget.

Dvs. det har den faktisk, men ikke noget at skrive hjem om… og så alligevel.

 

Pigerne og jeg har haft travlt i går.

Vi havde allerede i ugens løb aftalt, at vi ville tømme alle køkkenskabene, rydde ud, sortere, smide ud og vaske.

Vi var svært tilfredse med os selv, da vi kunne byde Jan indenfor, da han kom hjem fra slædetur.

I dag stod overetagen for tur. Det er det værelse, som alle mine ting (garn, stof mm) og computeren står i.

Det lignede ganske enkelt noget, som burde være løgn, så rodet var der, men nu er der orden i tingene igen og det er en fryd at komme herop og sætte sig til rette foran skærmen.

Jeg burde have taget et før-og-efter billede.

Du ville ikke have troet, at det var muligt, at et voksent menneske kunne rode så meget.. og det er ikke Jan, som har rodet, skulle jeg hilse og sige.

I ugens løb besvimede min uundværlige mobil.  Det ville være synd at sige, at min mobil har gjort det godt. Jeg vandt den jo, så jeg kan ikke engang tillade mig at klage og hvis sandheden skal frem og den skal den vel, har jeg ikke passet særligt godt på den.

Den har ligget og rumlet rundt nede i mine forskellige tasker på skolen, i jollen, på fjeldture, været tabt adskillige gange og ydermere har jeg ikke opdateret den een eneste gang. Og jeg har ikke brugt mit gamle mobilhylster, som jeg faktisk var så glad for flittigt nok.. (og det er for bredt og kort til den nye)

Jeg vil tro, at den bare trænger til en omgang opdatering og så er den så god som ny igen, men jeg kan ærligt talt ikke rigtig bevare mit sindige jyske temperament (sagde hun, der kun lige akkurat er født i Sønderborg og boet i Viborg i tre år, hahaha..) mht opdateringer mmm., når det gælder mobil-telefoner.

Jeg fik også et tilbud, som jeg ikke rigtig kunne sige nej til.

En ny, men brugt mobil var til salg til ingen penge og det er jo lidt lettere end at skulle opdatere og hvad ved jeg.

Rent økonomisk er det også billigere at købe en ny end at skulle hente alt muligt ned fra nettet med de internetpriser vi holder os heroppe, så nu er jeg den lykkelige (?) ejer af en Nokia X6.

Jeg er ikke særligt gode venner med touch screen, men måske med tiden??

Og jeg kan ikke rigtig klare at skærmen bliver så fedtet, så i fredags, da jeg så, at Fru Olsen havde lavet covers til mobiltelefoner tyvsjal jeg ideen, fandt jeg skindrester frem og lavede mig et hylster.

Jeg havde en lettere mislykket knap i rensdyr-gevir, som jeg har lavet engang i tidernes morgen og den blev brugt til.

 

mobilhylster

Mit hylster er knap så flot, for jeg er ikke specielt god til at sy

bagsiden

og min symaskine er ikke særligt glad for sælskind, men jeg er tilfreds og håber, at min mobil-skærm kan holdes ridsefri sådan så nogenlunde?! (Jeg har syet de skæve sting i hånden)

hylster

Fru Olsen sælger af sine fine mobilhylstre på Amio så du kan komme let til et fint et af slagsen, hvis du skulle få lyst til at forkæle din mobil lidt.

Som du kan læse har jeg ikke bedrevet al verden i weekenden, men jeg er nu tilfreds med det, som alligevel blev nået.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.