Almindelig onsdag

I dag har solen skinnet fra en næsten skyfri himmel.

Dét kunne bruges.

Og dét blev brugt.

Planterne i klasseværelset sang stille hymner til hver en solstribe, der fandt vej gennem de beskidte ruder.

Jeg under dem al den naturlige dagslys efter mange måneder hengemt i et mørkt klasseværelse.

Vi har nemlig flyttet klasseværelse til et hjørne, hvor der er vinduer til to sider og det kan i den grad mærkes. Den ene side vender mod øst og den anden mod syd, så vi får masser og masser af dagslys ind i lokalet.

Jeg spiste min madpakke i solstriben i min klasse sammen med eleverne inden jeg skulle have min gangvagt.

 

De var ikke allesammen klar over, hvad en blomkål hedder.

Nu ved de både, hvad den hedder og hvordan den smager rå.

Bagefter mente de nok, at de havde smagt sådan en før, men i kogt form.

Een mente, at den rå udgave smager som en maj-roe.

Det de kan have lidt ret i.

Min medbragte yogi chai te blev i dag drukket af et engangs-krus.

Det er ved at blive en dårlig vane at snuppe et engangs-krus, for jeg har mit eget krus på skolen.

Vores bil er på værksted, men heldigvis hentede min lillesøster mig fra arbejde i sin bil.

Vi kørte ud og op på udsigtspunktet / Nasiffik, hvor vi kunne se en trawler kæmpe sig vej gennem den spredte is fra i går.

Nu er dagen næsten væk, men jeg skal lige nå at strikke lidt på min ballerina, se lidt TV-avis inden jeg finder min seng