fredag den 11. marts 2011

Mattak via kamikposten

I dag nåede kamik-posten selv mine ører:
Der var fanget hvid-fisk  og der blev solgt både kød og mattak.
Min kollega styrtede afsted for at købe både til sig selv og til mig.
Der går ikke mange minutter før hele byen ved, når der er landet delikattesser på brædtet, så man skal være mere end hurtig og meget mere end almindeligt heldig, hvis man vil tilhøre den heldige del af byen, som får købt noget inden det er helt væk.





Nu tænker du måske: Hvad er mattak?
Hvor sidder det mon på hvalen/hvidhvalen også kaldet hvidfisken?
Mattak er huden/ skindet på hvidhvalen/hvidfisken eller narhvalen.
Den spises rå. efter at man har skåret fedtet af.
Det er en lidt fedtet spise og konsistensen er hård.
Det kan smage henad nødder eller fine svampe.
Det smager også fortræffeligt med et drys salt, knorrs aromat eller dyppet i soya.
Det er så dyrt, så dyrt, så ikke nok med at det er en delikatesse, er det også en luksusspise, som meget sjældent er noget man frådser i.
Vi taler om flere hundrede kroner pr. kilo.
Min veninde laver det mest fantastiske fyld med mattak til tartar. Der er mange, mange muligheder, men jeg foretrækker den rå og i så ren form, som overhovedet muligt.
Desværre er rigtig mange traditionelt grønlandske “spise-dyr” som fx. sæler, hvaler, isbjørn fyldt med tungmetaller. Tungmetaller, som bliver båret med vinden fra de mere industrielle lande og tungmetallerne ophober sig bl.a i mattak.
Held i uheld indeholder fedtet fra ovennævnte dyr også en hel del selen, som “neutraliserer” tungmetallerne.. eller sådan noget.. har jeg læst et eller andet sted og nu kan jeg selvfølgelig ikke finde, hvor det er jeg har læst det, men skulle du falde over artiklerne her på nettet eller vide mere end mig, så giv endelig et praj..

Min madpakke, som jeg smurte i morges, kom til at lægge fuldstændig urørt og jeg spiste mig mæt og meget glad i mattak, tørret torsk
frokost
og tørrede ammassetter.
Apropos tørrede ammassetter.
ammassak
Det er en lille laksefisk kaldet lodden på dansk.
Den kommer i kæmpestore stimer om foråret på stort set hele vestkysten, hvor den gyder helt inde ved kysten, hvor man kan fiske den op med net.
Den tørres på klipperne, hvor man vender den, gerne flere gange.
I Danmark sælges de som hunde og-/eller kattemad.
De er fyldt med vitaminer og mineraler. Bl.a kalk og protein.. har jeg læst eller andet sted.
De poser, som man kan købe i Danmark til dyrefoder, smager ikke helt som dem vi kan købe heroppe til menneske-spise, men hvis man bor i Danmark, er opvokset heroppe på tørret fisk, mattak, sælkød og lignende, kan man i nødstilfælde, hvor smagsløgene skriger af hjemve, godt få stoppet smagsløgenes skrigeri med hundemads-lodden.. Jeg ved det af erfaring Smiley
P.S kamik-posten ved du godt, hvad er??
Det er når informationer, løber gennem byen/landet mund til mund..
Har I et dansk ord for det i Danmark??
Eller kalder man det mon også kamik-post i Danmark?
Nå, men det var mattak, jeg kom fra.. nu ligger der et par kilo nede i mon fryser, som gemmes til helt særlige lejligheder, hvor jeg har gjort mig ekstra fortjent til det.

9 kommentarer:

  1. Tror man skal vide hvad det er, for at det ser lækkert ud ;)
    Hmm tror der er flere udtryk:
    -Landsbyavisen siger:
    -Sladdertanterne har været igang
    -Jeg har hørt en fugl pippe
    -rygtet siger
    Ellers tror jeg ikke jeg kender et særligt udtryk for det :)

    SvarSlet
  2. Hvor er det sjovt at læse om jeres delikatesser - som for mig ser smagsmæssigt temmelig udfordrende ud, men er man opvokset med ting, elsker man dem jo og sådan har jeg det med kogt flæsk og pølse, som mange HADER eller gule ærter eller... ;-)

    Man kan f.eks. også sige "Jungletrommerne fortæller..."

    SvarSlet
  3. Jeg kom i tanke om, at min mor tit kogte "pedalsuppe" (min fars defination)da vi boede I Grønland. Det var hele alke der blev kogt med "pedalerne" på, hvorefter det blev til en herlig suaussat med ris og løg. Min yndlingssuaussat var savatsuaussat :)
    God weekend

    SvarSlet
  4. Jeg håber SÅ meget, at en af de særlige lejligheder til at hive et stykke mattak op af fryseren, falder i tiden mellem den 14. til 26. april :-) Uuuhmm mamass.

    SvarSlet
  5. Tina: Jeg synes selv at det er et fantastisk fristende billede jeg har taget.. hæhæhæ

    Liselotte: De, som har smagt mattak (som ikke er vokset op med det) synes vist også det er udfordrende, men jeg kender adskillige, som spiser det med ligeså glæde som jeg..
    Jeg kan så til gengæld ikke klare bare tanken om fx gule ærter :-)


    Hybenbusken: Det grønlandske lam/får er udråbt til at være verdens mest velsmagende.. i en test der forgik i Europa.. og jeg kan spise grønlandsk lam i tilberedt på alle måder, så er det sagt!

    Dudi: Hvad tror du??? :-)

    SvarSlet
  6. Selv din far - der er meget kræsen - elsker mattak. Nogen gange - når vi ikke vil have at han spiser mattak - siger vi til ham, at han ikke har fået det gennem modermælken - at han hellere må spise blodpølse i stedet for, for så er der mere mattak til os andre:-))

    SvarSlet
  7. Øv, at jeg ikke fik hørt kamik-posten, så må jeg vel bare nasse lidt hos min søster ;o)

    SvarSlet
  8. Jeg har smagt mattak og syntes det smagede godt.( Min ven kastede næsten op...) Jeg har ogsaa spist hval og moskusokse men desværre ikke sæl. Vi spiser ogsaa torret fisk i Island. Hilsen, Asdis

    SvarSlet
  9. Sønderjyden (synderjyden) kunne måske opdrages til at tage en skive blodpølse, når vi andre spiste mattak :-)

    Aja Lena.. Du må altid nasse af din storesøster.. Det er dejligt, når vi som søstre kan dele :-)

    Asdis: Jeg har hørt at I også spiser tørfisk på Island. Nogengange kan man købe nogle tørrede fisk i fine poser fra Island i butikken. Det smager rigtigt godt.
    Mht til din ven: så kan han sige, at han har smagt det :-) Jeg kan ikke klare bare lugten af gule ærter og heldigvis at vi er forskellige og mangfoldige

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.