Overspringshandlinger
Badeværelset kunne godt trænge til en grundig tur med ajax-børsten, tæpperne skriger efter Nilfisken og gulvene hungrer efter sæbevand, ligesom der rundt om i hele huset ligger ting og sager, som sukker efter at blive lagt på rette hylde.
Ikke desto mindre keder jeg mig.
Der er mørkt, som i en kulkælder og jeg kan ikke få ordentlige billeder af det nordlys, der ligesom jeg, er nær ved at opgive ævred total.
En diffus, smal stribe grønt på den kulsorte himmel, hvor stjernene havde sat lyset på vågeblus.
NÅ!
Så kan man da bare sætte sig op i Hiluxen, som ikke er berømt for god affjedring, sætte kameraet på 800 iso, lukkertiden på 15” og trykke på udløserknappen.
En taxa kører foran os.
Gadelygter og julepynten omkring husene.
Når man finder på sådanne overspringshandlinger..(hele tre gange, blev udløseren udløst) så syn’s jeg, at man er meget langt ude!
Måske jeg skulle gribe om ajaxflasken, Nilfisken og gulvkluden inden det bliver endnu værre. (og bagefter kunne jeg jo passende sy de hjemmesko færdig, filte dem og tage en tur ud på det rene gulv?? Eller…)
Ta-Daaaa - nu er det meste af sneen væk herfra og sendt til Grønland, nærmere betegnet med retning mod Sisimiut. Hold da helt K+++ hvor er her blevet gråt, sort, skummelt og mørkt. Godt man har vejret at brokke sig over ellers var det da helt galt.
SvarSlet