søndag den 30. december 2007

Silas

Mine følelser hang i laser og pjalter i går aftes, da vi kørte hjem, og mit ansigt var næsten opløst i tårer, for jeg vidste at der vil gå ca 1½ år inden jeg ser min lille nevø igen. Jeg har vist fortalt et par gange, at jeg har et lidt specielt forholdt til ham, og at han står mit hjerte ganske, ganske nær. Jeg fik dog samling på mig selv, og fik stoppet tåreproduktionen inden vi kom ud af Nibe, og dét synes jeg var godt klaret taget i betragtning, at jeg stadig har lyst til at storvræle. Heldigvis er skype opfundet, og jeg bruger det gerne og ofte. Jeg har trøstekøbt lidt garn i dag og er gået i gang med at strikke woodland i petroliumblåt merino/mohair fra Langbjerg mohair... ikke at det har hjulpet synderligt, men så er hænderne da beskæftiget, mens jeg tænker på al det, jeg går glip af. Efter trøstekøberiet, kørte Laura, Jan og jeg en lille tur ud i landet, og kikkede på alt og ingenting. Resten af billederne har jeg lagt ind i albummet.

1 kommentar:

  1. Kan godt forstå dig. Jeg ville også gå i stykker, hvis jeg ikke skulle se Silas i 1½ år, eller bare 1½ dag. Nu ligger han i min seng og varmer den til, når jeg skal sove. Håber da ikke at der går 1½ år før vi ses igen. Tusind tak for en hyggelig dag og aften i går. Ses på Skype.
    Knus fra Dudi og drengene

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.