Siden sidst..

...Er der sket utroligt meget. I lørdags var det Daniels fødselsdag, så vi kørte op til Asaa, hvor der blev holdt kaffemik med kaffe og kage, og masser af lækkert mad, til de af dem, der blev der til aften. Vi havde lovet Laura og Sara en biogratur til Harry Potter kl. 18.30 i Ålborg sammen med Lena og Johannes, så vi fik ikke smagt på de grillede kæmperejer, der blev lavet. Dagen var fin med fodboldkamp og flere turneringer i stang-tennis (min højre arm, er stadig meget øm). Da klokken nærmede sig 17.00 begyndte vi så småt at pakke sammen for at komme afsted, da billetterne skulle hentes kl. 18.00, men skræk og rædsel!!! Bilnøglen var væk...også så fuldstændig væk. Vi gennemsøgte alt, men den var og blev væk. Dudi, der jo er politibetjent og Johannes, der også er det begyndte systematisk at gennemgå sommerhusområdet- Johannes med en løvrive (aldrig har græsplænen været så friseret) og Dudi begyndte at "afhøre" alle børnene, og Silas var adskillige gange "usual suspekt", men vi andre gik heller ikke fri. Der var både en mekaniker og en tandlæge til stede og så alle os andre...men hvorom alting er fik mekanikeren lagt bagsæderne ned, og tandlægen kunne kravle ind i bagagerummet. Mekanikeren fik øje på nøglen, der lå under klappen til bagagerummet, knap synlig for det blotte øje, og så var gode råd dyre. Det er altså ikke lige til at lirke sådan en tændstikæsketyk nøgle med nøglering ud under 2 milimeter revne! Johannes, Dudi og mekanikeren (Hans) fik nogle fingre ind under klappen og tandlægen Palle blev udstyret med en lommelygte, og hans opgave var at skubbe den nøgle ud, som Dudi udefra ville forsøgte at trække ud. Dén gik ikke!! Tandlægen ud af bagagerummet og frem foran den vanskelige patient, der ikke ville åbne for "gabet" og han fik med Johannes' hjælp listet lågen så meget op, at Dudi kunne; med en improviseret lang nållignende genstand hive, sammen med tandlægen, der havde en hånd mere med smidige fingre, kunne liste nøglen ud!! Der var amerikanske tilstande på græsplænen da vi alle spontant brød ud i jubel, da nøglen kom ud...Filmen nåede vi ikke til kl. 18.30, men heldigvis var der billetter til kl. 20. Nu ved vi hele tiden hvor vores nøgler er! og mon ikke, at de tilstedeværende fra den dag, også har rimeligt tjek på hvor deres nøgler er? De ved, hvor slemt det kan gå. Dagen før, var det Jans og min bryllupsdag. Vi har været gift i 11 år, og det synes jeg er godt klaret- især af Jan! Pigerne var i Karolinelund/Ålborg Tivoli sammen med farmor og farfar, og naturligvis Karoline, og de havde haft en dejlig dag sammen. Jan og jeg tog til Århus, hvor vi var på Aros, hvor vi startede besøget med at spise frokost. Vi så alle udstillingerne og gobelin (kartonerne) i fred og ro, og det var spændende og ikke mindst hyggeligt at gå hånd i hånd og se noget smukt. Bagefter gik vi tur i gågaden, og så var der tid til aftensmad, som vi indtog i Gastronomiet; en italiensk restaurant. Det var hyggeligt at være kun os to. Det sker desværre for sjældent, at vi tager os tid til at være romantiske og dyrke hianden. Igår søndag kom Lena og Johannes ned til os. De blev og overnattede i sommerhuset, og det har været hyggeligt. Desværre skulle de videre i dag på andre besøg, men vi ser dem igen imorgen på Saras fødselsdag. Dagene er snart talte til vi skal hjem igen til Sisimiut. Det har været en dejlig ferie her i Danmark, selvom vejrguderne ikke har været alt for venligt stemt imod os. Vi kunne sagtens bruge mange flere uger hernede, men hverdagen venter med længsel på både os og også for farmor og farfar (kan jeg tænke), der jo har vartet os op i alle ender og kanter, mens vi har været her. (Jeg er næsten færdig med mit næste "umulius-sjal" omdøbt til "muligvis-sjal" i denne omgang.) (Jeg har lagt flere billeder ind i fotoalbummet, hvis du vil se flere)