lørdag den 11. februar 2012

Uden ord

Kærlighed er også at at rydde op og gøre badeværelset rent fordi manden kommer.

Kærlighed er også at pakke mandens kuffert ud.

Kærlighed er også at bage kardemommeboller til manden, når han kommer kold hjem fra snescootertur ind til hytten..

Kærlighed er også at lave varm kakao med vanilie til manden, når han kommer kold hjem fra snescootertur ind til hytten.

Der er mange måder at fortælle at man elsker sin mand.

jan

Kærlighed er også at købe gaver til sin kone, når man er ude og rejse.

Kærlighed er også, at sidde model for sin kone, når hun lige skal have indstillet sit kamera.

Kærlighed er også, at fotografere sin kone, selvom hun ser lidt misfornøjet ud og synes, at man gør tingene forkert.

Kærlighed er også at tage ud af bordet efter aftensmaden.

Der er mange måder at fortælle sin kone, at man elsker hende.

3 kommentarer:

  1. Dét er nemlig lige det kærlighed også er!!

    Har også Knit-Pro pindene og elsker dem. Har haft en enkelt pind, der knækkede, men det skete "rent", så den er limet med superlim og slebet med fint sandpapir. Og nu "kører" den igen. Addi har jeg også et enkelt sæt af, men kan ikke lide overgangen mellem wire og pind, garnet stopper ligesom der.

    "To på en" købte jeg også og prøvede det. Jeg synes det lyder så smart, at få sokkerne færdige på en gang. Det krævede lidt koncentration, at følge vejledningen ord for ord, men kors, hvor er det besværligt, så jeg er vendt tilbage til mine 4 pinde. Lige her holdt min stædighed ikke - det var nemmere at vende tilbage til det vante. Og det er vel egentlig det, det handler om - vane.

    SvarSlet
  2. Estermarie: det er de små ting, som tæller, men som man oftest glemmer

    Fru Olsen: Den bog! Jeg VIL så gerne lære, at strikke to strømper på een gang, for af een eller anden grund, så er nr. 2 strømpe altid sådan lidt kedeligere at strikke end nr. 1
    Kærlighedens mange store og små ansigter.. vi skal huske, at se de mange udtryk ansigtet viser og jeg øver mig i at se og huske

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding