lørdag den 25. februar 2012

Lørdag formiddags-tanker

De unge mennesker, også heroppe, er udsat for et massivt gruppepres, der kan gøre det vanskeligt, at sige nej til at deltage i fester, hvor der er alkohol indblandet.

 

Der er ufatteligt få forældre både her, men også andre steder, som Niklas far, der orker, evner eller som tør at sige:" der er en grund til at der er en aldersgrænse for, hvornår man må købe og indtage spiritus".

 

Her, som i mange andre lande, tager alt for få forældre deres ansvar, netop som forældre alt for useriøst.

Tør vi som forældre ikke tage ansvaret for det afkom som vi selv har sat i verden?

Tør vi ikke sætte en grænse for hvad vores børn og unge må i frygt for, at blive uvenner med dem?

Skal vi absolut være venner med vores børn for at kunne fungere optimalt sammen med dem?

 

Jeg vil hellere end gerne være venner med mine børn.

De er nogle fantastiske skabninger, -trofaste og loyale overfor deres venner.

 

Jeg forsøger at stå fast og være en meget synlig voksen, der er kommet langt over teenage-årene, som har taget ved lære, fået erfaring og som vil dele og give min viden til mine børn.

Rundt omkring mig, ser jeg forældre, der gemmer sig i busken, som giver lov for at få fred, som ikke tør rejse sig fra sofaen og sige: “nej, det er du ikke gammel nok til og det er ivrigt imod lovgivningen”.

Jeg ser forældre, som giver lov til at deres unge både ryger og drikker, for de gør de såmænd selv i sådan en grad, at de ikke selv kan se, at det ikke er en model, som deres unge ikke har godt af at efterligne.

I især mit arbejde, men også i mit privatliv bliver jeg som professionel og som forældre udsat for et inddirekte, men massivt gruppepres fra det omgivende samfund, som lader stå til og giver efter, fordi de ikke tør, ikke vil eller ikke ved, at en hel del unge weekend efter weekend drikker sig bedøvede af alkohol, så de knap kan tage vare på sig selv eller deres omgivelser.

Jo.. jeg har været teenager engang og ja, jeg ryger en hel pakke smøger om ugen og får et par gange om året et glas rødvin til maden.

Jeg har lært at sige både ja og nej og stå ved mine beslutninger, selvom de ikke er i overensstemmelse med flertallets, men jeg ville godt nok ønske, at mange flere forældre ville sige både ja og nej til fordel for deres teenagers skyld.

Hvorfor lige pludseligt dette indlæg?

Fordi jeg læste denne artikel og kunne nikke så genkendende til problematikken

2 kommentarer:

  1. Der er desværre altfor mange forældre, der tror, at man først skal starte med opdragelsen når ungerne bliver større. Opdragelsen starter den dag et barn bliver født. Forældrene skulle jo gerne være rollemodeller for deres egne børn.
    KH mor

    SvarSlet
  2. Mor: Der er så utroligt mange, som ikke tager deres ansvar alvorligt

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding