lørdag den 27. november 2010

Stemningsløs

Traditionen tro, var jeg på folkebiblioteket og lave deres juledekorationer.

vedskranken

De bruger gran og farver, som jeg ikke selv ville have valgt.

læsebordet

Det er udfordrende og sikkert derfor, at jeg synes at det er sjovt, til trods for at jeg ikke får andet for det end et stort tak og varme kram.

De er, ligesom resten af institutionerne her i byen, også underlagt et meget stramt budget, så kuglerne bliver gemt fra år til år og pyntegran-bundtet består af sølle eet bundt.

Det er om at kunne få det til at række mere end hvad godt er.

Du kan se dekorationerne fra sidste år og sammenligne med dem i år..

De er meget ens, men personalet er tilfredse og så er jeg jo tilfreds.

Dog er jeg bange for, at det måske er al det juletam-tam med gran, ler og glimmer, der giver mig kløe.

Det er sikkert som amen i kirken, at jeg får allergi, når jeg laver juledekorationer.

Jeg kan sagtens være i nærheden af både enebærrene og grannene, men at have det mellem fingrene giver kløe under huden.

Ikke mere end at jeg skal huske at tage min antihistamin, men alligevel nok til at jeg føler, at der vandrer en halv milliard små myrer rundt under min hud, i ganen, i øregangene og i min næse. Dét kilder og klør.

I morgen, når jeg tager over til min mor og laver hendes dekoration vil jeg være på forkant og tage en allergi-pille inden jeg rører ved enebærrene.. så kan det være, at det er lidt sjovere, at lave dem??

Ude foran biblioteket står en varde.

Den blev lavet af de ældre her i byen, da en gruppe ældre fra Canada var på venskabsbesøg.

Nogen har lavet hærværk på den og ødelagt den. Nu mangler den armene. ØV! Du kan se, hvordan den så ud før ødelæggelsen her

varden

Som du kan se, er der ingen sne. Det lidt, som er, er ikke at regne for noget.. overhovedet!

Vi vågnede til +12 grader. Det har regnet i nat og det meste af dagen i dag.

Det bliver spændende at se, om vi kan gå rundt om juletræet i morgen, når det bliver tændt kl 15.

Lige nu regner det og det virker ikke særligt julet.

Det er svært at finde den rigtige jule-stemning frem.

juletræet

Bortset fra, at vi nærmer os julemåneden og at ånden ikke vil indfinde sig, er vejret faktisk behageligt at gå ude i. Hvis det fx havde været midt i september..

 

I mit billedbehandlingsprogram fandt jeg panorama-fidusen.

Her er to billeder sat sammen.

Jeg er ikke klar over, om du kan klikke på billedet for at se det større, men du kan da prøve Smiley

Ulkebugten

Næste gang skal jeg huske mit stativ og så kunne det jo være at der kunne blive et godt billede ud af landskabet (uden sne) omkring mig. Jeg gad ihvertfald godt at prøve.

Bloggen kunne fx. godt trænge til et nyt “hoved”.

Hav en god 1. søndag i advent derude.

3 kommentarer:

  1. Melder mig i koret, der hyler over mangel på julehygge og SNE! Vi vil have sne! I har da trods alt en smule, her er der ikke som meget som skyggen af et snefug.

    Du må passe på dig selv - allergi er altså ikke at spøge med. Men enebærrene giver nu nok ikke allergi som granen gør.

    Vi har købt juletræ i dag - ikke fordi ånden var der, men på et eller andet tidspunkt skal vi jo købe, hvis vi vil have et.

    SvarSlet
  2. Kom til Randers - her vælter vi rundt i sne. Der ligger mindst 40-50 cm på havebordet og på stolene. Taxakørsel? Jojo, vi kører, men det er TRÆLS!!! Hækkene vælter snart hvis ikke der rystes sne ned. Vi kører på IS med brun sæbe på - også cyklisterne (fjolserne) dem der er tilbage. For ikke at tale om dem med sommerdæk på!!!!

    - og der er mere på vej - snøft

    SvarSlet
  3. Fru Olsen: Det er meget underligt at undvære sne, når man er så vant til det. Julestemningen har meget svært ved at indfinde sig hos mig. Vi havde ikke juletræ sidste år og vælger det fra igen i år.

    Taxastrikkeren: Vi er bedre rustet til sne og isglatte veje! Send nu bare det sne op til os, så skal vi nok tage os kærligt af det :-)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding