fredag den 18. april 2008

St.Bededag

Lena havde jo fødselsdag i lørdags, men var ikke hjemme på sin fødselsdag. Det var hun heller ikke sidste år. Hun er tillidskvinde vores skole, og var i år til møde i Ilulissat på selve dagen, så hun holdt kaffemik i dag. Mine forældre og vi havde splejset om en flagstang til hende (Hun og Johannes er lige flyttet ind i december i de fedeste andelsboliger med en ubetalelig udsigt) og flagstangen blev straks monteret og flaget hejst. Vi havde lagt planer om at køre en kort slædetur, men dagen gik i grunden så godt ude hos Lena, hvor vi fra deres stuevinduer kunne følge livet på havet, mens vi indtog kalorie efter kalorie. To ørne kunne holde vores interesse fangen, når de dykkede ned efter edderfuglene, der var i hundredetal af. Vi ville også have været i biografen, men der var kun skod-pladser tilbage, og så gav det ligesom sig selv, at vi gik igen. Vi kørte en tur i byen i stedet, nød den afslappede stemning, og så hestene, der igen er på sviptur. Et par måger sad og rodede med et eller andet på kajen, og den dårlige samvittighed lyste ud af dem. De ved udmærket godt, at de ikke må spise affald, og iøvrigt skal besørge andre steder end inde i byen, og da jeg mindede dem om det, skyndte de sig skamfulde væk. De og ravne må bl.a ikke, fordi de spreder sygdom med sig rundt. I morgen er der planlagt "Asiarfik" og vi regner med at vi skal ud og kikke med/i vores nye "badekar" som I først får at se i morgen....

6 kommentarer:

  1. Hello! I am a reader from the Philippines. I found your site very interesting. It is worth the visit.

    SvarSlet
  2. Jeg prøver igen, er det dig som samler på de fine kopper? og har du nok?
    Lea P.

    SvarSlet
  3. Hej Lea..hov..det er da mig,som ikke har svaret på dit spørgsmål! Jeg samler ikke på dem; Jeg har dem bare... Kopperne er nogle mine forældre fik i bryllupsgave af min farmor og farfar og som jeg fik for mange år siden af mine forældre.. Jeg har 12, hvoraf nogle af dem er ens.De kommer kun frem til kaffemik. Jeg har også nogle små mokkakopper, men de er noget anderledes, og dem bruger jeg stort set aldrig, men kan godt lide at kikke på dem.

    SvarSlet
  4. Nååe. Men sjove er de at have,
    Lea P.

    SvarSlet
  5. Hej Dorthe,
    jeg kan hilse dig fra Inger Hammond Olsen (som er min gudmor) og fra Pauline som skulle have været ung pige i jeres hus da du var en ganske lille pige!!
    Lona - Glostrup
    http://nuukastrik.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Hej Lona. Tak for din hilsner..

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding