lørdag den 8. februar 2014

En sød mis-forståelse

I næsten to år lød det: “må jeg få en kat?” Og det var altså næsten HVER DAG i næsten to år, at vi svarede NEJ.

For tre ugers tid siden kom Sara så hjem med en lille killing.

Vi havde vist i en uopmærksomt øjeblik svaret ja til et kryptisk spørgsmål om hun måske måtte få en kattekilling alligevel og pludseligt stod hun med en sød lille killling i armene, kattefoder og ditto grus.. hmmm..

Det blev på lovning, amar’ og halshug, med hånden på hjertet og løfter om at hun selv skulle passe den og at den skulle sove på hendes værelse at hun fik lov at beholde den og hvis sandheden skal frem, så har den altså taget os med en lille storm.

Den er kælen, sød og ved vist godt, hvor den hører hjemme.

(mobilfoto)

lilly

Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at den var en hundehvalp, for den kommer, når man kalder, følger Sara overalt, hvor hun går og lægger sig pænt til rette i de varmeste arme, når Sara er ude og venter på Sara, som den så styrter i møde, når hun dukker op.

Den var renlig, da Sara dukkede op med den (den må have været ca 10 uger) og spiser pænt, uden at svine alt for meget.

Uden at nævne navne, kan jeg røbe at flere medlemmer af familien allerede har sagt højt og med højtidelig stemme, at de ligefrem elsker killingen, som er navngivet Lily.

Olsen nyser, tørrer øjne og kløer sig hidsigt og demonstrativt, når katten er indenfor synsvidde og skriger efter antihistaminer og gør opmærksom på sin katte-allergi og jeg skælder katten forebyggende ud, for at vise min støtte og sympati for Olsen.

Jeg har det stadig lidt ambivalent med killingen og har lovet både bål og brænde, hvis killingen kigger sultent på Olsen eller hvis det pludseligt er mig/os, der skal tage os af den.

At kaste med perler

I onsdags faldt jeg for fristelsen og købte disse øreringe, som var sat ned fra 225,-kr til 50,-kr.

Der sad oprindeligt en sort stjerne i som vedhæng, men jeg skiftede straks ud med en lille perle.

tabt

Jeg tabte den ene allerede om torsdagen på min gåtur, da jeg ville hilse på en bekendt og trak den ene højtaler ud af mit øre.

Da jeg kom hjem og opdagede at den ene var væk, tog jeg ellers tilbage og ledte, men fandt den ikke. Øv og så kunne jeg da heldigvis bare købe nogle andre, som dog ikke er helt magen til og slet ikke med den lille ferskenfarvede perle, som jeg jo selv havde sat i. Nu har jeg nogle som er længere og som har en røgfarvet perle.. og dem tager jeg ikke på, når jeg skal have høretelefoner proppet ind i ørerne!

At ligne eller ej

Sara får meget tit at vide, at hun ligner sin mor; altså mig, men når vi står ved siden af hinanden synes hverken Sara eller jeg, at vi ligner hinanden.

Jeg vil nu ikke have noget imod at ligne hende

sara

At være ufrivilligt sjov

I alle klasseværelser på vores skole har vi fået white boards. Jeg synes faktisk de er lidt svære at skrive på i forhold til de gamle grønne kridttavler.

Jeg har haft white board i mit klasselokale hele dette skoleår, men stadig virker det nyt og anderledes for mig og min tavleskrift er anderledes end min kridttavleskrift.

Hvad jeg også skal vænne mig til er, at tjekke at de tuscher, som jeg skal bruge til white boardet nu også er til.. white boardet.

Ahem.. det var denne tusch ikke, men jeg kunne med et par pfiift med “spritten” opløse tuschen, som var beregnet til en flip-over/papir.

Mine elever skyndte sig at fotografere min fadæse med deres nye iPads og så kunne jeg jo ligeså godt gøre det samme og fotografere med min mobil Smiley man har kun det sjov man selv laver.. uanset om det var tilsigtet eller ej.

foto (2)

Jeg fik forøvrigt det hele af og fjernet og tuschen til papir er lagt langt væk, så jeg ikke laver samme nummer igen.

Tvungne billeder og flotte farvelægninger

Jans hundeslæde har været lidt i stykker og den har derfor været til reparation i løbet af ugen.

Den skulle optøes først inden han kunne begynde at gøre noget ved den og den var ikke færdig førend i dag, så derfor havde han lavet en aftale med sin bror om at køre hundeslæde med ham og hans hunde i dag.

De lavede en aftale om at køre ud til ufoen. Ufoen er en alumiums-“hytte”, som man kan overnatte i.

ufo

Der er ingen varme-ovn i den, så den skulle efter sigende være kold at tilbringe en nat i, hvis man ikke har en rigtig god sovepose og een man holder særligt meget af, at holde i hånd med.

Det allerallerbedste ved UFO-en må dog være, at man kan se over på den anden side af fjorden, hvor vores hytte ligger og Jan fik strenge ordrer om at tage både kamera og kikkert med, da han drog afsted for at køre derud med sin bror.

Mens Jan kørte hundeslæde, fik jeg ryddet lidt op herhjemme, forberedt en eftermiddagskage og gået mine 12 km.

Jeg glædede mig til at se de billeder, som jeg havde beordret Jan til at tage og se: der er lidt is på fjorden og nogle modige snescooter-kørere har kørt fra pynt til pynt og op forbi vores hytte.

Så varer det ikke så længe inden jeg også tør at gøre det.. håber jeg, for jeg har lidt hjemve til hytten, den store stilhed og hyttelivet.

j6

Udover det billedet, som jeg havde givet ordrer om skulle tages, har Jan taget nogle dejlige billeder af sin dag idag.

j2

j4

j5

j3De har haft en dejlig tur, hvor temperaturen har været helt oppe på –5 og ingen vind. Bedre vejr til en slædetur kan man ikke bede om.

Vi tog i samlet flok over til mine forældre i dag og kunne fra deres vinterhave se himlen, blive farvet med den kulørte stor-pensel, da solen trak sig tilbage for natten.

solnedgang

og selvom billedet er et mobil-foto, vil jeg gerne være bekendt at vise det her, ligesom jeg også gerne vil være bekendt at vise et andet mobil-foto, som jeg tog fra Brugsen, hvor vi tog hen, efter at have været hos mine forældre.

d2

Solen var ikke helt færdig med at farvelægge med imponerende sans for farver og drama og det hele var væk, da vi var færdige med at handle ind til lammesuppen, som vi skulle have til aftensmad.

Faktisk har vi nogle flotte farver på himlen for tiden og dette foto fra torsdag formiddag, taget fra mit klasseværelse lige inden det første frikvarter, yder slet ikke farvelægningen retfærdighed, men måske du alligevel kan fornemme smukheden?

d1