lørdag den 8. februar 2014

At drømme sig i mål

Siden før jul besluttede jeg mig for at tillægge mig en ny vane. En bevidst beslutning.

En god vane.

Wikipedia definerer en vane således:

Vane er i psykologien en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning. I dagligsproget dækker ordet også handlingsformer som i psykologien regnes som motivhandlinger, f.eks. at bide negle eller ryge.

En vane som betragtes som negativ kaldes en last.”

Om det er en god eller dårlig vane, er vel for det enkelte menneske et definitions-spørgsmål?!

 

Jeg har rigtig mange vaner og laster.

 

Foreksempel ryger jeg 4-6 grønne Look om dagen og det er en last, som jeg har kvittet et par gange, men desværre er vendt tilbage til lige så mange gange. På et tidspunkt  lægger jeg lasten fra mig og samler den altså ikke om igen. Det er en drøm og den skal nok blive virkelig, på et tidspunkt.

 

Jeg forsøger at være bevidst om de ting, som jeg gør og også de ting, som jeg ikke gør, for de er med til at definere min dagligdag og dagligdagen er dem, som der er flest af i løbet af et år.

Et eller andet sted, har jeg læst at det tager ca 21 dage at tillægge/fralægge sig en vane, hvis den skal være en blivende vane.

Jeg har i perioder gået ture, løbet på rulleskøjter og når jeg er i hytten om efteråret plejer jeg at gå med Jan op i fjeldet.

At gå med Jan i fjeldet er allerede blevet en vane og en vane, som jeg i starten skulle tage mig sammen for at gøre, fordi det var hårdt, træls og trættende, men når jeg nåede over den første bakke, var jeg glad for at jeg tog mig sammen og gik med ham og synes til stadighed at det er en belønning at komme op og bare se udsigten over fjeldene og fjorden sammen med lige netop ham.

 

Og nu springer jeg lidt i tid:

D. 28. november 2011 besluttede jeg mig for, at nu var jeg blevet for tyk, for uformelig og for tung og nu var det tid til at fralægge mig nogle af de vaner, som gjorde at jeg tog på.

Min beslutning kom da jeg så disse billeder af mig selv.

 

Jeg besluttede, at jeg ville spise mindre og bevæge mig lidt mere.

Et andet sted læste jeg

“If you can dream it, you can do it”

 

Jeg vidste jo godt, at jeg ikke var blevet overvægtig over natten.

Det var sket stille og roligt over flere år og jeg var godt klar over, at når det havde taget mig så lang tid at fylde ekstra vægt på kroppen, ville det også tage tid at smide det igen.

Jeg tror ikke på, at jeg vil kunne klare en hidsig slankekur, en fastekur, at leve udelukkende af stenaldermad eller på anden måde kunne ændre mine kostvaner radikalt, men jeg ved med mig selv, at jeg kan være selvdisciplineret nok til i hverdagen at lægge bare en lille smule mindre på tallerknen, sige nej tak nogle dage til kager og slik og tænke mig en smule mere om.

At ondulere en hel pose lakrids, et stykke kage eller lignende giver en kortvarig glæde, som højst holder et par timer, mens et vægttab har en længere holdbarhed i min verden, så jeg har holdt igen og ikke mindst holdt ud og nu, to år efter, er det blevet en vane, som gør at jeg holder mit vægttab på 25 kg.

Det betyder ikke at der ikke må spises kager en gang i mellem, men det skal ikke ske hver dag.

I dag havde jeg lavet en Banoffi-kage, som jeg tog med over til min far og mor og jeg nøjedes ikke med et enkelt stykke i dag.

kage

Jeg er glad for den størrelse, som jeg har nu og den vil jeg meget gerne beholde.

Et par gange om ugen går jeg mig en lang tur. Eller det var det, som var drømmen.

Ikke en slentre/hyggetur, men en tur, hvor pulsen kommer op og hvor musklerne bliver rørt.

Vanen har ikke helt slået rod i hverdagen endnu og nogle uger må jeg indhente al det forsømte i weekenden.

 

Jeg fik gået mine 12,5 km. i torsdags, kom i motionsrummet i går og fik gået endnu 12,5 km i dag. I morgen skal jeg have indhentet min ene gåtur og jeg er nået dertil, hvor jeg faktisk glæder mig til at komme ud, trække den friske luft ned i lungerne, mærke benene og hjertet, som banker.

Gåturene gåes alene og i eget selskab, så jeg får tænkt en masse tanker.

gåtursudsigten

Det er tanker om stort og småt, alvorlige og flygtige, men ofte er de bare skygger, som farer forbi uden at forstyrre rytmen i benene, som flyttes automatisk til takterne af det musik, som lyder ud gennem de høretelefonerne fra min mobil.

Jeg arbejder på mine vaner, for jeg drømmer om at komme i form og se godt og velplejet ud, når jeg om to år fylder 50.

Jeg drømmer også om, at jeg gennem mine gåture/motion får ryddet op i tankerne, så de ikke fylder og tager plads for den glæde og ro, som min dagligdag helst skal være fyldt op af og så drømmer jeg om, at jeg på længere sigt vil bliver et forbillede for mine børn.

Det tager mindst 3 uger at tillægge og få indarbejde en (god) vane, men kan du drømme om den, kan den også blive virkelighed og lige nu, bruger jeg altså tiden på at få bevæget mig tilstrækkeligt flere gange om ugen.

Jeg har andre drømme om vaner, som jeg gerne vil tillægge/fralægge mig, men jeg ved at små skridt er vejen frem for mit vedkommende.

 

Min største drøm er at komme i så god form, at jeg kan gå herfra til Kangerlussuaq eller fra Kangerlussuaq og herud. Helst sammen med Jan.

Det skulle efter sigende være en fantastisk flot, smuk tur.

Et minde for livet, men lige nu er jeg ikke i form til at gå så langt (160 km i luftlinie), men det er min drøm og måske om et par år, at den bliver virkelighed inden jeg bliver 50?

1 kommentar:

  1. wauw Dorte .... super flot vægttab og indstilling ....
    Du har fået rigtig gode vaner ....
    Jeg håber du får din nyeste drøm til at gå opfyldelse :)

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding