I sving

Andre er forlængst kommet i arbejdstøjet, og har været i gang længe. Hvis jeg kunne finde ud af det, ville jeg have sat en pil, der hvor masterne bliver sat op, men det kan jeg ikke finde ud af. Den russiske helikopter har sværmet som en flittig humlebi omkring fjeldet her til formiddag. Kan du se mændene, der står på fjeldet? Jeg sidder stadig og kikker søvningt ned i min kaffekop, her kl 10. Jeg må hellere komme igang med at rydde op og få skik på byggerod/flytterod =Simons ting, som stadig er store mængder af her i huset, men som skal sendes ind til ham, og almindeligt storrod og snavs.Kan du se mændene, der kravler rundt i masten? Kom så i gang, Dorthe! Du har også nogle toppe, der skal ses på.

Definitioner

Jeg ved ad omveje, at nogle (få) af mine mandlige læsere.. og nej, jeg skal ikke nævne navne, er noget trætte af, når dagens indlæg handler om strik, så dette indlæg handler næsten ikke om strik! De blogge, jeg læser, skrives af kvinder og det er kvinder, der kommenterer dem, men gårsdagens indlæg indhøstede en kommentar fra Klaus. Tak for din kommentar, Klaus. Jeg skal ikke kunne sige om det er manglende mod, alderen, der trykker eller manglen på en hidsig snescooter, der gør at man ikke har set Jan fræse ud på en våd og rådden Spejdersø for at vise sin mandighed og udfolde den exhibicionisme, han i den grad IKKE lider af. Hvad de andre, du nævner angår.. det må stå for deres regning, men jeg ville da godt nok stå parat med mit kamera, hvis de udfoldede deres legelyst i de stigende vandmasser i Spejdersøen her i den sidste halvdel af maj-måned, og jeg kan både love og garantere, at der ville falde et par ord her på denne adresse, hvis de vovede sig ud. Jeg fik lært mig en alvorlig lektie i går aftes. Mit kamera-kort er på 4 gb og billederne er jpeg, så der kan være en del billeder på kortet. Der var knap tusind i går aftes, og jeg ville, som jeg plejer lægge dem over på min eksterne harddisk, da min computer pludseligt gik fuldstædigt og aldeles i baglås, strejkede og ikke ville lege med mig mere. Jeg har, som du sikkert har opdaget (?) et sundt og naturligt temperament (læs: hidsig, opfarende og kolerisk temperament) så jeg gik i panik, blev arrig, hev stikkene ud og smækkede låget grundigt i, på min bærbare, så hængslerne raslede og familien flygtede. Et lille kvarter senere, da bølgerne inde i mig lagde sig til ro (det gør de hurtigt) opdagede jeg til min rædsel at alle billederne fra kortet var væk, væk og væk. Jeg kunne have grædt, for jeg var slet ikke færdig med at se alle billederne af legebarnet fra Spejdersøen i går, og ikke fordi billederne ville vinde priser eller høste fotograf-anerkendelse, var jeg så ærgerlig, at jeg på min facebook beskrev min ulykke. Og jeg fik da også at høre for det, da jeg fortalte det på mit arbejde: “ Rigtige kvinder tager ikke back up, hahahaha” og så var min dag reddet, for jeg er ikke en rigtig kvinde. Jeg havde taget en back up, men kaldt den noget fuldstændigt andet, så “tak for hjælpen” ved at minde mig om back up’s. Nu kan jeg vise Klaus nogle flere billeder af et legebarn, der hverken hedder Jan, Jesper eller Poul ;-) De ligner til forveksling dem fra i går, men pyt med det, for de minder mig om menneskers forskelligheder, tolerancetærskler og minder mig om, at de vi andre ryster på hovedet ad, er der nogen, som klapper i hænderne for. Det kan ikke bringe mit pis i kog, at der bliver kørt et par ture ud over søen sidst på sæsonen, når hverken mennesker eller hundeslæder bliver generet af det. Og forresten: lige nu sidder Jan nede på Lauras værelse og samler et garderobeskab og høster dermed både knus, kram og kærlige blikke, og i både Saras, Lauras og mine øjne, er han både modig, mandig og enormt dygtig, at han kan finde ud af de mange dele, der skal ende med at blive et skab med både låger, hylder, bøjlestang og skuffer. Jeg sidder og strikker, og føler mig såmænd også modig og meget kvindelig, når jeg skubber min magnet-strimmel, som min søster i Aalborg har sendt mig, og som jeg bruger på et lille whitebord til at kunne følge mit strikkediagram. Modig, fordi jeg tør udfordre viftesjalet endnu engang, og endda er næsten halvvejs.

En gammel russer i Sisimiut

Som du sikkert ved, er der et vandkraftværk under opførelse i 2. fjord. Der er mere at læse om det her, lidt mere her og også lidt her. Du kan google det og der kommer et par og tusinde hits frem. Det er nu ikke det jeg vil fortælle dig om. Nej, jeg vil vise dig, at masterne nu er ved at blive sat op og vi kan nu se to fra byen og vores altan. En gammel russer-inde flyver dagen lang med en mast dinglende under sig (det er dog nok ikke den samme, hver gang) og jeg er jo nysgerrig, så jeg var ude og se hende her til aften. Jeg var også nysgerrig for at se, hvordan Baltos sår helede. Det ser rigtigt fint ud, men jeg synes at han ser lidt skæv ud i ansigtet nu. Måske var det bare et skævt smil? Der er stadig meget sne inde i landet, men det synker synligt for hver dag. Gudskelovogtak!

Legebørn

Når sneen ikke længere er til fint brug, og Spejdersøen er ved at forvandle sig til sø igen, dukker de unge, legelystne drenge/unge mænd frem på deres snescootere. Vi andre gamle, konservative, lettere forstokkede og os, der er nemme at forarge, stiller os op i vinduerne, mens vi ryster langsomt på vores grånende hoveder, mumlende til hinanden, at det er da vel nok for meget, har de da ikke andet at give sig til, de må have for mange penge og videre i den dur.   Vi bliver stående og kikker fascineret, lige indtil legebarnet får nok og vi slet ikke, og han kører hjem igen. Jeg har ventet og ventet på, at legebørnene skulle indfinde sig på den rådne is på Spejdersøen, for jeg forestiller mig, at jeg kunne få nogle fantastiske billeder af det, og i dag, mens kaffen boblede gennem mine forældres kaffemaskine, kunne jeg pludseligt høre den karakteristiske lyd af en scooter, der fræsede hidsigt over vandet/isen. Nogle billeder blev det til fra mine forældres altan, og da der var en kort pause, hvor “fræseren” kørte ind til “kysten” for at indhente bifald og skulderklap, hoppede jeg ind i bilen for at køre ned og være tæt på. Hæ! Jeg kunne fotografere min lange næse, for da jeg fik vredet bilen forbi en taxa, der ikke havde til sinds at flytte sig fra kofangeren bag på bilen, altså den, som jeg skulle køre i, var snescooteren forlængst væk. Chancerne for at de kører ud igen, bliver mindre og mindre i takt med at isen forsvinder, så måske kan det først blive til næste år? Øv! Men så kunne jeg da også drikke min kaffe udenfor mine forældres hus, mens en lille spurv gjorde mig selskab. Vi havde et lille ærinde på Bygge-og Anlægsskolen, og Jans kollega viste mig denne solsikkeblomst i fin silke, hvor der er monteret en solcelle midt i blomsten. Solcellen gav strøm nok til at en fin lille sommerfugl med hurtige vingeslag fløj naturtro rundt om den store gule silke-blomst. Den var lige til at blive glad af, og jeg forelskede mig fuldstændigt! Den var godt nok fin! Og det var såmænd leg nok i den for mig, men jeg er jo også gammel og lettere grånende. (gid de andre legebørn kommer frem igen, for det er altså fascinerende at se deres vilde ræs over den smeltende sø)

Islandsk viftesjal i moskusgarn

Jeg skal hverken prale eller hovere denne gang, – jeg ved jo hvordan det gik sidste gang, da jeg skulle hovere, prale og være stor i kæften..og jeg er allerede gået i gang med det tredie viftesjal i grå i new zealandsk lammeuld. Jeg skal ikke risikere at stå med fejltællinger og kludder i diagramlæsningen, men jeg vil da gerne vise viftesjalet i entrådet håndrenset moskusuld. Der er gået akkurat 53 gram uld til sjalet, som er strikket på addi turbo rundpind nr 3½. Der er en alvorlig fejl i den yderste vifte til højre, og man kan se det, hvis man ved det. Havde jeg ikke lavet fejlen havde jeg nok brugt lidt mindre uld? Jeg har brugt lige så lang tid på at strikke frem, som tilbage. Hvis I ikke siger det til nogen, er jeg faktisk meget stolt over det, for det er let som et edderkoppespind, ligner et kunstværk og pynter på mine ludende skuldre (luder, fordi der er fejl i sjalet) Dagene er blevet brugt, misbrugt og også opbrugt. Min far havde fødselsdag i går (Mig: “ Far, tag piben ud af munden, når du bliver fotograferet. Det er politisk ukorrekt at ryge. Min far: Så beholder jeg piben i munden.”)og vi fik som sædvanligt god mad hos min mor, som inviterede. Lidt for god mad, for når den altid er så god, spiser vi (som sædvanligt) lidt for meget. I morgen vil jeg ikke stige til vejrs. Nej, jeg vil krybe nedeunder og få gjort Lauras værelse rigtigt rent, pudse hendes vinduer og sætte hendes møbler ind på hendes totalt renoverede værelse. Hvis jeg er flittig, hurtig og effektiv kan det endda være, at en sejltur kan klemmes ind i programmet?